Det er det absolut sværeste studie at komme ind på i henholdsvis Odense og Aalborg. Det 2. sværeste i Aarhus. Og 3. sværeste i København.
Medicinstudiet, naturligvis.
Landets kommende læger skal have mestret gymnasiet til perfektion, før dørene åbnes til eksempelvis Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet:
»Vi er glade for, at der er så mange dygtige og motiverede studenter, der vælger medicinstudiet, men det bevirker også en hård konkurrence om pladserne. I år – hvor adgangskvotienten var 11,1 – optog vi over 500 studerende; desværre måtte vi skuffe knap 2.000 ansøgere«, siger Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets dekan Ulla Wewer.
»Jeg var næppe blevet læge i dag«
Han er ordførende professor i gynækologi i både Region Sjælland og Region Hovedstaden og dermed udpeget af sine professorkolleger til at repræsentere specialet på universitetet.
Naturligvis dr.med. og overlæge på Rigshospitalets gynækologiske klinik.
Han har skrevet 188 videnskabelige artikler, cirka halvdelen som førsteforfatter.
Men Øjvind Lidegaard ville være blevet afvist på landets sundhedsvidenskabelige fakulteter, hvis han havde været ung i dag:
»Jeg havde et normalt gymnasiesnit, 8,7, så jeg var næppe blevet læge i dag. Alligevel endte jeg med at få en pæn høj embedseksamen på knap 11 i snit – på den gamle skala«, siger han og fortsætter:
»Der var jo ingen adgangsbegrænsninger dengang, så der var heller ingen tvingende grund til at være voldsomt flittig i gymnasiet, men det var ikke derfor. Jeg var blevet en voksen mand i mellemtiden. I gymnasiet var mine tanker mange andre steder – et inspirerende højskolemiljø med mange spændende kulturelle tilbud, fester og – nå ja – kvinder.«
Øjvind Lidegaard kalder det »rigtig trist«, at så mange potentielt dygtige læger sorteres fra, alene fordi de ikke var modne nok i gymnasiet.
»Jeg har fem sønner. Det er aldrig kommet på tale, at de kunne læse medicin, da ingen af dem fik det høje snit, som kræves til medicin«, siger han.
Ifølge Øjvind Lidegaard er en lidt forskellig biologi nok forklaringen på, hvorfor piger i gennemsnit får et gymnasiegennemsnit, der er én karakter højere. De kan sidde stille og er mere modne end deres mandlige modstykker:
»Pigerne skal selvfølgelig krediteres for, at de er flittige og dygtige i gymnasiet, men det er lidt trist for drengene, der modnes sent og først i 20’erne får styr på deres testosteron, at de definitivt afskæres fra en række studier, som de ellers kunne brænde for. Selvfølgelig kan de til en vis grad bare tage sig sammen, men det kræver modenhed, som mange drenge ikke har, når de når gymnasiealderen«, siger han.
»Jeg var næppe blevet læge i dag«
Han er ordførende professor i gynækologi i både Region Sjælland og Region Hovedstaden og dermed udpeget af sine professorkolleger til at repræsentere specialet på universitetet.
Naturligvis dr.med. og overlæge på Rigshospitalets gynækologiske klinik.
Han har skrevet 188 videnskabelige artikler, cirka halvdelen som førsteforfatter.
Men Øjvind Lidegaard ville være blevet afvist på landets sundhedsvidenskabelige fakulteter, hvis han havde været ung i dag:
»Jeg havde et normalt gymnasiesnit, 8,7, så jeg var næppe blevet læge i dag. Alligevel endte jeg med at få en pæn høj embedseksamen på knap 11 i snit – på den gamle skala«, siger han og fortsætter:
»Der var jo ingen adgangsbegrænsninger dengang, så der var heller ingen tvingende grund til at være voldsomt flittig i gymnasiet, men det var ikke derfor. Jeg var blevet en voksen mand i mellemtiden. I gymnasiet var mine tanker mange andre steder – et inspirerende højskolemiljø med mange spændende kulturelle tilbud, fester og – nå ja – kvinder.«
Øjvind Lidegaard kalder det »rigtig trist«, at så mange potentielt dygtige læger sorteres fra, alene fordi de ikke var modne nok i gymnasiet.
»Jeg har fem sønner. Det er aldrig kommet på tale, at de kunne læse medicin, da ingen af dem fik det høje snit, som kræves til medicin«, siger han.
Ifølge Øjvind Lidegaard er en lidt forskellig biologi nok forklaringen på, hvorfor piger i gennemsnit får et gymnasiegennemsnit, der er én karakter højere. De kan sidde stille og er mere modne end deres mandlige modstykker:
»Pigerne skal selvfølgelig krediteres for, at de er flittige og dygtige i gymnasiet, men det er lidt trist for drengene, der modnes sent og først i 20’erne får styr på deres testosteron, at de definitivt afskæres fra en række studier, som de ellers kunne brænde for. Selvfølgelig kan de til en vis grad bare tage sig sammen, men det kræver modenhed, som mange drenge ikke har, når de når gymnasiealderen«, siger han.
Gode Odense-erfaringer med kvote 2
Spørgsmålet er så, om tårnhøje karaktergennemsnit er den eneste rette vej til at finde de kommende dygtige læger?
Syddansk Universitet har siden 2002 ændret optagekriterierne, så halvdelen af studerende optages via kvote 2. Det kræver et snit over 6,0 (svarende til 8,0 på 13-skalaen), en bestået multiple choice-test, der undersøger de studerendes kognitive evner, og efterfølgende syv kortere, strukturerede optagelsessamtaler.
»Vi har undersøgt og dokumenteret, at frafaldet er lavere for vores kvote 2-studerende. Vi har en vision om, at alle egnede kandidater skal have lige mulighed for at søge optagelse, og det sker ikke ved udelukkende at have fokus på karaktergennemsnittet, hvor rigtig mange, der kan blive gode læger, sorteres fra«, siger Maria Vonsild, der er projektkoordinator for optagelsesproceduren for kvote 2 på Syddansk Universitet, og fortsætter:
»Vi kan se, når vi laver koalitionsanalyser, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem dem, der har de højeste karaktergennemsnit fra gymnasiet, og så dem, der klarer sig bedst ved vores multiple choice-test«.
### top34fakta###
Mere lige kønsfordeling
Når to ud af tre kommende læger på landsplan er kvinder, kan det være, at en anden optagelsesprocedure kan sikre en mere ligelig kønsfordeling. Den tanke har de også tænkt i Odense. Selvom der er overvægt af kvindelige ansøgninger til begge kvotesystemer, kommer flere mandlige studerende ind via kvote 2, da de mandlige ansøgere ifølge Maria Vonsild klarer sig godt til multiple choice-testen:
»Fra vores optagelsestal kan vi se, at der kommer en mere ligelig kønsfordeling ved vores kvote 2«, siger Maria Vonsild.
Efter et år på medicinstudiet er den gennemsnitlige frafaldsprocent for årgangen 2008-2011 i Odense på 3,8 blandt de optagne på kvote 1. For de studerende optaget på kvote 2 er den kun på 1,8.
Samtidig er beståelsesprocenten af førsteårsprøven højere for studerende optaget på kvote 2 – 94 versus 88 for kvote 1.
Alligevel understreger Maria Vonsild, at der ikke er planer om et øget kvote 2-optag.
Aarhus vil have flere ind via kvote 2
I Aarhus og København har man i årevis optaget 90 procent via kvote 1 og de høje karaktergennemsnit. Men nu melder Aarhus Universitet, at man blandt andet ud fra de gode erfaringer i Odense fra 2016 planlægger at øge optaget på kvote 2:
»Vi skal have de dygtigste gymnasieelever, og karakterer er et rigtig godt sorteringsredskab, men det er ikke perfekt. Vi skal ikke kun have dem med det højeste karaktergennemsnit, og derfor er vi inspireret af SDU-modellen og vil søge om at få øget vores andel af kvote 2«, siger prodekan Berit Eika.
Hun forventer, at 20-25 procent – det er endnu ikke afgjort – skal optages via kvote 2. Det vil ske fra 2016, da ministeriet kræver, at det skal varsles to år i forvejen.
København overvejer nøje
øget kvote 2-optag
På Københavns Universitet gør de sig lignende overvejelser:
»Vi overvejer nøje at øge optaget i kvote 2, herunder også hvilken metode, der sikrer den bedst mulige sammensætning af vores medicinstuderende og dermed på sigt de bedste læger. Grundlæggende er vi i den heldige situation, at de studerende, som vi optager, er både dygtige og topmotiverede. Med så stor konkurrence, som der er om pladserne, kan vi ikke undgå at afvise dygtige ansøgere og dermed potentielt dygtige læger«, siger Ulla Wewer.
### top34tabel###
Lægeforening er positiv
Lægeforeningen støtter, at universiteterne vil prøve sig frem med ændringer i optagelseskriterierne, der kan være med at til at sikre mangfoldighed i rekrutteringen til faget:
»De meget høje krav til karakterer betyder, at mange med kvalifikationer, som også er vigtige for læger, ikke får mulighed for at komme ind. Vi støtter, at man alle steder kigger på, hvordan man fremmer og sikrer optagelse af de bedst kvalificerede og samtidig sikrer, at mangfoldigheden af personer, der kommer ind på studiet, passer i forhold til, hvilke læger vi ønsker i fremtiden«, siger Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Udvalg for Forskning og Uddannelse.
<div class="story story_intro" id="519B5F20-894F-4F99-8225-B87303B9F035"><p>Danmark får ikke nødvendigvis de bedste læger ved kun at se på tårnhøje karaktergennemsnit fra gymnasiet. Medicinstudiet i Aarhus vil nu – inspireret af gode Odense-erfaringer – øge andelen af kvote 2-studerende. Lægeforeningen er positiv. </p></div>