Hvorfor stiller du op?
Det er en personlig lyst og ambition. Jeg vil gerne have mulighed for at præge udviklingen af det danske sundhedsvæsen og få indflydelse på den udvikling, der sker.
CV
Kandidat fra KU 1989
Speciallæge i gynækologi og obstetrik 1998
Div. YL ansættelser på Københavnske hospitaler 1989 - 2001
Ledende overlæge Svendborg 2001
Ledende overlæge Skejby 2007
Ledende overlæge Odense Universitetshospital 2009
YL's bestyrelse 1990 - 1994
Ansvarshavende redaktør Ugeskrift for Læger ( ass. I Lægeforeningens bestyrelse) 1994 - 1999
Redaktør Nordisk Medicin 1994 - 1998
Formand for Foreningen af Yngre Gynækologer. Og Obstetrikere 1999 - 2001
Bestyrelsen for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi 1999 - 2001
Formand for Nordisk forening for Yngre Gynækologer og Obstetrikere 2000 - 2001
Været repræsentant i YL' repræsentantskab, Lægeforeningens repræsentantskab, Overlægeforeningens repræsentantskab, FAS's repræsentantskab, Dansk Medicinsk Selskabs repræsentantskab
Bestyrelsen for Akademikernes Arbejdsløshedskasse 1990 - 1994
Formand for Specialerådet for Gynækologi og Obstetrik, Region Syddanmark, 2013 -
Kongrespresident ved 5 internationale videnskabelige kongresser indenfor gynækologi og obstetrik i årene 2006 - 2015
Sidder i diverse styregrupper, forretningsudvalg, bestyrelser og udvalg.
Gift med alment praktiserende læge. 5 børn. Bor på Fyn.

Hvad er din vigtigste mærkesag?
Jeg vil gerne være med til at fastholde muligheden for den nære læge-patientrelation og fortroligheden, der ligger i den. Den er i disse år truet fra forskellige sider. Det er sagen om de ulovlige sundhedsdata i praksissektoren – DAMD - et eksempel på. Strukturen på de nye sygehuse kan også blive en trussel. Der er et politisk ønske om at organisere dem på en måde, som ophæver den kendte specialeopdeling, og det vil gøre læger til konsulenter, der tilkaldes, frem for at man er patientens læge. Det er et perspektiv, jeg gerne vil have med i Lægeforeningens arbejde både som høringspart i forhold til ny lovgivning og som lobbyist. At være vagthund.
Hvad er Lægeforeningens største udfordring?
Det er en positiv udfordring – nemlig at fastholde den store troværdighed i befolkningen, som lægestanden har. Jeg mener, at lægens autoritet og selvrespekt i dag er truet. Presset fra produktions- og dokumentationskrav er stort både i primærsektoren og i sygehussektoren, og mange steder er der ikke længere den glæde ved at gå på arbejde som læge, som tidligere. Det kan være vanskeligt at udskille, hvad der er Lægeforeningens største udfordring og hvad der er sundhedsvæsenets. Det er netop essensen af det, som jeg synes gør det spændende at få posten som formand - at det er så tæt relateret til sundhedsvæsenets udvikling.
Hvordan kan du gøre en forskel for medlemmerne?
I virkeligheden ønsker jeg ikke den store forskel i den linje, der er lagt under den nuværende formand og bestyrelse. De sidste år har Lægeforeningen været drevet rigtig fornuftigt. Men som kandidat til posten ønsker jeg selvfølgelig at sætte mit præg og jeg vil gerne styrke noget af det arbejde, der er sat i gang, fx Lægeforeningens rolle i sundhedsdebatten. Lægeforeningen skal i endnu højere grad være frontløber og formulere lægefaglige visioner. Derudover skal åbenhedspolitikken, hvor debatterne er blevet meget åbne, styrkes endnu mere, så medlemmerne i endnu højere grad kan blive en aktiv del af debatten.
Hvad er din største styrke?
Mit brede kendskab til den kliniske lægeverden, min organisatoriske erfaring og mangeårige ledelseserfaring i sygehussektoren. Og så har jeg et godt netværk, også eksternt, det har jeg altid haft. Det betyder, at jeg ved, hvad der rør sig blandt de klinisk arbejdende læger og jeg kender det politiske spil. Som leder er jeg vant til og tale for en sag og få ting igennem.
<p>Endnu en kandidat til formandsposten for Lægeforeningen har meldt sig. Det er Bjarne Rønde Kristensen, 58 år og ledende overlæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Odense Universitetshospital.</p>