Læger: fingrene væk fra lasere og IPL-apparater
Lægeforeningen er gået kraftigt ind i debatten om, hvem der må betjene det IPL (intenst pulserende lys)- og laserudstyr, som befolker landets kosmetiske klinikker.
Det skal være uddannede hudlæger - dermatologer - der har ansvaret for disse behandlinger, mener Lægeforeningen, som netop har sendt et brev til Sundhedsstyrelsen med dette budskab, ligesom Dansk Dermatologisk Selskab har haft foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg i samme ærinde.
At ansvaret for disse behandlinger udelukkende bør ligge hos læger, er også anbefalingen i den udredning om ikkekirurgiske kosmetiske behandlinger, som en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen gav sin opbakning til i oktober. Arbejdsgruppen, der var bredt sammensat af bl.a. læger, sygeplejersker og kosmetologer, vurderede området ud fra en rent faglig vinkel og kom i enighed frem til, at ansvaret for laser- og IPL-udstyr bør ligge i lægehænder. Arbejdsgruppens udredning skal danne basis for den vejledning på området, som er under forberedelse i Sundhedsstyrelsen.
Årsagen til at give læger eneret til lasere og IPL-tjenester er hensynet til forbrugernes sikkerhed. Udstyret er meget kraftigt og kan medføre voldsomme bivirkninger, hvis det anvendes forkert. Det kan også være vanskeligt for ikkespecialister at vurdere, hvornår der er tale om kosmetiske tilstande hos patienterne, og hvornår der kan være tale om egent-lige hudsygdomme. I det sidste tilfælde bliver »forbrugerne« til »patienter«, og de risikerer både at blive fejlbehandlet, at få forværret deres tilstand eller få overset alvorlige sygdomme, medmindre de undersøges af en hudlæge, mener arbejdsgruppen.
Efter at arbejdsgruppens udredning kom, har Dansk Sygeplejeråd (DSR) imidlertid slået til lyd for, at sygeplejersker fortsat selvstændigt og uden lægelig medvirken skal kunne betjene udstyret.
»Med hensyn til behandling med laser står læger og sygeplejersker lige. Lige meget om man er læge, sygeplejerske eller behandler, er den videre uddannelse op til en selv«, siger sygeplejerske og kosmetolog Bente Henriksen til DSR's blad Synergi.
Men Lægeforeningen påpeger, at hudlæger i deres speciallægeuddannelse har en integreret både teoretisk og praktisk uddannelse i laser og IPL.
Læger kan dog vælge at uddelegere selve håndteringen af apparaterne til personale, som er uddannet til det. Men det er vigtigt, at lægerne bevarer det fulde ansvar for behandlingen - herunder for, at den pågældende assistent er fuldt uddannet og i stand til at betjene udstyret. Og det er bydende nødvendigt, både at en læge undersøger forbrugeren, og at en læge er til stede under behandlingen, mener Lægeforeningen.
»For at sikre patientsikkerheden bør hudlæger have ansvaret for laser- og IPL-behandlinger med både indledende diagnostik og behandling, ligesom hudlægen bør være til stede, hvis behandlingen uddelegeres til en uddannet assistent, så eventuelle bivirkninger kan håndteres korrekt«, siger overlæge Merete Hædersdal fra H:S Bispebjerg Hospital, som har været med i såvel Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe som en forberedende ekspertgruppe.
Merete Hædersdal var også med til et møde i starten af måneden i Folketingets Sundhedsudvalg, som formand for Dansk Dermatologisk Selskab, overlæge Claus Zachariae fra Amtssygehuset i Gentofte, havde foranlediget.
Her fremviste de to læger billeder af svære komplikationer forårsaget af laser- og IPL-behandling foretaget af ikkelæger. Typisk forbrændinger, sår og permanente ar.
De to dermatologer opfordrede derfor Folketingets sundhedspolitikere til at tilslutte sig de anbefalinger, som Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe kom med, så hudlæger fremover skal have ansvaret for IPL- og laserbehandlinger.
»Vores billeder viser jo, hvor kraftigt dette udstyr er«, siger Claus Zachariae.
»Men hvis den situation bliver legaliseret, bliver det som en slags blåstempling«, siger han.
Lægeforeningen kunne ikke være mere enig og opfordrer i sit brev til Sundhedsstyrelsen kraftigt til, at den følger den anbefaling, som dens egen arbejdsgruppe er nået til.
»Lægeforeningen skal som anført indtrængende anmode Sundhedsstyrelsen om at fastholde den faglige rådgivning, som er givet i arbejdsgruppens rapport som baggrund for at regulere området. Når en enig arbejdsgruppe - i øvrigt med deltagelse af to repræsentanter udpeget af Dansk Sygeplejeråd - efter nøje overvejelser anbefaler, at anvendelse af lasere og IPL-udstyr bør varetages af speciallæger i dermatologi, som har gennemgået uddannelseselementer inden for dermatologisk laserbehandling, eller af andre læger efter konkret vurdering af kompetencer, vil Lægeforeningen finde det højst usædvanligt, såfremt Sundhedsstyrelsen ikke anvender arbejdsgruppernes anbefalinger«, står der i brevet, som er underskrevet af formand Jens Winther Jensen.
Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk
Rettelse
I Ugeskrift for Læger 2006;168(49):4343 under Global sundhed, kort nyt, omtalte vi, at amerikanske forskere med succes havde fjernet immune celler og udbyttet dem med virusresistente celler. Det var celler fra immunsystemet, i dette tilfælde hvide blodlegemer af typen T-celler.
Engelske lægers løn afhænger af patienternes tilfredshed
> England
Praktiserende læger i det offentlige system, i Eng-land NHS, vil fremover til dels blive aflønnet i forhold til, hvor tilfredse deres patienter er med, hvor nemt - eller svært - det er at komme i kontakt med dem. Et spørgeskema vil snart blive sendt ud til fem millioner tilfældigt udvalgte patienter. Her vil de blive bedt om at svare på spørgsmål om adgangen til lægen.
Kan man f.eks. få en konsultation inden for to dage, og kan man nemt komme igennem, når man ringer?
Svarene skal tjene til at belyse, hvilke praksis der lever op til NHS' plan for bedre adgang - Improved Acces Scheme - som belønner praksis, der efterlever planens standarder, finansielt.
Ifølge BMJ kan en gennemsnitlig praksis med 6.000 tilmeldte patienter tjene over 8.000 pund - ca. 88.000 kroner - ved at leve op til disse standarder. Omvendt går man selvsagt glip af disse penge, hvis man ikke lever op til standarderne. Men tilfredshedsundersøgelsen huer ikke den britiske lægeforening, The British Medical Association (BMA). Dens udvalg for praksissektoren har protesteret mod en række af spørgsmålene i spørgeskemaet og kaldt dem urimelige.
»Patienter skal svare på, om de er tilfredse med ordninger for adgang til klinikkerne tidligt om morgenen, om aftenen og i weekenderne på et tidspunkt, da regeringen ikke er parat til at udstyre de praktiserende læger med de ressourcer, der er nødvendige for at holde åbent på alle disse tidspunkter, som alle sammen ligger uden for de aftalte åbningstider«, siger udvalgets formand, Hamish Meldrum, til BMJ.
BMA er dog ikke gået så vidt som til ligefrem at boykotte undersøgelsen, hvis resultater ventes at foreligge senest i slutningen af maj næste år.
Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk
Nedenstående kortnyt er redigeret af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com
Halvering af ventetidsgaranti er ikke sagligt begrundet
> København
Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens (V) forslag om, at patienterne skal have ret til privat behandling efter blot en måneds ventetid mod to måneder i dag, er ude af trit med virkeligheden. Det mener formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S).
»Forslaget lyder besnærende, men det er ikke sagligt begrundet. Man kan frygte, at det fører til overbehandling, hvis fristen sættes ned til to måneder. Nogle sygdomme går jo over og skal ikke opereres. Samtidig skal vi turde begynde på en prioriteringsdiskussion, når vi nu ikke har uanede økonomiske ressourcer og uanede mængder af personale,« udtaler Bent Hansen i en pressemeddelelse.
I en situation, hvor der p.t. mangler 1.000 speciallæger og 1.000 sygeplejersker, frygter han, at »vi vil få den ene enkelthistorie efter den anden, når der bliver problemer med at overholde fristen«. Han peger på, at det vigtigste må være, at patienter med livstruende sygdomme altid må komme i første række, og så må de mindre vigtige sygdomme som f.eks. åreknuder komme i anden række: »Det betyder, at vi skal turde sige til folk, at de bliver nødt til at vente tre måneder, hvis det ikke generer dem i hverdagen, og hvis de kan passe deres arbejde og leve deres liv, stort set som de plejer«, siger Bent Hansen.
Derudover peger han på, at det vil være en bekostelig affære at sætte ventetiden ned fra to til en måned. Regionernes beregninger viser, at det vil øge sygehusudgifterne med i størrelsesordenen en milliard kroner.
Epj-review igangsat
> København
Den nationale epj-bestyrelse har igangsat et eksternt review af det hidtidige epj-arbejde, som skal bidrage til, at der kan udarbejdes en ny it-strategi for sundhedsvæsenet. I reviewet skal der redegøres for epj-situationen i dag, herunder hvordan situationen er i dag i forhold til målsætningerne i den eksisterende it-strategi for sundhedsvæsenet. Det skal vurderes, hvordan epj-udviklingen bedst muligt bringes fremad mod målsætningerne. I denne del af reviewet opstilles og vurderes et mindre antal scenarier - og dermed forskellige målsætninger - for udviklingen på epj-området i den kommende strategiperiode. Bestyrelsen har hyret konsulentfirmaet Deloitte Business Consulting til at gennemføre reviewet, der forventes færdigt i løbet af foråret 2007.
I forbindelse med etableringen og gennemførelsen af reviewet er der blevet etableret et eksternt ekspertpanel på fem personer, der skal følge reviewprocessen fra start til slut med henblik på at kvalitetssikre udarbejdelsen af reviewet. Paneldeltagerne skal således løbende deltage i møder med sekretariatet og konsulentfirmaet, hvor de vurderer og forholder sig kritisk til konsulenternes oplæg og analyser.
Sideløbende med at reviewet er blevet igangsat, har bestyrelsen afholdt en række møder med eksterne interessenter i det nationale epj-arbejde, herunder udvalgte faglige organisationer, der har haft mulighed for fra starten at give deres syn på epj-projektet ud fra en sundhedsfaglig vinkel.
Yngre Læger sætter pris på den gode vagt
>Yngre Læger
Er du med i et godt vagtlag, der fortjener en pris, og hvor andre kan blive inspireret af den måde, I har løst vagttilrettelæggelsen på? Så kan du netop lige nå at indstille dit vagtlag til vagtprisen, der bliver uddelt på Yngre Læger og Danske Regioners konference »Positiv dominoeffekt i sygehusvæse-net« i januar 2007. Du skal blot sende et par linjer med begrundelse senest den 22. december 2006 til yl@dadl.dk mrk.: Vagtpris. Klik på dominoikonet på www.laeger.dk og læs mere.