Mellem hver fjerde og femte patientklage fører til et møde mellem patienten og den behandlingsansvarlige læge eller sygeplejerske, hvor det både er tilladt at skælde ud og spørge. Det fremgår af årsberetningen fra Patientombuddet, som er den øverste klageinstans i sundhedsvæsenet.
FAKTA:
- 1.031 dialogmøder sidste år resulterede i, at man i 472 tilfælde ændrede i procedurer eller tog andre initiativer i sundhedsvæsnet.
- Af de 466 patienter, der efter dialog valgte at droppe deres klage, svarede 367, at de havde fået en forklaring eller opklaret en misforståelse.
- 221 havde fået en undskyldning.
FAKTA:
- 1.031 dialogmøder sidste år resulterede i, at man i 472 tilfælde ændrede i procedurer eller tog andre initiativer i sundhedsvæsnet.
- Af de 466 patienter, der efter dialog valgte at droppe deres klage, svarede 367, at de havde fået en forklaring eller opklaret en misforståelse.
- 221 havde fået en undskyldning.
I 2014 klagede 7.000 patienter, 4.500 klager var egnet til dialogmøder, hvoraf der blev afholdt 1.031 dialogsamtaler. Året før blev der gennemført 765 dialogsamtaler.
Efter samtalen vælger hver anden at droppe deres klage. Det tager Steffen Egesborg Hansen, direktør for Patientombuddet, som et udtryk for succes.
”At få en forklaring hjælper mange,” siger han til Politiken.
”Hvis de så også kan mærke, at de involverede sundhedspersoner er kede af det og beklager, hvis der er grund til det, hjælper det også. Vi ved fra patientforeningerne, at en vigtig drivkraft bag en klage er, at det samme ikke skal ske for andre. Vurderer patienterne, at lægerne har uddraget en læring, fastholder de ofte ikke deres klage.”
<p>Over 1000 patienter kom i dialog med den pågældende læge i en klagesag. Halvdelen valgte at droppe klagen efter dialogsamtalen, viser Patientombuddets årsberetning. </p>