En indsprøjtning på 2,4 mia. kr. ekstra i 2016 til sundhedsvæsnet stod absolut øverst, da Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), i dag præsenterede regeringens finanslovsforslag.
”Det er afgørende for regeringen at sikre, at vi har et velfungerende sundhedssystem, hvor der tages særlig hånd om ældre og svage. Derfor tilfører vi alene næste år 2,4 mia. kr. til området. Det lovede vi i valgkampen, og det løfte holder vi,” siger Claus Hjort Frederiksen.
Ifølge regeringen bliver det muligt at styrke kvaliteten generelt i det danske sundhedsvæsen bl.a. med bedre muligheder for at tage ny og bedre medicin i brug, og desuden lægges der op til et målrettet løft af indsatsen for de demente og de ældre medicinske patienter samt bedre muligheder for hurtig udredning og behandling for alle patienter.
"I en tid, hvor statskassen ikke ligefrem bugner, er jeg stolt af, at vi er parate til at investere mange penge i sundhedsvæsnet. Det vidner om, at vi i regeringen mener det alvorligt, når vi siger, at vi vil prioritere sundhed," siger sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Sådan vil regeringen prioritere ældre medicinske patienter og demente med en halv mia. kr. årligt i 2016-2019:
• National handlingsplan for demens. Regeringen vil afsætte midler til National handlingsplan for demens 2025 ifm. satspuljeforhandlingerne for 2016-2019. Handlingsplanen skal bidrage til tidligere opsporing, bedre medicinhåndtering, styrkede kompetencer i pleje og behandling, demensindretning af boliger samt bedre støtte og hjælp til de pårørende. Den nationale handlingsplan udarbejdes under inddragelse af relevante parter – herunder brugere, pårørende og fagprofessionelle.
• Handlingsplan for den ældre medicinske patient. Med handlingsplanen vil regeringen sætte ind på sygehusene, i almen praksis og i kommunerne med en samlet indsats for at modvirke overbelægning og skabe bedre forhold for de ældre medicinske patienter. Handlingsplanen vil fokusere på konkrete tiltag, der kan nedbringe overbelægning på de medicinske afdelinger, nedbringe antallet af færdigbehandlede patienter, der optager en sygehusseng, forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser samt skabe bedre sammenhæng for patienter, der har kontakt med både sygehus, kommuner og almen praksis.
• Tiltag målrettet de svageste ældre, bl.a. faste plejehjemslæger. Regeringen vil prioritere en bedre pleje og behandling af de svageste ældre ifm. satspuljeforhandlingerne. Der skal satses på sammenhængende løsninger på tværs af kommuner og regioner samt understøtte faste læger tilknyttet plejecentre.
Kilde: Stramme rammer - klare prioriteter - finanslovforslaget 2016
Sådan vil regeringen prioritere ældre medicinske patienter og demente med en halv mia. kr. årligt i 2016-2019:
• National handlingsplan for demens. Regeringen vil afsætte midler til National handlingsplan for demens 2025 ifm. satspuljeforhandlingerne for 2016-2019. Handlingsplanen skal bidrage til tidligere opsporing, bedre medicinhåndtering, styrkede kompetencer i pleje og behandling, demensindretning af boliger samt bedre støtte og hjælp til de pårørende. Den nationale handlingsplan udarbejdes under inddragelse af relevante parter – herunder brugere, pårørende og fagprofessionelle.
• Handlingsplan for den ældre medicinske patient. Med handlingsplanen vil regeringen sætte ind på sygehusene, i almen praksis og i kommunerne med en samlet indsats for at modvirke overbelægning og skabe bedre forhold for de ældre medicinske patienter. Handlingsplanen vil fokusere på konkrete tiltag, der kan nedbringe overbelægning på de medicinske afdelinger, nedbringe antallet af færdigbehandlede patienter, der optager en sygehusseng, forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser samt skabe bedre sammenhæng for patienter, der har kontakt med både sygehus, kommuner og almen praksis.
• Tiltag målrettet de svageste ældre, bl.a. faste plejehjemslæger. Regeringen vil prioritere en bedre pleje og behandling af de svageste ældre ifm. satspuljeforhandlingerne. Der skal satses på sammenhængende løsninger på tværs af kommuner og regioner samt understøtte faste læger tilknyttet plejecentre.
Kilde: Stramme rammer - klare prioriteter - finanslovforslaget 2016
De ekstra penge til sundhedsvæsnet får regeringen bl.a. ved at skære i udviklingsbistanden allerede næste år med 2,3 mia. kr.
”Som finansminister ved jeg, at forandringer af det bestående næsten altid skaber ballade. Men når kritikken sætter ind, så husk altid grunden: Vi nedjusterer budgetterne en smule for at kunne løfte indsatsen på andre områder. Når udviklingsbistanden bliver lidt lavere, er det altså for at frigøre penge til fx at kunne hjælpe demente og ældre. Tingene må naturligvis ses i en sammenhæng,” siger Claus Hjort Frederiksen.
<p class="para para_Citat_navn">Claus Hjort Frederiksen (V), finansminister</p>
Både ris og ros
Lægeforeningen er glad for, at regeringen vil give ekstra midler til blandt andet at bekæmpe overbelægningen på de medicinske afdelinger,
”I en tid med flere ældre og patienter med kroniske sygdomme, nye behandlingsmetoder og problemer med overbelægning, er der nødt til at blive tilført ekstra ressourcer til sundhedsvæsenet. De to milliarder kroner over fire år skulle gerne blive første skridt på at få nedbragt overbelægningen, og at regeringen tænker i en sammenhængende indsats er en god start på at få løftet det nære sundhedsvæsen”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
Lægeforeningen er dog kritisk overfor, at regeringen vil afsætte 450 millioner kroner til at genindføre behandlingsretten på 30 dage for alle sygdomme.
”Det er ikke den rigtige måde at bruge ressourcerne i sundhedsvæsenet på. En behandlingsgaranti på 30 dage vil skævvride og er i realiteten kun et tilbud for de patienter, hvis lidelser kan behandles i det private sundhedsvæsen. Det er vigtigt, at der er en behandlingsgaranti, der skelner mellem alvorlige og mindre alvorlige lidelser. Det giver også faglig mening for læger, og det kan frigive ressourcer til at tage sig af de alvorligt syge”, siger Andreas Rudkjøbing, der samtidig efterlyser klare svar i spørgsmålet om prioriteringen.
Han mener, at der er behov for, at politikerne mere overordnet tager stilling til, hvordan sundhedsvæsenet skal reagere på de voksende medicinudgifter og derfor har Lægeforeningen længe peget på behovet for at etablere et uafhængigt fagligt organ i form af et lægemiddelinstitut, som nationalt kan samle den faglige rådgivning af politikerne.
<p>Regeringen vil poste 2,4 milliarder kr. ekstra i sundhedsvæsnet i 2016, og det skal gå til især ny medicin og ældre medicinske patienter. Pengene kommer fra bl.a. mindre udviklingsbistand. Lægeforeningen giver både ris og ros.</p>