Her ser jeg både bredden og de gaggede gangarter

Som statskundskabsstuderende savnede Kirse Bock at vide en masse om lidt. I stedet for, som hun oplevede det, at vide lidt om en masse. Hun længtes efter at gå i dybden med sit fag. At »nørde«, som hun kalder det. Det var den længsel, der blev årsagen til, at hun efter at have fået en bachelorgrad i statskundskab skiftede til medicinstudiet.

Nu, 12 år efter hun startede på at læse medicin på Aarhus Universitet og tre børn rigere, er hun i fuld gang med sin speciallægeuddannelse i lungemedicin på Vejle Sygehus. Et sted, hun er glad for at være, fordi hun dér både kan »nørde« og orientere sig i bredden.

»Jeg valgte helt bevidst at søge stillingen på Vejle Sygehus. Fra dag ét på studiet får vi at vide, at vi skal målrette os hurtigt. Men det mener jeg er farligt. Jeg tror på, at man for at blive en god specialist er nødt til først at være en god generalist. Og på Vejle Sygehus har man de fleste interne medicinske specialer, så jeg har kunnet komme til at snuse til det, der interesserer mig«, siger hun.

På sine vagter og ved stuegang ser Kirse Bock andet end det, hun traditionelt beskæftiger sig med inden for sit eget speciale. Sådan foregår det ikke på universitetshospitalerne.

»Der er et godt flow her, hvor jeg både ser bredden, men også de gaggede gangarter«, siger hun og fortsætter:

»Jeg dyrker ikke bredden, men nørder på en bund af bredden. De gaggede gangarter kræver et samarbejde med andre specialister, og det har jeg god mulighed for her i Vejle«.

De små og mellemstore sygehuse udmærker sig ifølge Kirse Bock positivt ved, at man som uddannelseslæge får lov til meget.

»Tager man initiativer, får man lov at udfolde sig og holdes ikke nede. Og jeg kan også se, at jeg har nået meget i forhold til det uddannelsesniveau, jeg skal være på nu«, siger hun.

Lysten til for alvor at fordybe sig i lungespecialet fornægter sig dog ikke, og derfor ser Kirse Bock også frem til, at hun ud over de tre år på Vejle Sygehus skal tilbringe to år på Odense Universitetshospital.

»Her regner jeg med at kunne få lov at gå i dybden med nogle subspecialer, fordi hospitalet råder over nogle ’pinger’«, siger hun.

Selv har Kirse Bock også altid haft lyst til at forske. I dag er hun dog ikke helt sikker på, at det er den vej, hun kommer til at gå.

»Jeg har altid forestillet mig, at jeg skulle lave en ph.d. Men nu har min vej været lang, og jeg kan ikke lige nu forestille mig at være væk tre år fra klinikken. Og skal jeg lave en ph.d., skal det være et projekt, der vitterligt kan bruges til noget. Der bliver lavet alt for mange ph.d.er for ph.d.ens skyld«, siger Kirse Bock. À