Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som nu er droppet for hospitalernes vedkommende, har efterladt sig både gode og dårlige erfaringer blandt lægerne, viser en undersøgelse fra Aalborg Universitet.
I debatten har de negative holdninger domineret, men undersøgelsen viser, at hospitalslægerne giver DDKM en karakter lidt over middel, når de bliver bedt om at vurdere i hvor høj grad, f.eks. modellens dokumenter og personalets kendskab til dem bidrog til at øge kvaliteten på deres afdeling.
Og på de to specifikke områder ”sikker kirurgi” og ”hygiejne” får kvalitetsmodellen en karakter på over 4 på en skala fra 1 til 7.
<p class="para para_Citat_navn">Professor Lars Ehlers, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet</p>
På de fleste områder ligger vurderingerne dog lidt under det 4-tal, forskerne betragter som middelværdien.
Det er der flere årsager til.
Lægerne peger i undersøgelsen først og fremmest på it-systemer, der ikke understøtter DDKM nok, som hovedårsag til, at de selv eller deres afdeling ikke fik fuldt udbytte af DDKM. Dernæst følger mangel på tid og ”manglende relevans for mine daglige opgaver”.
”På baggrund af debatten havde jeg måske forventet, at lægerne var mere negative, men stort set er de neutrale”, siger lederen af forskerteamet, Professor Lars Ehlers, Danish Center for Healthcare Improvements på Aalborg Universitet.
Fakta:
Pluk fra undersøgelsen, som opererer med en skala fra 1-7:
I hvilken grad er akkreditering et vigtigt redskab for at øge:
Den kliniske kvalitet: 3,33
Den organisatoriske kvalitet: 4,20
Den patientoplevede kvalitet: 3,14
I hvilken grad gør DDKM en positiv forskel for kvaliteten med hensyn til:
Sikker kirurgi: 4,25
Hygiejne: 4,14
Diagnosticering: 3,11
Henvisninger fra almen praksis: 2,95
Undersøgelsen er finansieret af IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet), hjemsted for DDKM, og udsprunget af IKAS’ projekt om uvarslede surveys, der blev igangsat inden beslutningen om at udfase DDKM på offentlige sygehuse. Forskerteamet er ved at færdiggøre en videnskabelig artikel til international publicering.
Fakta:
Pluk fra undersøgelsen, som opererer med en skala fra 1-7:
I hvilken grad er akkreditering et vigtigt redskab for at øge:
Den kliniske kvalitet: 3,33
Den organisatoriske kvalitet: 4,20
Den patientoplevede kvalitet: 3,14
I hvilken grad gør DDKM en positiv forskel for kvaliteten med hensyn til:
Sikker kirurgi: 4,25
Hygiejne: 4,14
Diagnosticering: 3,11
Henvisninger fra almen praksis: 2,95
Undersøgelsen er finansieret af IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet), hjemsted for DDKM, og udsprunget af IKAS’ projekt om uvarslede surveys, der blev igangsat inden beslutningen om at udfase DDKM på offentlige sygehuse. Forskerteamet er ved at færdiggøre en videnskabelig artikel til international publicering.
”Resultaterne minder meget om dem fra udenlandske studier – du ser meget varierende holdninger”.
Hvad kan man lære af dette her, når DDKMs efterfølger nu skal findes?
”At man godt kan finde elementer i dette her system, som kan bruges. Bl.a. retningsgivende dokumenter, som jo er et grundprincip”.
Seks år er måske for lidt
Ifølge undersøgelsen giver lægerne lidt over midterkarakter, når de skal vurdere, i hvor høj grad DDKM bidrog positivt til ”eksistensen af tilgængelige, akkurate og opdaterede retningsgivende dokumenter”. Og karakteren ligger også over middel, når lægerne bedømmer i hvilket omfang, akkreditering er ”et vigtigt redskab” til at ”øge den organisatoriske kvalitet”.
Det overordnede indtryk af ”middel” dækker imidlertid over store underliggende forskelle, hvor nogle læger nærmest lægger afstand til DDKM, mens andre gør det modsatte. Generelt er de yngste læger – dem under 30 år – mere skeptiske end de ældre.
Lars Ehlers mener, at oplevelsen af DDKM til en vis grad er et spørgsmål om indstilling og vilje.
”Det meste kvalitetsforskning siger, at man kan få gavn af alle metoder, bare man tager dem til sig. Det har mange ikke gjort”, siger han.
Hvad er din hovedkonklusion?
”Undersøgelsen vidner om, at DDKM har været dårligt implementeret. Måske tager det mere end seks år at implementere et så stort system. En anden gang skal man måske give det mere tid”.
<p>IT-bøvl, mangel på tid og manglende relevans er de tre største årsager til, at DDKM aldrig blev en rendyrket succes blandt hospitalslægerne. Men modellen gjorde også gavn, viser ny undersøgelse.</p>