En amerikansk kanin har fået indopereret en pacemaker på størrelse med et riskorn – og pacemakeren drives af energi, der overføres trådløst fra en enhed uden på kroppen.
”Vores appartat er så lille, at det vil være meget lettere at anbringe i kroppen”, siger forsøgets leder, elektroingeniør Ada Poon, Stanford University i Californien, til New Scientist.
Størrelsen – og den kendsgerning, at det er muligt at transmittere energi trådløst ind i kroppen, åbner nye perspektiver for anvendelsen af ganske små implantater. Foruden pacemakere forestiller Ada Poon’s forskerhold sig f.eks. neurostimulatorer, som implanteret i hjernen kan behandle lidelser som Parkinson’s.
I dag skal der en operation til for at placere en pacemaker, og en ny operation, når batteriet løber tør. Forsøgskaninen blev udstyret med en 3 mm lang pacemaker uden batteri, hvorefter en metalplade blev anbragt et par cm fra kaninens bryst.
Pladen, der fik strøm fra et mobiltelefon-batteri, sendte 2000 mikrowatt til pacemakeren via elektromagnetiske bølger. Hidtil ansås de elektromagnetiske bølger som for svage til at levere energi til små apparater, som er anbragt dybt inde i kroppen.
Men ved hjælp af den specielt udformede metalplade lykkedes det forskerne at rette energibølgerne direkte mod pacemakeren. Den højfrekvente stråling kan gennemtrænge det dyriske væv uden stort energitab og uden at beskadige vævet.
Forskerne har nu stiftet en virksomhed, der skal undersøge muligheden for at udvikle teknologien, så den kan bruges på menneskelige hjertepatienter. De mener, at et plaster uden på brystkassen vil kunne fungere som energikilde.
<p>En amerikansk kanin har fået indopereret en pacemaker på størrelse med et riskorn – og pacemakeren drives af energi, der overføres trådløst fra en enhed uden på kroppen.</p>