Gå til lægen i udlandet og få pengene retur
Danske patienter, der går til praktiserende læge i resten af Europa, får bisserne set efter hos en tandlæge eller konsulterer en psykiater, skal kunne få pengene refunderet hjemme i Danmark.
Det er essensen i et udkast til bekendtgørelse, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har fremlagt.
Egentlig har danske patienter haft disse rettigheder, siden EF-Domstolen begyndte at afsige en række domme, som gav EU-patienter ret til grænseoverskridende sundhedsydelser på hjemstatens regning. De første faldt i 1998 og handlede om briller og tandlægebehandling. Senere kom også hospitalsbehandling til.
Det udvidede frie sygehusvalg inkorporerede så at sige denne ret til grænseoverskridende behandling på hospitaler og satte betingelser for, hvornår man som patient kunne benytte sig af den. Nu opdaterer ministeriet de danske regler for, hvornår man kan få andre sundhedsopgaver løst i et andet europæisk land på Danmarks regning. Det vil sige alt det, der i Danmark ville foregå hos en praktiserende læge eller praktiserende speciallæge, ligesom en række andre ydelser specifikt er nævnt - f.eks. kiropraktik og fysioterapi.
Ikke noget tag-selv-bord
Men man skal ikke bare kunne tage for sig af allehånde ydelser. Ifølge udkastet er der en række betingelser, som skal være opfyldt. For eksempel skal en patient selv lægge pengene ud i det land, hvor han eller hun konsulterer en læge, eller hvilken sundhedsydelse der nu er tale om.
Siden kan man så søge om at få dem tilbage. Det afhænger af ydelsen, om det er hos kommunen eller regionen, hvor man bor, at man skal søge. Man kan få samme tilskud som hjemme - dog maks. det beløb, som ydelsen i udlandet rent faktisk har kostet.
Men rejsen og evt. tolkebistand må man selv betale.
Man kan heller ikke slippe for at skulle have en henvisning til f.eks. en speciallæge, hvis det er et krav i Danmark. Besøger man f.eks. en specialist i udlandet uden henvisning, må man altså selv betale.
Og så betinger udkastet sig, at den dokumentation, som patienten fremlægger - henvisninger, regninger mm. - skal være til at begribe. Den slags papirer »bør foreligge på et sprog, som den danske myndighed umiddelbart har mulighed for at forstå«. Søger man læge i f.eks. Grækenland, har man altså nok interesse i at bede om at få regningen på f.eks. engelsk.
Regler for grænsegængere
For grænsegængere, som bor og arbejder i to forskellige EU-lande, er der særlige regler. De kan ifølge et helt andet regelsæt - en EU-forordning - få sundhedsydelser i enten det ene eller det andet land. En dansker i Tyskland med job i Danmark kan altså være dækket i Tyskland som enhver anden tysker - eller i Danmark som enhver anden dansker.
Den kommende bekendtgørelse siger, at man ikke kan være begge dele og dermed få både i pose og sæk. Man skal ikke kunne spekulere i systemerne og f.eks. få Danmark til at betale for en ydelse, som koster penge i eksempelvis Sverige, men som havde været gratis hjemme i Danmark.
Udkastet er nu sendt i høring med en ret kort frist: den 28. oktober. Lægeforeningen er blandt de organisationer, der pt. arbejder på et høringssvar.
Beskyldning om smøl
Regeringen er blevet kritiseret for at nøle med at indarbejde EU's sundhedsrettigheder i dansk lov.
Også fra Lægeforeningens side.
»Der er dømt smøl i sagen om borgernes ret til at vandre over grænserne for at søge behandling i andre EU-lande. Formelt er det regeringens ansvar, at denne ret i årevis ikke er blevet klargjort for borgerne, men andre politikere har ikke just glødet af entusiasme for at få denne borgerret kæmpet igennem«, siger formand Jens Winther Jensen.
»Holdningsmæssigt er der paralleller til sagerne om dansk flygtningepolitik«, siger han.
Regeringen har forsvaret sig med, at det udvidede frie sygehusvalg dækker hospitalsbehandlingen ind og vil i øvrigt afvente et egentligt EU-direktiv. Et sådant forslag er imidlertid først blevet fremlagt i sommer.
Hvad angår læge- og specialistkonsultationer opdateres bekendtgørelsen nu og erstatter den seneste fra 2006. Efter planen skal de nye regler træde i kraft 1. december i år.
Se »Høring: tilskud til sundhedsydelser i EU/EØS« på www.sum.dk - under »dokumenter«.
Af Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk
DF bruger finanskrisen i kamp mod jysk storsygehus
> Herning
Finansloven skal genforhandles på grund af finanskrisen - og det vil Dansk Folkeparti benytte sig af til at stikke en kæp i hjulet for et nyt storsygehus i Gødstrup ved Herning.
»Det er helt urimeligt, at en kvinde, der skal have akut kejsersnit, skal køres fra Lemvig til Gødstrup. Det overlever hun jo ikke«, siger DF's gruppeformand Chr. H. Hansen til Dagbladet Holstebro-Struer.
Ved genforhandlingerne vil DF derfor arbejde for en maksimumsgrænse på 30 minutters transporttid til nærmeste sygehus med akutfunktion. Chr. H. Hansen siger, at et storsygehus i Gødstrup - hvis det stod til DF - ikke vil blive til noget. I stedet bør man satse på akutfunktion i både Herning og Holstebro.
Dansk Folkeparti læger hermed op til at Folketinget skal tilsidesætte flertallet i Region Midtjyllands regionsråd. Her har man besluttet at placere regionens nye storsygehus i Gødstrup - en beslutning, som har udløst højlydt protest blandt vestjyder.
Men kravet fra Dansk Folkeparti er »dybt godnat«. Det mener regionsrådsmedlem Ulla Fasting (R) om Dansk Folkepartis krav om, at der maksimalt må vær 30 kilometer til nærmeste sygehus.
»Det er en drøm om et landsbysygehus, som slet ikke kan lade sig gøre. Hvis de kommer igennem med det, bliver der tale om landsbyhospitaler i tredje klitrække, set fra Århus«, siger Ulla Fasting til DR Midt & Vest.
Dansk-tysk brystkræftsamarbejde
> Vejle
Lavere dødelighed og mere effektive arbejdsgange. Det er nogle af målene for det dansk-tyske projekt om brystkræftsamarbejde mellem Region Syddanmark, Fachhochschule Flensburg, MedCom og DIAKO Flensburg.
Det dansk-tyske samarbejde skal sikre, at fagpersoner på begge sider af grænsen skal udveksle metoder og lære af hinandens erfaringer. Desuden er det planen at oprette it-forbindelse mellem centrene i Danmark og Tyskland, så man kan udveksle røntgenbilleder og patientinformationer.
»I første omgang vil den enkelte borger ikke mærke nogen forskel. Det er ikke noget med, at vi begynder at flytte patienterne over grænsen og behandle dem der. Men på længere sigt vil projektsamarbejdet forhåbentlig medvirke til, at den samlede behandlingskvalitet stiger«, sagde sundhedsfaglig direktør i Region Syddanmark, Claus Toftgaard.
Vrede øboer: Tag ikke lægen fra os
> Maribo
Det har vakt vrede på de to øer Femø og Fejø, at Lolland Kommune - uden at høre øboerne eller de lokale praktiserende læger - har planer om at droppe lægebetjeningen på øerne. Ifølge et forslag fra kommunen skal øerne fremover betjenes af en satellitpraksis fra Horslunde på Lolland.
Kommunen går dermed videre end Region Sjælland, som i øjeblikket har de såkaldte praksisplaner i høri ng i alle regionens kommuner.
»Vi føler næsten, at de dropper os som samfund«, siger formanden for Femø Beboerforening, Helga Frederiksen, til Lolland-Falsters Folketidende.
Hun er især skuffet over, at hverken regionen eller Lolland Kommune har spurgt øboerne om deres mening. Heller ikke ølægerne er blevet spurgt.
»Ikke mindst på Femø er lægen vigtig, fordi vi kun sjældent får besøg af en hjemmesygeplejerske. Lægen klarer mange af de ting, sygeplejersken skulle ordne. Han redder også liv«, siger Helga Frederiksen.
Øboerne føler sig svigtet, fordi de netop nu arbejder med planer for udvikling af Fejø og Femø, som har henholdsvis 563 og 144 beboere. Repræsentanter for de to øer holder møde om sagen på torsdag.
»Vi kan ikke undvære vores læger, så vi kommer med et alternativt forslag«, siger Helga Frederiksen.
Kritik af præsters fylde i Etisk Råd
> København
Hver fjerde af Det Etiske Råds 17 medlemmer har en baggrund som enten teolog, biskop, præst eller medlem af en kristen tænketank.
Og det er et problem, mener blandt andre integrationskonsulent Inge Liengaard, der for nyligt har forvaret den første ph.d.-afhandling om imamer i Danmark. Ifølge hende udtalelser til Kristeligt Dagblad skyldes imamernes manglende deltagelse blandt andet, at mange ikke anerkender dem som debattører, fordi de ofte opfattes som for religiøse.
»Hvis man mener, at religiøse vurderinger af etiske problemstillinger er nyttige, synes jeg, at det giver mening at overveje, om imamer skulle inddrages i diskussionerne i Det Etiske Råd«, siger Inge Liengaard.
Lægebilen stopper - paramedicinerbil fortsætter
> Frederikshavn
Efter syv års samarbejde mellem Region Nordjylland og Flådestationen i Frederikshavn lukker Flådestationen nu ned for den lægebil, som har betjent den østlige del af Vendsyssel.
Lægebilen har været bemandet med læger og lægeassistenter fra Flådestationen, men der har været problemer med at bemande bilen.
I forbindelse med den nye sygehusstruktur har der siden 1. januar i år været stationeret en paramedicinerbil i Frederikshavn, og den er allerede i fuld drift.
Dermed er borgerne i Østvendsyssel ifølge regionen godt dækket ind. Paramedicinere, der har det højeste uddannelsesniveau inden for redderuddannelsen, er i stand til at udføre avanceret ambulancebehandling og smertelindring.
Paramedicinerbilen kører 24 timer i døgnet alle ugens dage.
Ny ansættelsesprocedure for hoveduddannelsesforløb
> Yngre Læger
Skal du starte dit hoveduddannelsesforløb den 1. januar 2009 eller senere, bliver du omfattet af den nye ansættelsesprocedure, som består af tre dele: den faglige profil, ansøgningen og ansættelsessamtalen. Læs mere på www.laeger.dk under Uddannelse > Find et svar om uddannelse, hvor Yngre Læger kommer med kommentarer og giver gode råd og ideer.