Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Direktøren for Dansk Handicap Forbund, Jens Bouet, har i en stribe mails forsøgt at presse Sundhedsstyrelsens direktør til at blive inddraget i en arbejdsgruppe omkring den omstridte HPV-vaccine.

Det viser en aktindsigt, som netavisen Altinget har fået i mails mellem Jens Bouet og Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

”Så længe vi to ingen dialog har … er jeg tvunget til aktivt at skabe mistillid til vaccinen, da jeg ikke kan stole på, at udredning og behandling fremadrettet sker på et sagligt og objektivt grundlag”, skriver Jens Bouet i en mail 17. december til Sundhedsstyrelsens direktør.

Korrespondancen handler om den omdiskuterede HPV-vaccine, som en gruppe piger og deres forældre frygter, har givet dem en række bivirkninger. En af Dansk Handicap Forbunds medlemsgrupper er den stærkt vaccinekritiske HPV-Update.

Mistanken og kritikken mod HPV-vaccinen har medført en stor nedgang i tilslutningen til vaccinationen, der forebygger udviklingen senere i livet af livmoderhalskræft.

I efteråret nedsatte Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe, der skulle undersøge problemet nærmere, og Dansk Handicap Forbund er stærkt utilfreds med ikke at være indbudt som deltagere.

Jens Bouet kræver i truende vendinger, at Søren Brostrøm på den ene eller anden måde inddrager hans forening i arbejdet, hvis han vil undgå, ”at jeg igen gennem medier og gennem lægefagligt input underminerer tilliden til dig, din styrelse og HPV vaccinen”.

”Jeg er på ingen måde efter dig personligt, og det er ikke mig der har anbragt dig i skudlinjen. Men du står der - og jeg er repræsenterer en del af skydeholdet”, slutter Jens Bouet sin mail.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
73220
Images
Jens_Bouet.jpg
Subtitle

<p>Direktøren for Dansk Handicap Forbund truede Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm med at skabe øget mistillid til HPV-vaccinen, hvis foreningen ikke blev inddraget i arbejdsgruppe.</p>

0 likes