Yngre Læger, Overlægeforeningen, Danske Regioner og Kræftens Bekæmpelse er på nuværende tidspunkt enige om definitionen af den behandlingsansvarlige læge. Men det kommer til at tage tid at implementere, fordi lægerne skal ændre mentalitet.
<p class="para para_Citat_navn">Anja Mitchell, formand for Overlægeforeningen</p>
Det sagde blandt andre Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner til en debat på Folkemødet 2015 om den behandlingsansvarlige læge.
“Vi er igang med flere pilotprojekter, men hele implementeringen kommer til at tage tid. Lægerne skal ændre mentalitet og acceptere, at der følger koordineringsopgaver med jobbet som læge,” sagde han.
FAKTA:
Den behandlingsansvarlige læge:
- skal have ansvaret for patientens behandlingsforløb på afdelingen/i specialet.
- skal have ansvaret for en plan, et overblik og en sammenhæng i indsatsen for patienten.
- skal selv være behandlende læge, men vil ikke altid være det i dele af behandlingsforløbet.
- skal derfor ikke være til rådighed døgnet rundt.
- skal stå anført som kontaktperson ved udskrivelse/afslutning, så arbejdet for den praktiserende læge bliver nemmere.
- Alle patienter skal have tilknyttet en.
- Ansvaret som behandlingsansvarlige læge kan overdrages til en anden speciallæge, når det vurderes relevant, fx når patienter flyttes fra akutmodtagelsen til specialafdeling. Oplysningerne skal dokumenteres i journalen.

Dorthe Gylling Crüger, formand for Kræftens Bekæmpelse, kalder det en kulturrevolution.
“Jeg kan godt være bekymret for, om vi evner den kulturrevolution, vi står overfor. Lægerne skal tænke meget mere på, hvad der er vigtigst for patienten,” sagde hun.
Lægerne også bekymrede
Camilla Ratcke, formand for Yngre Læger, er ligeglad med, om der er nogle læger, der ikke gider koordinere en masse og slår fast, at det skal de.
“Vi har et ansvar for patienten og at få bragt patienten fra A til B i sundhedsvæsenet. Både fra afdeling til afdeling, og fra sygehus til kommune eller praktiserende læge. Jeg kan dog godt være bekymret for, om vi kan få lavet en ensartet aftale og samtidig få alle lægerne med,” sagde hun.
En enig Anja Mitchell, formand for Overlægeforeningen, tilkendegav også sin bekymring.
“Der er ikke tvivl om, at vi alle rigtig gerne vil have dette til at fungere. Men som det er nu, har vi en kultur, hvor vi er tilbøjelige til at skubbe patienten rundt, fordi man ikke lige selv mener, man har tid til at nå alle opgaver,” sagde hun.
I april lavede de fire debattører et nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge i samarbejde med Danske Patienter. Her står definitionerne af lægerollen beskrevet yderligere.
<p>FOLKEMØDE: Hvis den behandlingsansvarlige læge skal kunne fungere i praksis, kræver det en kulturændring hos lægerne, sagde panelet til en debat om den behandlingsansvarlige læge. </p>