Forskere: På høje tid at hospitalsledelser tager ansvar for akutmodtagelserne

De nye fælles akutmodtagelser har svære kår. De har problemer med at rekruttere folk. De har samarbejdsproblemer med det øvrige hospital. De har en incitaments-struktur imod sig, og så er de organisatorisk omsorgssvigtede af hospitalsledelserne, hvilket giver ledelserne på akutafdelingerne en diffus placering i det samlede hospitals hierarki,

Sådan lyder groft sagt konklusionen på to nye rapport fra KORA, som forleden blev præsenteret på et debatmøde i Danske Regioner.

Konklusionerne var ikke nyheder, der blæste nogen af deltagerne ned af stolen. Det er velkendte problemer, men som en deltager sagde, ”Det er godt at få det skrevet ned.”

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad man kan gøre ved det.

Det er der måske ikke én opskrift på, fordi de 21 akutmodtagelser, vi har, er organiseret forskelligt. Og, ja, de hedder også noget forskelligt, Akut Modtage Afsnit, Akutmodtagelse, Akutafdeling og Fælles Akut Modtagelse.

Men det fremgik på konferencen, at der er en del problemer – eller ”udfordringer” – som gælder de fleste. For eksempel, at hospitalsledelser har givet akutafdelingerne økonomi til nye bygninger og teknik, men meget lidt er gået til at få organisationen på plads, så akutmodtagelserne kommer til at samarbejde med det øvrige hospital. Det er på mange sygehuse endt med at akutafdelingen står isoleret som en slags ø i hospitalet uden hverken særlig meget gensidig forståelse eller kommunikation.

”Akutledelserne står ret alene med udfordringerne, som er givet til dem – uden den store hjælp og deres erfaring er, at de må tiltvinge sig et ledelsesrum,” sagde Jarl Christensen, der er konsulent i et projekt om akutmodtagelserne. ”

Ledelsen leder for lidt

Det betyder også, at der ikke fra hospitalsledelsernes side er sat nogen rammer for, hvordan akutafdeling og det øvrige hospital skal arbejde sammen om patienterne. Hvornår skal lægen fra en stamafdeling tilkaldes, hvordan skal denne læge prioritere mellem afdelingerne og hvem er det egentlig, der bestemmer og har patientansvaret er nogle af de ofte ubesvarede spørgsmål.

Svarene skal findes i hospitalernes topledelse, der må til at vise noget ledelsesbrynde, mener forskerne. De skal for eksempel skære i gennem og ”give akutafdelingens ledelse nogen at lede,” sagde Anne Brøcker. Hun blev bakket op af Jarl Christensen: ”Der skal ske noget – snart,” sagde han.

Nogle af samarbejdsproblemerne opstår, fordi stamafdelingerne kan have de økonomiske incitamenter mod sig, dvs at der ikke altid er den bedste økonomi i at få den akutte patient tilset af en speciallæge hurtigt og få patienten ekspederet videre, hjem eller til indlæggelse, som det er målet i de nye akutmodtagelser. Drg-strukturen er synderen.

Region Midtjylland har derfor netop begyndt en forsøgsordning, hvor bl.a. en akutafdeling har løftet forskellige behandlinger og handlinger ud af drg-strukturen i to år. De skal så finde noget andet at styre økonomien efter, det bliver ventetider m.m., oplyste Anne Brøcker.

Speciallæger i front?

Spørgsmålet om ”speciallæger i front” blev selvfølgelig også diskuteret. Anne Brøcker fortalte at hendes undersøgelse viser, at man i mange akutmodtagelser er i færd med at gradbøje anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen om, at speciallæger skal modtage de akutte patienter. Det er ikke realistisk, lyder det fra flere steder.

”Kun fem procent af patienterne har behov for akut behandling. De 95 procent har brug for at få besvaret spørgsmålet om de skal blive på hospitalet eller ej,” sagde leder af akutafdelingen på Køge Sygehus, Jens Tingleff til Ugeskriftet. Hans pointe er, at de 95 procent ikke nødvendigvis skal mødes af en læge fra stamafdelingen kl. to om natten.

”De (stamafdelingerne)sender alligevel som regel en forvagt til telefonen, når akutafdelingen ringer. Den store gruppe patienter vil have mere gavn af at vente et par timer og få taget prøver, og så de nødvendige data er der til en konference, hvor der vitterligt er den tværfaglige skare af speciallæger til stede, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. ”

Akutafdelingen i Køge har 10 speciallæger ansat og de kan adskille de fem procent, der har brug for akut behandling nu fra de 95 procent, der har brug for at vide om de skal være på hospitalet eller ej, oplyser han.

Læs de to rapporter her:

Ledelse af akutte patientforløb

Kvalitet og mål i akutmodtagelser