Nordjylland på vej med uddannelse til praksispersonale
Region Nordjylland står på spring med en ny diplomuddannelse til praksissygeplejersker: Plejepersonalet i almen praksis skal opkvalificeres og løse flere ikke-lægefaglige opgaver. Det giver den bedste udnyttelse af resurserne, lyder argumentet. DSAM hilser initiativet velkomment.
I Region Nordjylland kender man alt til manglen på speciallæger i almen medicin. Aktuelt er ca. hvert tiende ydernummer i regionen ledigt - i faktiske tal drejer det sig om lidt over 30. Dertil kommer, at flere end 40 af de praktiserende læger i regionen i dag er over 60 år.
Det er på den baggrund, man skal se regionens nyeste initiativ til at styrke almen praksis: En diplomuddannelse til praksissygeplejersker udviklet i samarbejde med University College Nordjylland (UCN). Projektkonsulent Dorte Jepsen fra Region Nordjylland forklarer:
»I en tid hvor hele landet sukker efter flere praktiserende læger, hvor mange læger lukker for tilgang af patienter og flere og flere ydernumre er ubesatte, er det et næsten ubegribeligt resursespild, at lægerne bruger deres højtuddannede kliniske kundskaber til at løse rent sygeplejefaglige opgaver som f.eks. at tage blodtryk på deres patienter, at gennemføre samtaler om sund livsstil osv.«
Uddannelsesstart i 2010
Uddannelsen bliver en del af UCN's eksisterende sundhedsfaglige diplomuddannelse i professionspraksis, som i alt er opbygget af seks moduler. To moduler bliver med særligt fokus på sygeplejerskens arbejde i almen praksis. Uddannelsen bliver udbudt fra januar 2010 som et deltidsstudie baseret på e-learning og en virtuel platform, så sygeplejersker fra hele landet kan tage uddannelsen ved siden af deres almindelige arbejde.
»Umiddelbart vil jeg sige, at jeg er imponeret over og næsten lidt misundelig på UCN's e-learnings-model. Det virker klart, som om de har godt styr på tingene - og vil rigtigt mange ting med den her uddannelse«, lyder det fra Lars Gehlert Johansen, praktiserende læge i Rødding og bestyrelsesmedlem af DSAM. Han deltog som DSAM's repræsentant på Region Nordjyllands såkaldte Curriculum Udviklingsseminar, hvor 11 praksislæger diskuterede opgaveglidning og organisationsudvikling af almen praksis i Nordjylland og blev præsenteret for planerne om uddannelsen.
Et kvalitetsløft
Lars Gehlert Johansen hilser uddannelsesinitiativet velkomment - dog med en vis tøven:
»Man skal være opmærksom på, at der er flere, der arbejder i det her felt - og at hverken PLO eller ministeriet har lagt sig fast på en model for specialistsygeplejersker. Men indtil det sker, ser det her ud som en glimrende løsning, selvom jeg ikke synes, at det helt dækker vores behov i primærsektoren: Vi vil gerne have en model for videre- og efteruddannelse af hele vores personalegruppe, som favner meget mere end blot sygeplejerskerne«, siger han.
Og Dorte Jepsen understreger:
»Det er vigtigt, at det her ikke er en model for en klinisk ekspertsygeplejerskeuddannelse. Det er en diplomuddannelse i professionspraksis. Et initiativ, der skal løfte og støtte primærsektoren, så vi kan få flere patienter igennem«.
Og perspektivet på landsplan er stort, fortsætter hun: »I dag arbejder der 3.200 læger i almen praksis - og bare 400 sygeplejersker. Kan vi få bare én sygeplejerske pr. læge i primærsektoren, er vi kommet meget langt«.
»Af alle personalegrupper, som arbejder i en de almene lægepraksisser, er det kun lægen selv, der har en uddannelse, der er målrettet dette arbejde. Alle andre er uddannet et andet sted og til et andet regi - oftest sygehusverdenen. Derfor vil det både give flere hænder og en bedre kvalitet at få skabt en standardiseret uddannelse til sygeplejersker i almen praksis«, siger Dorte Jepsen.
Akupunktur tager fødselssmerter
> Århus
Akupunktur anvendt som smertelindring under fødslen nedsætter behovet for traditionel smertelindring signifikant, oplyser Region Midtjylland. Det viser en randomiseret undersøgelse udført på Århus Univer-sitetshospital, Skejby.
Sammenlignelige grupper af fødende blev behandlet med enten akupunktur, transkutan elektrisk nervestimulation eller traditionel smertelindring. Aku-punktur påvirkede ikke fødslens varighed eller brugen af vestimulerende medicin. Der sås en tendens til, at fødsler med akupunktur foregik mere normalt og spontant. I forhold til den konventionelle smertelindring gav akupunktur færrest bivirkninger. Smerteintensiteten var ens i de tre grupper gennem fødslen.
Med 607 deltagere er det den største publicerede, randomiserede undersøgelse af akupunkturs effekt på fødselssmerter. Undersøgelsen konkluderer, at akupunktur er et godt supplement til de eksisterende smertelindringsmetoder, idet det nedsætter brugen af traditionel smertelindring under fødslen uden at påvirke fødselsforløbet eller børnenes velbefindende.
Akupunktur har i nogle år været udbredt på danske fødeafdelinger - men ikke på Skejby Sygehus, hvor den lægelige ledelse forlangte at se dokumentation for akupunkturens eventuelle virkninger og bivirkninger. Den udfordring tog jordemødrene Lissa Borup og Winnie Wurlitzer op og gennemførte undersøgelsen fra 2001 til 2007. Den er nu publiceret i martsnummeret af det obstetriske tidsskrift Birth.
Lys på lægers speciale- og karrierevalg
> København
Hvad får en ung læge til at vælge netop kardiologien, anæstesien eller et helt tredje speciale? Hvilke overvejelser og følelser styrer karrierevejen? Det er afgørende at vide, hvis man skal forebygge den truende mangel på speciallæger. Derfor igangsætter Danske Regioner, Lægeforeningen, Sundhedsministeriet og Dansk Sundhedsinstitut (DSI) et kohortestudie, som skal belyse netop dette.
Ifølge DSI håber man derved at opnå en viden, der gør det muligt bedre at styre de unge lægers speciale- og karrierevalg på en måde, der både tilgodeser lægernes og sundhedsvæsenets interesser.
Der er foreløbig sikret finansiering til projektet i tre år, men det er planen, at studiet skal fortsætte i flere år, oplyser DSI.
Sjælland har størst sygehusdødelighed
> København
Dødeligheden falder på de danske sygehuse. Ifølge tal fra Danske Regioner døde der sidste år 1.200 færre patienter på sygehusene end i 2006, og det er et fald på fire procent i perioden.
Opgørelsen stammer fra de såkaldte Hospitals Standardiseret Mortalitets Rate (HSMR-tal), som blev indført i Danmark i forbindelse med kampagnen Operation Life. HSMR kan bruges til at følge udviklingen i dødelighed på hospitaler, på regionsniveau og på landsplan. Sygehusene i Danmark har reddet i alt ca. 1.510 liv, siden starten på Operation Life i april 2007. Operation Life blev iværksat for at dæmme op for en stigende patientdødelighed i det danske hospitalsvæsen. Målet var oprindelig at redde 3.000 liv i løbet af to år. Med mindre end halvanden måned tilbage af kampagnen kommer det næppe til at ske.
Bedst er overlevelseschancerne ifølge tallene i Region Midtjylland, skarpt forfulgt af Region Hovedstaden. Også Syddanmark klarer sig pænt, mens det ser knap så godt ud i Region Nordjylland og Region Sjælland.
Erfaringer fra udlandet viser, at det er muligt at nedbringe dø deligheden på hospitaler bl.a. ved at følge de initiativer, som indgår i Operation Life-kampagnen. Operation Life offentliggør HSMR-tal en gang i kvartalet. Kampagnen fokuserer på seks områder, deriblandt behandling af blodprop i hjertet, hospitalshygiejne og blodforgiftning. Den afsluttes den 27. april 2009, men regionerne har besluttet, at man også fremover vil følge udviklingen af dødeligheden på sygehusene ved hjælp af HSMR-tal.
Millioner til Omniscan-ofre
> København
Toogtyve nyrepatienter har indtil videre fået tilsammen 11 mio. kroner i erstatning efter skanning med kontrastvæsken Omniscan.
Ifølge Berlingske Tidende får en række alvorligt syge patienter nu udbetalt erstatninger på op til 1,7 mio. kroner. Mellem 50 og 70 nyrepatienter er enten døde eller invaliderede af en alvorlig bindevævssygdom, nefrogen systemisk fibrose, efter at have fået indsprøjtet kontraststoffet Omniscan i forbindelse med en MR-skanning.
Patientforsikringen har foreløbig fået 42 anmeldelser vedrørende Omniscan. Syvogtyve af sagerne er afgjort, og heraf har 22 fået medhold med en efterfølgende erstatning på samlet 11,1 mio. kr.
Hestedope til slankebrug
> København
I Norge er et ulovligt astmamiddel - der også bruges til doping af væddeløbsheste - mere og mere populært som slankemiddel.
»Jeg ryster som en Duracell-kanin, men jeg har tabt fire kilo på en uge«, siger den 34-årige Berit til den norske radiokanal P4. Inspirationen kommer ifølge Jyllands-Posten fra Hollywood, hvor kendisser bruger astmamedicinen Clenbuterol som en genvej til hurtigt vægttab.
Stoffet er forbudt i såvel Norge og Danmark som en række andre lande. I Norge kan dyrlæger dog legalt udskrive Clebuterol til heste med astma. Stoffet bruges imidlertid også til at dope væddeløbsheste, så de kan løbe hurtigere. Og altså i stigende grad af nordmænd på grund af dets fedtforbrændende effekt.
Vagthund - lænkehund?
> København
En ofte benyttet kilde i medierne er Patientforeningen - som er nem at forveksle med enten paraplyorganisationen Danske Patienter eller Patientforeningen Danmark.
Patientforeningen har ca. 1.000 personlige medlemmer, og omkring 25 virksomheder er medlemmer, og blandt dem er mange privathospitaler og klinikker, skriver Fagbladet Fag og Arbejde.
Ligeledes er der ifølge bladet flere personer i Patientforeningens bestyrelse, som enten har interesser i privathospitalerne eller andre former for forretningsmæssige interesser på sundhedsområdet. Et bestyrelsesmedlem er således medejer af et privathospital. Foreningens medlemsblad har også mange annoncer for private hospitaler og klinikker.
Indtil 2007 var foreningens navn da også »Pri-vathospitalernes Venner«. I dag betegner foreningen sig som »Danmarks Uafhængige Patientforening«.
Pillebarriere hjælper mod selvmord
> København
Selv om politikerne hævder det modsatte, forebygger det faktisk unge pigers selvmord, når man begrænser adgangen til hovedpinepiller.
Antallet af unge kvinder, som forsøger selvmord med en overdosis hovedpinepiller, er på 12 år mere end firedoblet i Danmark. Men ifølge professor i socialpsykiatri og psykiatrisk epidemiologi, Merete Nordentoft, viser engelske erfaringer det modsatte, skriver Videnskab.dk.
Ifølge sundhedsminister Jacob Axel Nielsen nytter pakningsbegrænsninger ikke, men vil blot flytte selvmordshandlingerne over til andre, farligere metoder. Men det passer ikke, siger Merete Nordentoft.
England indførte i 1998 regler, så man højst kunne købe 32 tabletter i håndkøb på apoteket, og maksimalt 16 tabletter i dagligvarebutikker. Forskerne har fulgt konsekvenserne af denne lovgivning de sidste ti år og konstaterer, at der nu er færre dødsfald med svage smertestillende midler, færre levertransplantationer og færre forgiftningstilfælde med et stort antal tabletter.
Samtidig er antallet af selvmord i England og Wales faldet fra 5.347 i 1998 til 4.322 i 2007, et fald på 20 procent.
»Intet i de engelske tal tyder på, at pakningsbegrænsningerne har fået de unge til at skifte til andre og farligere metoder«, siger Merete Nordentoft.
Repræsentantskabsvalg i Overlægeforeningen
> Overlægeforeningen
Det er nu muligt at tilmelde sig som kandidat til repræsentantskabet via www.laeger.dk Opstillings-blanketten findes under Lægeforeningen/FAS/Overlægeforeningen. Medlemmer af repræsentantskabet vælges for tre år. Fristen for opstilling er 14. april, kl. 12.00.
Kandidater og deres eventuelle valgoplæg vil bliver offentliggjort løbende på www.laeger.dk
Man kan også stille op ved at sende et brev til Foreningen af Speciallæger eller ved at sende en e-mail til lu.fas@dadl.dk