30 procent af danske raskfødte børn bliver behandlet på et sygehus, inden de fylder 15 måneder.
Det viser et stort forskningsstudie, der har fulgt over 4.200 børn født på Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Kolding Sygehus skriver DR Nyheder.
Om Forskningsforsøget
• Det såkaldte Calmettestudie havde til formål at vise, at tuberkulosevaccinen BCG kan gøre danske børn mindre syge. Undersøgelsen afkræftede tesen, men forskningsforsøget viste til gengæld, at 30 procent af alle raskfødte børn blev indlagt i løbet af deres første 15 måneder.
• Fordelt på de tre medvirkende hospitaler var indlæggelsesfrekvensen 29,5 procent på Rigshospitalet, 34,2 procent på Hvidovre Hospital og 25 procent på Kolding Sygehus.
• Kolding registrerer indlæggelser anderledes end Hovedstaden. Kolding Sygehus visiterer først barnet på et akutambulatorie, inden det indlægges. Derfor vil indlæggelsesfrekvensen her være lavere.
• I alt var der 2907 indlæggelser blandt de 4.262 børn, hvor lige knap 30 procent af børnene var hospitalsindlagt i perioden.
• Det er den største undersøgelse, der nogensinde er foretaget på spædbørn i Norden - og formentlig i Europa.
• Kilde: Rigshospitalet

Forskerne bag studiet gik til arbejdet med en forventning om, at omkring 20 procent af børnene ville blive indlagt i løbet af studiet. Men tallet var en halv gang højere - 30 procent.
»Jeg synes, det er et højt tal. En ting er, at børnene skal til egen læge, det skal de formentlig alle sammen i første leveår. Men at 30 procent skal vurderes i regi af et sygehus, det er altså mange, mange indlæggelser«, siger Lone Graff Stensballe, der er forsker og børnelæge på BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet.
En femtedel af de indlagte børn blev indlagt til 'observation.' Det betyder også, at børnene blev sendt hjem fra hospitalet uden at have fået en diagnose.
Ifølge studiet bliver omkring halvdelen af de indlagte børn udskrevet inden for et døgn.
<p>Hver femte barn udskrives igen uden at have fået diagnose. Raske børn tager tid fra syge børn, mener børnelæger.</p>