Producenten bag vaccinen mod livmoderhalskræft, Gardasil, har endnu ikke fået godkendt vaccinen til kvinder op til 45 år af den amerikanske sundhedsstyrelse. Alligevel har flere end 15.000 danske kvinder mellem 26 og 95 år fået vaccinen, skriver Metroxpress.
Tallene stammer fra Statens Serum Instituts database, Medstat, hvor det også fremgår, at HPV-vaccinen givet uden for licens er i stigning.
Det er ikke ulovligt at vaccinere kvinder over 26 år, men chancen, for at kvinderne får gavn af den, er ukendt, oplyser Jesper Mehlsen, overlæge fra Synkopecentret på Frederiksberg Hospital, som også selv har forsket i Gardasil for producenten.
Af samme grund er vaccinen ikke godkendt til kvinder op til 45 år af den amerikanske sundhedsstyrelse. Studier viser, at vaccinen kun har gavn, hvis ikke du allerede er smittet.
<p>Tal fra Statens Serum Institut viser, at Gardasil er blevet givet til flere end 15.000 danske kvinder over 26 år, selvom vaccinen egentlig ikke er godkendt til det. </p>