Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer
Billede
Sidebar placering
Venstrestillet

Årets Barfred-Pedersen æresgave blev uddelt på Lægemødet i Kolding. Modtageren er Grethe Andersen, professor, speciallæge i neurologi og overlæge ved Dansk Stroke Center, Aarhus Universitetshospital.

Begrundelsen er Grethe Andersens rolle i at få etableret og udbredt trombolysebehandling i Danmark.

»Det var en konkret oplevelse med to patienter, der for alvor blev startskuddet til, at æresgavemodtageren om nogen blev pioner og foregangskvinde for, at man i Danmark indførte den såkaldte trombolysebehandling til patienter med slagtilfælde«, sagde Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, da han motiverede prisoverrækkelsen.

De to patienter var mænd i 50'erne, som fik en blodprop samtidig. Den ene var så heldig at få sin i Tyskland. Han kom på hospitalet, fik trombolysebehandling og kom sig hurtigt. Den anden fik sin blodprop i Danmark, hvor der på det tidspunkt ikke var nogen trombolysebehandling, og måtte igennem et langt forløb og vanskelig genoptræning for at ende med et fleksjob, fordi han blev permanent lam i den ene side af kroppen.

Den chokerende forskel var startskuddet til det arbejde for at indføre trombolysebehandling i Danmark, som Grethe Andersen har været spydspids i, og som altså nu udløser en af lægestandens fornemste udmærkelser.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
Woodwing Id
212489
Authors

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

0 likes
Read time
1