Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Luftforurening slår hvert år flere end 3,3 mio. mennesker ihjel før tid. Det viser en banebrydende ny undersøgelse i tidsskriftet Nature.

I Indien og Kina er afbrænding af træ og kul til opvarmning og madlavning den største kilde til luftforurening.

I store dele af USA og enkelte andre lande er forurening fra køretøjer og dieseldrevne elgeneratorer væsentlige faktorer, men i det østlige USA, Europa, Rusland og Østasien er det udledninger fra landbruget relativt den vigtigste årsag til præmatur død.

En fremskrivning viser, at hvis der ikke gribes ind, vil luftforurening være årsag til dobbelt så mange præmature dødsfald i 2050, hedder det i rapporten.

I 2013 døde på verdensplan ca. 1,5 mio. mennesker af Aids, mens malaria kostede omkring en mio. mennesker livet.

Læs hele artiklen i 'Nature' (LINK)

Udendørs luftforurening er blandt andet årsag til kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), et forhøjet ozonindhold, akutte luftvejssygdomme, sygdomme i hjernens blodkar, iskæmisk hjertesygdom og lungecancer.

De fleste undersøgelser har fokuseret på luftforurening i byerne, men undersøgelsen viser, at landbrugets udledning af ammoniak har en ”bemærkelsesværdig” virkning, siger undersøgelsens hovedforfatter, kemiprofessor ved Max Planck-Instituttet Jos Lelieveld, til The Guardian.

Globalt set skyldes en femtedel af alle dødsfald landbrugets udledninger, som især stammer fra kvæg-, fjerkræ- og svinehold samt overforbrug af gødning. Ammoniakken reagerer med udledningen fra trafik og industri ved at danne mikropartikler og er den største kilde til luftforurening i det østlige USA, Europa og Japan.

Ifølge Jos Lelieveld skyldes 48 procent af alle præmature dødsfald i England i sidste ende forurening fra landbruget.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
63253
Images
Kbh_KL.jpg
Subtitle

<p>3,3 millioner mennesker dør årligt for tidligt af udendørs lufrforurening. Landbrugets udledninger spiller en overraskende stor rolle. Og antallet kan være fordoblet i 2050.</p>

Authors

Klaus Larsen kll@dadl.dk

0 likes