Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Den første nationale psykiatriplan blev vedtaget i 2014 og skulle poste 2,2 mia. kroner ud i sektoren i perioden 2015-2018.

Men ingen kan tilsyneladende se nogen effekt endnu, skriver Politiken.

Kun 4 pct. blandt pårørende til psykisk syge oplever, at det massive økonomiske løft ' i høj' eller ' meget høj grad' indtil nu har ført til forbedringer, viser en måling, der er foretaget for foreningen Bedre Psykiatri, og som avisen omtaler.

Der er dog 40 pct., som mener, at de 2,2 milliarder har medført forbedringer i ' lav' eller ' meget lav grad'.

Resten - 56 pct. - svarer ' hverken--eller' eller ' ved ikke'.

»Det er desværre noget, som alle taler om: Hvor er alle de mange milliarder, som vi alle var så glade for, blevet af? Vi har faktisk svært ved at se det løft, som vi alle sammen blev lovet i 2014. Det gælder både, når det handler om personale, kvalitet og behandlingstilbud i psykiatrien«, siger generalsekretær Thorstein Theilgaard, Bedre Psykiatri, til avisen.

Formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge Torsten Bjørn Jacobsen, er heller »ikke overrasket« over de pårørende manglende oplevelse af eksempelvis mere personale og bedre forhold, da det »desværre nok er i overensstemmelse med realiteterne«.

»Regeringen har givet til psykiatrien med den ene hånd, mens regionerne har taget med den anden hånd, da man har sparet ret grundigt på vores driftsbudgetter. Eksempelvis fordi psykiatrien også skulle finde besparelser til den dyre sygehusmedicin til primært kræft-og gigtområdet. Så vores opfattelse minder nok om de pårørendes, desværre«, siger Torsten Bjørn Jacobsen til Politiken.

Regionerne opfordrer til tålmodighed og peger på, at perioden med udrulning først gik i gang sidste år.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
77866
Images
depri.jpg
Subtitle

<p>Hverken pårørende til psykisk syge eller psykiaterne kan mærke de 2,2 milliarder kroner, den nationale handlingsplan skal tilføre psykiatrien, viser måling.</p>

0 likes