En tilfældig og ulogisk ordning
Der ligger ingen sundhedsfaglige hensyn til grund for, hvilke ydelser patienter skal betale for, og hvilke ikke. Fagfolk og flere politikere anbefaler en revision af brugerbetalingen.
Knækker du en tand, skal du selv betale reparationen. Brækker du en arm, er reparationen gratis.
Velkendte eksempler ud af mange mulige på brugerbetalingen i dag.
Den er ikke rimelig, mener Det Radikale Venstre, som tirsdag gennemførte en høring om brugerbetaling på Christiansborg. Emnet var: Findes der en bedre brugerbetaling?
Et spørgsmål, der historisk - og stadig i dag, viste høringen tydeligt - uvægerligt fører til en diskussion om, hvorvidt det nu skal til at koste penge at gå til lægen eller komme på skadestuen.
De Radikales sundhedsudvalgsordfører, Charlotte Fischer, ønsker en analyse og revision af den ordning, vi nu har på området. Det samme gør Socialdemokraternes ordfører i sundhedsudvalget, Lone Møller. De mener dog ikke, at det nødvendigvis fører til, at det skal koste at gå til lægen. Spørgsmålet er, om de 19 milliarder kroner, danskerne årligt lægger i brugerbetaling på sundhedsområdet, kunne bruges bedre, pointerer de.
Birthe Skaarup (DF) kunne ved høringens slutning - let presset - godt tilslutte sig en gennemgang, så vi får en mere »intelligent ordning.« Mens Jørgen Vinther (V) kun ville sige, at der ikke i denne regerings levetid bliver indført betaling for at gå til lægen.
Sagkundskaben i form af sundhedsøkonomerne professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, og professor Jes Søgaard, DSI Institut for Sund-hedsvæsen, bakker op om at gennemgå brugerbetalingsordningen. Begge slog ved høringen fast, at den ordning, vi har i dag, er historisk, tilfældig og har udviklet sig ved knopskydning. Der er med Kjeld Møller Pedersens ord brug for en mere fordelingsrigtig ordning.
Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, har ikke noget imod en gennemgang. Men han advarer mod at smide barnet ud med badevandet, fordi fordelen ved systemet i dag er, at det i det store og hele friholder lægelige ydelser for brugerbetaling.
»Det skal ikke resultere i, at det kommer til at koste penge at gå til lægen. Den praktiserende læge er gatekeeper. Og patienterne skal kunne nå hen til lågen uden at betale. Det afgørende princip ved brugerbetaling må være, at det skal være gennemskueligt for patienten, hvad konsekvensen er, hvis man vælger ydelsen fra,« siger han.
Spredt viden
Brugerbetaling kan både give noget i den altid hungrende sundhedskasse og være besparende, fordi patienter vil være mere tilbageholdende, hvis det koster. Så emnet er relevant i lyset af, at efterspørgslen i sundhedsvæsenet stiger og stiger.
Men bekymringerne for konsekvenserne er store. Fører det til øget ulighed og mindre sundhed? Er bivirkningerne ikke så store, at den økonomiske gevinst slet ikke kommer?
Såvel Kjeld Møller Pedersen som Jes Søgaard påpegede, at der mangler klare svar på spørgsmålene. »Vi ved ikke meget. Men der er store følelser,« konstaterede Jes Søgaard.
Men der er undersøgelser på området.
Den eneste, der findes om konsekvenserne for sundheden, er en 20 år gammel amerikansk undersøgelse, hvor man over ti år fulgte to grupper af patienter; den ene havde brugerbetaling, den anden ikke. Der var en reduktion på 15 til 20 procent i forbruget af ydelser blandt dem, der skulle betale. Men det viste sig ikke blot at være overflødige eller lette besøg, der blev færre af. De betalingspligtige borgere fravalgte også livsnødvendige i lige så stort omfang.
En pointe for Jes Søgaard er, at andre undersøgelser viser, at det er dumt at indføre brugerbetaling hos egen læge. Fordi det lige præcist er praktiserende læger, der kan rationere det efterfølgende forbrug af sundhedsydelser. Det vil sige at sørge for, at ingen livsnødvendige ydelser bliver valgt fra.
Der er forskellige måder at imødekomme sociale skævheder. Mange lande har indført betalingslofter, som siger, hvor meget en person makismalt skal betale af egen lomme om året for sundhed. Andre har indkomstdifferentieret betaling.
Hverken Søgaard eller Møller Pedersen vil udtale sig kategorisk om, hvorvidt brugerbetaling fører til øget ulighed.
»Ulighedseffekten er måske overdreven og kan mindskes, hvis man indfører et effektivt betalingsloft,« mener Søgaard.
»Hvis et besøg på skadestuen koster 150 kroner, og man vælger det fra, gør man det så, fordi man ikke har råd, eller fordi man ikke prioriterer det?« spurgte Møller Pedersen polemisk.
Rettelse
Som illustration til Lene Kochs kronik »Hvad er et embryon?« (UFL 27. november, side 4233) blev der ved en beklagelig fejltagelse bragt et foto af et foster, der for længst har passeret embryonalstadiet (maks. otte uger). Ugeskriftet beklager fejlen.
Ny og bedre TR-aftale
> Yngre Læger
Hvordan sikrer man, at tillidsrepræsentanterne både har tilstrækkeligt overblik og lokalkendskab på de store sygehusenheder?
På Århus Sygehus har de lokale Yngre Læger indgået en aftale med ledelsen om, at TR-arbejdet fordeles på flere personer - både for at lette rekrutteringen og for at sikre, at videreuddannelsen ikke lider nød. Konkret er der udpeget fire centertillidsrepræsentanter og en hospitalsfællestillidsrepræsentant. Alle fem personer bliver honoreret svarende til en ugentlig arbejdsdag til overarbejdstakst.
Derudover har Yngre Læger lagt vægt på at gøre posterne attraktive og kompetenceudviklende. Cen-tertillidsrepræsentanten har fx en reel forhandlingsret og kan dermed gøre en forskel for de læger, han/hun repræsenterer. Og ledelsen - de har fået en entydig kontaktperson - hospitalsfællestillidsrepræsentanten, de altid kan henvende sig til. En kontaktperson med et solidt netværk ud i organisationen.
Kontakt de lokale Yngre Læger, hvis du vil vide mere.
Udredning om antipsykotika
> København
Alt for mange psykotiske patienter er i behandling med både et antipsykotisk lægemiddel og sove- eller nervemedicin, herunder Rivotril. En uheldig cocktail, idet der en øget risiko for at dø, hvis patienterne modtager behandling med både antipsykotiske lægemidler og sove- eller nervemedicin, herunder Rivotril.
Dertil kommer, at for mange psykotiske patienter modtager behandling med flere antipsykotiske lægemidler samtidigt. Ligesom der er en øget risiko for, at patienterne dør, hvis de er bosiddende i hovedstadsregionen, er misbrugere eller har epilepsi.
Ovenstående fremgår af en ny udredning fra Sundhedsstyrelsen om forbruget af antipsykotika blandt 18-64-årige patienter med skizofreni, mani og bipolar sindslidelse. Udredningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen, og den bygger på to undersøgelser med data fra Landspatientregistret, Dødsårsagsregistret og Lægemiddelstatistik-registret. Der indgår knap 15.000 patienter med skizofreni, mani eller bipolare affektive psykotiske sindslidelser. De foreliggende undersøgelser er ikke udført tidligere for så stor en patientgruppe, heller ikke uden for Danmark.
Styrelsen opfordrer til at tolke resultaterne, der omhandler sammenhængen mellem behandling og dødelighed, varsomt, da der ikke er taget høj de for alle faktorer, der kan have indflydelse på dødeligheden.
Dog indskærper styrelsen alle landets læger at udvise stor forsigtighed ved behandling med antipsykotiske lægemidler i kombination med sove- og nervemedicin, herunder Rivotril. Ligesom det understreges, at lægerne skal følge Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler, og at der gives tilsynsmyndighederne mulighed for adgang til den Personlige Elektroniske Medicinprofil (PEM) for så vidt angår antipsykotiske lægemidler, sove- og nervemedicin.
Tilpas forhandlingerne i Hovedstaden
> Foreningen af Speciallæger
Denne lidt kringlede overskrift dækker over, at overgangen til regionerne pr. 1. januar 2007 behandles efter reglerne om virksomhedsoverdragelse. Dette indebærer, at regionerne har mulighed for at frasige sig gældende aftaler og overenskomster inden for en kort frist efter overgangen.
Forberedelsesrådet i Region Hovedstaden indstiller, at man følger de andre regioners indstillinger, hvilket vil sige, at man fremover vil fungere, under det aftalesæt, der eksisterer med den nuværende Amtsrådsforening.
På overlægeområdet betyder det, at H:S' organisationsaftale for overlæger (overenskomstansatte) og H:S' aftale vedrørende lægelige chefer frasiges.
Det skal understreges, at den endelige beslutning herom træffes af Lønnings- og takstnævnet, som formelt først er nedsat pr. 1. januar 2007, men det forventes i skrivende stund, at det for langt de fleste overlæger i H:S ikke kommer til at medføre nogen ændringer.
Der udestår (enkelte) vigtige forhandlinger.
For den mindre gruppe overlæger, det drejer sig om, vil foreningen ved brev tage kontakt mhp. konkret og individuel vejledning.
Læs hele Overlægeforeningens Nyhedsbrev på www.laeger.dk
Sygehusenes produktivitet er steget
> København
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udsendt de seneste tal om sygehusenes produktivitet. Hidtil har målingerne kun eksisteret på amtsniveau, men denne gang kan man se de enkelte sygehuses produktivitet.
I en pressemeddelelse hæfter ministeriet sig ved, at der er store forskelle på, hvor meget sygehusene leverer for pengene. Op til 51 procent.
Samlet set er sygehusenes produktivitet steget med 1,8 procent fra 2004 til 2005.
Produktivitetsanalyser er et redskab til at sikre den bedst mulige ressourceanvendelse.
Samtidig er produktivitetsmålinger tænkt som styringsredskaber for eksempelvis regionspolitikere, der er i fuld gang med at planlægge de nye regioners sygehusvæsen.
Arbejdsgruppen bag rapporten erkender, at der er en del usikkerhed behæftet ved tallene på sygehusniveau. En usikkerhed, der til dels skyldes en ikke helt ensartet indberetningsmetode på de enkelte sygehuse.
Rettelse
Yngre Læger
Iste uge bragte vi et billede af Yngre Lægers ütekst u/indryk3 tyrelse. På grund af en fejl kunne man ikke se Mette Hvilshøj Fabricius på billedet - det råder vi bod på her, hvor du kan se, hvordan hun ser ud.