”Indvandrerpatienten er et udtryk for sundhedsvæsenets svaghed”

”Jeg bruger indvandrerne som et eksempel på en type patienter, som alle læger har i konsultationen: De svagest stillede. For så er mine pointer lettere at forstå. Indvandrerpatienten, og ja ikke de velfungerende, er et udtryk for sundhedsvæsenets svaghed i dag”.

Sådan siger professor Morten Sodemann, overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, der er oplægsholder til Lægedage 2013.

”Sundhedsvæsen er ikke klædt godt nok på til at tage sig af socialt udsatte patienter, sådan som det er skruet sammen i dag. Hyperspecialiseringen gør, at vi efterlader 20 procent af patienterne på perronen herunder mange af indvandrerne, der ofte er sværere at afkode eller har mange sygdomme på en gang,” siger han.

Afskaffelsen af det internmedicinske speciale og den tiltagende specialisering på hospitalerne fører til, at mange socialt udsatte og patienter med indvandrerbaggrund sendes tilbage til de praktiserende læger med uafsluttede forløb.

Mellem to stole

De falder ned mellem flere stole, ingen tager ansvaret for udredning, påpeger Morten Sodemann.

”Det er ikke den praktiserende læge, der har et problem. Det er vores sundhedsvæsen. For hvad gør vi med de patienter, der er for syge og tunge til hospitalerne, men som ikke kan klares i almen praksis,” spørger han og svarer en faglig tovholderfunktion med lægefaglig indsats.

Men ifølge professoren kunne almen praksis også geares bedre til disse patienter:

”Den praktiserende læger har i sit set-up kun afsat tid til én problemstilling. Indgangsporten er problemer med venstre øre, hvis patienten så under konsultationen siger noget andet, så skal man have ny tid. Almen praksis er ikke skruet sammen til patienter med mange sygdomme, hvilket ofte er kendetegnet ved indvandrerpatienten,” siger Morten Sodemann.

Professoren opfordrer de praktiserende læger til at være endnu tydeligere i kommunikationen med socialt udsatte og indvandrerpatienterne. Ligesom lægen bør sikre sig, at der er bestilt professionel tolk.

”Derudover skal lægen kende patientens vilkår og præmisser. De skal virkelig få fat i, hvad det er, patienten prøver at sige i konsultationen,” siger han.