Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

En omfattende sparerunde i Region Syddanmark truede en række sygehuse, men et flertal i regionsrådet holder hånden over en række sygehuse og skadeklinikker ifølge en pressemeddelelse fra Region Syddanmark.

Efter den oprindelige spareplan skulle sygehusene i Middelfart, Tønder og Nyborg lukke, hvilket regionsrådet har forhindret. Give må dog stadig opgive sit sygehus som planlagt, som flyttes til Grindsted.

Når det kommer til skadeklinikker, der er mindre alternativer til hospitalernes store skadestuer, må klinikkerne i Middelfart og Fredericia dreje nøglen om, mens klinikkerne i Grindsted og Tønder forbliver åbne.

”Vi er som udgangspunkt positivt overraskede over forliget, men vi synes der er et par tidsler, som Regionsrådet ikke har forholdt sig til,” siger formanden for Lægeforeningen i Syddanmark, Joachim Hoffmann-Petersen, til ugeskriftet.dk.

Lægeforeningen i Syddanmark mener nemlig, at der er gode faglige argumenter for at lukke fødegangen i Svendborg, men hospitalet får ifølge forliget lov til både at beholde sin fødegang og akutmodtagelse.

"Det er vanskeligt at rekruttere læger til den afdeling, da det er besluttet at lukke den, når det nye Odense Universitetshospital åbner. Vi forudser, at man bliver nødt til at fremrykke lukningen af fødegangen p.g.a. manglende obstetriske speciallæger i hele landet, men især i Region Syddanmark," siger Joachim Hoffman-Petersen.

Regionsrådet har også besluttet at nedlægge akutbilerne i Faaborg, Grindsted, Skærbæk og Haderslev. I stedet flyttes deres mandskab bestående af paramedicinere over i ambulancerne, der dermed opgraderes til paramedicinerambulancer, fremgår det af pressemeddelelsen. Det syntes Joachim Hoffman-Petersen er en god idé, men savner, at der kommer en lægebil til Vejle, som er den største by, der ikke har akutlægebil, i Danmark

Besparelserne er resultatet af et forlig mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre og Liberal Alliance mandag. Partierne i regionsrådet skulle forholde sig til spareforslag, der ville frigive 200 mio. kroner, hvis de blev fulgt. Med det nye forlig vil der spares 167 mio. kroner frem mod 2017.

I psykiatrien vil regionsrådet finde penge til at bruge mindre tvang. Det vil de opnå ved at samle administrationen af børne- og ungdomspsykiatrien i Aabenraa og ved at udskyde målet om at nedsætte tvang i psykiatrien med 50 procent til 2019.

Forliget vedtages endeligt på regionrådsmødet d. 25 april.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
72689
Images
OUH_patienthotel.jpg
Subtitle

<p>Et næsten enigt regionsråd fredede tre sygehuse og to skadestuer fra en sparerunde i Region Syddanmark mandag.</p>

Authors

Alexander Tange, ata@dadl.dk

0 likes