Hidtil har Novo Nordisk Fonden alene støttet almen praksis med en række postdocstipendier på op til to mio. kroner om året – i alt 26 mio. kroner siden 2002, hvor ordningen blev oprettet – foruden nogle få store enkeltbevillinger. Men det ændrer sig fra i dag, hvor fonden har slået sin nye satsning på almen praksis op.
Det nye program med navnet ”Almen praksis i det sammenhængendes sundhedsvæsen – det optimale patientforløb” vil hvert af de næste tre år støtte et femårigt forskningsprojekt med op til 25 mio. kroner – dvs. max. 75 mio. kroner i alt. Programmet har særligt fokus på sårbare patienter med flere samtidige sygdomme.
Formanden for det udvalg, der uddeler postdocstipendierne, professor Mogens Vestergaard fra Forskningsenheden og Sektionen for Almen Praksis, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, har efterlyst et sådant initiativ.
”Vi står på en brændende platform med ret betydelige ændringer i vores sundhedsvæsen”, siger han og peger på fire udfordringer:
-
Den demografiske udvikling indebærer større efterspørgsel på sundhedsydelser, bl.a. fordi der kommer flere ældre og flere med multisygdom.
-
Befolkningen efterspørger i det hele taget flere sundhedsydelser.
-
Der kommer til stadighed nye – ofte dyre – behandlingsformer.
-
Og endelig indebærer de nye sygehuse med færre sengedage, at flere sundhedsopgaver må flyttes til det nære sundhedsvæsen, dvs. de praktiserende læger og kommunerne.
”Alle fire forhold påvirker i tiltagende grad udbud og efterspørgsel for fremtidens sundhedsvæsen – og der er behov for, at vi sætter fokus på kliniske forløb og sammenhæng mellem sektorer”, siger Mogens Vestergaard.
Ikke mindst den sidste udfordring – opgaveflytningen fra sygehuse til primærsektoren - peger mod nye samarbejdsformer, som det nye forskningsprojekt gerne skulle være med til at frembringe.
”Opsporing, behandling og kontrol af sygdomme vil i høj grad komme til at foregå uden for sygehusenes bygninger, men der er findes kun sparsom viden om, hvordan vi organiserer et effektivt og sammenhængende sundhedsvæsen. Hvordan får man etableret nye samarbejdsformer mellem kommuner, regioner og almen praksis, som bliver velfungerende og klinisk effektive? Kan man f.eks. benytte nye teknologiske løsninger?”, siger han.
Novo Nordisk Fondens nye satsning ”Almen praksis i det sammenhængende sundhedsvæsen – det optimale patientforløb” slås op 11. januar.
Det har et samlet budget på op til 75 mio. kroner, som tænkes fordelt således, at tre femårige forskningsprogrammer støttes med op til 25 mio. kroner hver. Der startes et nyt forskningsprogram hvert år i perioden 2016-2018.
Ansøgningsprocessen er todelt med en første fase i form af korte interessetilkendegivelser fra forskerne, hvorefter nogle vil blive udvalgt og inviteret til at sende en mere detaljeret ansøgning. Selve udvælgelsen bliver foretaget af et udvalg under Novo Nordisk Fonden efter en peer review proces med deltagelse af internationale eksperter.
Formanden for udvalget, professor Mogens Vestergaard, Forskningsenheden og Sektionen for Almen Praksis, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, kan ikke selv ansøge om støtte fra projektet.
Link til opslaget vedrørende forskningsprogrammet: Almen praksis i det sammenhængende sundhedsvæsen – det optimale patientforløb.

Projektet fra Novo Nordisk Fonden skal især fokusere på de multisyge.
”Uanset om vi snakker om måden at uddanne læger på eller indrette sygehuse på, har vi baseret os på enkeltsygdomme og deres forløb. De mennesker, der fejler mere end en ting, har vi ikke haft så meget i tankerne, når vi har designet vores uddannelser og vores kliniske indsats”, siger han.
”Den patientgruppe betaler den største pris i et fragmenteret sundhedsvæsen. De, der fejler flere ting – f.eks. som både har somatisk og psykisk sygdom – kan have svært ved at navigere i et højspecialiseret sundhedsvæsen. Optimal behandling af disse patienter kræver, at vi tænker anderledes. Det er vigtigt at vores sundhedsvæsen er højtspecialiseret, men vi har også brug for generalister med personcentreret tilgang og forbindelser mellem siloerne”.
Ingen skævvridning
For de forskningsmiljøer, som beskæftiger sig med almen praksis, er det nye projekt selvsagt et velkomment boost til aktiviteterne. Men det er på den anden side ikke stort nok til at dominere.
Budgettet for f.eks. Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet er i omegnen af 30 mio. kroner om året, hvis de faste lønomkostninger regnes med.
”Det vil være en styrkelse inden for dette område”, siger lederen af enheden, professor Jens Søndergaard om det nye program.
”Nogle vil måske være måske bange for, om det kan skævvride forskningen”, siger han med sigte på, at fondens penge i sidste ende kommer fra medicinalvirksomheden Novo Nordisk.
"Men der er jo tale om en almennyttig fond, som finansierer rigtig mange forskellige projekter, hvoraf mange intet har med diabetes endsige sygdom eller medicin at gøre. Og jeg er ikke bekymret for en skævvridning. Det er dels et relativt beskedent beløb, dels er man selvfølgelig opmærksom på habilitet mv.”.
<p>Novo Nordisk Fonden etablerer for første gang et program, som skal støtte forskning i almen praksis’ rolle i et sammenhængende sundhedsvæsen. Det får særligt fokus på patienter med multisygdom, og puljen er på op til 75 mio. kroner.</p>