Arrangementet var den første lægedag i den nye region, og lægekredsforeningens formand i Region Midt, Lone Winther Jensen, var glad for at se så mange læger fra hele regionen og at præsentere et program med mange spændende faglige diskussioner.
Regionsformand Bent Hansen, medlem af regionsrådet og borgmester i Struer Martin Merrild, professor, forskningsleder dr.med. Frede Olesen og Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, var inviteret til at give deres bud på, hvem der bestemmer i sundhedsvæsenet. Med direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, som ordstyrer.
Bent Hansen slog fast, at prioriteringen i det danske sundhedsvæsen er en afgørende diskussion. »Jeg er tilhænger af en klar adskillelse mellem fagfolk og politikerne. Vi politikere skal ikke blande os i de lægefaglige diskussioner. Vi er interesseret i at få flest behandlinger for pengene, og da der ikke er balance mellem det, vi gerne vil, og de rammer, vi har, er den faglige rådgivning helt afgørende. Prioriteringerne må ikke bygge på snævre særinteresse«, understregede Bent Hansen.
Læger udfordres af ventetidsgaranti
Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, påpegede, at læger vil behandle patienterne efter behov men udfordres af ventetidsgarantier.
»Det frie sygehusvalg efter en måned vil tvinge prioriteringer igennem sundhedsvæsenet til fordel for nogle patientgrupper. På bekostning af andre. Systemet prioriterer produktivitet. Det kan betyde behandling af den ældre med lungekræft frem for af barnet, som måske har kræft«, sagde han.
»Jeg oplever i stigende grad, at når vi patienter møder lægen, er der penge mellem os. Er mammon begyndt at snige sig ind i jeres værdigrundlag?«, lød spørgsmålet fra Arne Rolighed til Jens Winther Jensen.
»Det er en politisk prioritering, at pengene følger patienten. Jeg bryder mig ikke om en moralisering af, at læger tjener penge. Vi skal være glade for, at nogle læger vil arbejde mere. Det er på ingen måde det, der styrer forholdet mellem læge og patient«, fastslog Jens Winther Jensen.
»Endnu«, replicerede Arne Rolighed drillende.
»Hvis det kommer til at fungere som i USA, er det et stort problem. For patienter med størst behov skal til først«, understregede Jens Winther Jensen.
USA-spor skræmmer
Martin Merrild mente også, at sporene fra USA skræmmer.
»Når sundhed bliver gjort til en forretning, eksploderer udgifterne. Vi bliver nødt til at sige nej til noget«, sagde han.
At antallet af sundhedsforsikringer i Danmark er steget voldsomt, bekymrede borgmesteren.
»Vi skal have et offentligt sundhedsvæsen, der er så godt, at en faldende del af befolkningen føler behov for at tegne en sundhedsforsikring«, lød hans melding. Det fik klapsalverne til at skylle gennem salen.
Også Frede Olesen så »ubehagelige tendenser til anslag mod det offentlige sundhedsvæsen«.
Han fremhævede, at der er brug for en reform af DRG-systemet.
»Ellers ødelægger vi det danske sundhedsvæsen. Det er jeg ikke i tvivl om«, sagde Frede Olesen.
Da forsamlingen fik mulighed for at stille spørgsmål eller komme med kommentarer, lød samme holdning fra en overlæge på Århus Sygehus. Han beskrev DRG-systemet som hamrende uretfærdigt.
»Vi behandler de mest syge men får ikke flere penge, end de gør i den private sektor. Det giver en skævvridning«, lød hans kommentar.
Faglighed i klemme
Efter den fælles åbningssession var der frit valg mellem 12 andre sessioner. For eksempel »Skyd på infektionerne«, »Er vi stressede eller har vi bare travlt?« og »Akutbetjening fra kyst til kyst«.
Mange valgte »Fagligheden i klemme« med reservelæge på Thisted Sygehus, Ahmed Aziz, Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, og overlæge Anne Mette Dons fra Sundhedsstyrelsen i panelet.
Hvad gør læger, når de synes, at kvaliteten i sundhedsvæsenet ikke er i orden, eller tingene ikke fungerer, som de skal?, var spørgsmålet til dem og de mange tilhørere.
Da Ahmed Aziz mente, at hans faglighed kom i klemme på en jordemoderdrevet fødeklinik på Frederikshavn Sygehus i 2005, valgte han at udtale sig offentligt. Det fik han en næse for. Men på lægedagen var der lutter opbakning til hans handlemåde fra dem, som tog ordet.
Blandt andre fra Ole Hein-Sørensen fra Århus.
»Godt, at du stod frem. Enhver offentligt ansat har pligt til at gøre det, hvis der foregår noget, man ikke fagligt kan stå inde for. Og jo højere placeret læge, man er, jo større ansvar«, sagde han og tilføjede:
»Kollegialt er vi for dårlige til at bakke hinanden op. Nogle er gået ned på det.«
Frode Rømer fra Silkeborg roste også Ahmed Aziz.
»Jeg ville ikke være bange for at ansætte dig, hvis du søgte til min afdeling. Nu er jeg godt nok gået på pension, men alligevel«, sagde han og fik klapsalver for den udtalelse.
I samfundets interesse
Jens Winther Jensen understregede, at lægeverdenen er hierarkisk og gammeldags opbygget.
»Det er ofte, når vi har følelsen af, at vi ikke kan komme af med kritik indadtil, at vi har behov for at bruge vores ret til at ytre os offentligt. Det er i samfundets interesse, at vi står fast på den ret«, påpegede han.
Og understregede at han har stor sympati og respekt for Ahmed Aziz.
Den udlægning var Anne Mette Dons fra Sundhedsstyrelsen enig i.
»Det er problematisk, at læger så ofte kommer i klemme. Hvad hjælper det, at ombudsmanden giver en æren tilbage, hvis man er stemplet i sundhedsvæsenet. Kritiske læger har en viden, som ikke skal skubbes ind under gulvtæppet. De skal i stedet støttes«, mente Anne Mette Dons.
Synes I generelt, at læger er kritiske nok, ville moderator Louise Arenholt Thomsen vide.
Anne Mette Dons mente, at læger er bange for at ytre sig.
»Tingene skal frem i lyset, hvis patienternes sikkerhed, den faglige kvalitet eller lægernes arbejdsforhold er på spil«, slog hun fast.
»Jeg tror heller ikke, at vi kritiserer nok. Vi har ingen kultur og tradition for at gøre det. Men det er vigtigt, at det sker på et sagligt grundlag«, understregede Jens Winther Jensen.
En yngre læge, som er ved at uddanne sig til praktiserende læge, mente, at en del af forklaringen er, at yngre læger er lonely riders.
»Vi yngre læger er så kort tid mange forskellige steder, at vi ikke når at få tilstrækkelig selvtillid. Dertil kommer, at vi ikke ligesom sygeplejerskerne har faste kaffepauser, hvor vi kan pleje det kollegiale sammenhold. Vi knokler løs, indtil vi mener, at vi kan være bekendt at gå hjem«, sagde hun.
Det, mente Lægeforeningens formand, er en vigtig pointe.
»Kun en enkelt gang på ti år er jeg blevet kaldt ind til den ledende overlæge og spurgt, hvad jeg synes, der kunne forbedres, nu hvor jeg kom og så på forholdene med friske øjne. En gang. Den kritiske sans og det at stille spørgsmålstegn ved tingenes til stand er simpelthen en mangel i vores kultur«, understregede Jens Winther Jensen.