I alt fire læger blev i tirsdags valgt ind i de fem Regionsråd, men nogen ligelig fordeling af politiske holdninger er der ikke tale om.
Med to læger valgt for Liberal Alliance og to for Venstre er de solidt plantet til højre for midten i det traditionelle, politiske landskab.
Regionsrådsmedlemmer fra den medicinske verden:
Region Hovedstaden:
Overlæge, dr. med. Niels Høiby, Liberal Alliance
Medicinstuderende Maja Højgaard, Socialdemokraterne
Region Syddanmark:
Praktiserende læge Marianne Mørk Mathiesen, Liberal Alliance
Region Midtjylland:
Overlæge Ole Davidsen, Venstre
Spciallæge i almen medicin Jørgen Winther, Venstre
Regionsrådsmedlemmer fra den medicinske verden:
Region Hovedstaden:
Overlæge, dr. med. Niels Høiby, Liberal Alliance
Medicinstuderende Maja Højgaard, Socialdemokraterne
Region Syddanmark:
Praktiserende læge Marianne Mørk Mathiesen, Liberal Alliance
Region Midtjylland:
Overlæge Ole Davidsen, Venstre
Spciallæge i almen medicin Jørgen Winther, Venstre
I opstillerfeltet var der større bredde. Ud af de 18 opstillede læger hørte fire ganske vist hjemme hos Venstre, men ligeledes fire meldte sig under Det Radikale Venstres banner, og tre stillede op for SF.
Der var dog også tre, som stillede op for Liberal Alliance, og heraf kom to altså ind.
Geografisk koncentration
Der er heller ikke nogen ligelig geografisk fordeling blandt de valgte læger. Hvor Region Hovedstaden fremover kan mønstre en læge i Regionsrådet, vil der findes en i Region Syddanmark, og hele to i Midtjylland.
I hverken Region Sjælland eller Region Nordjylland kom der nogen læger ind.
En enkelt medicinstuderende
Højrevendtheden hos de valgte læger brydes dog af et enkelt medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden fra den medicinske verden, nemlig medicinstuderende Maja Højgaard. Hun er socialdemokrat.
Valget af Maja Højgaard kan gå hen og få konsekvenser for lægerne i regionene, hvis hun kommer igennem med en af sine mærkesager.
Inden valget sagde hun til Ugeskriftet.dk, at der havde være en masse snak om patienternes mad, og at turen nu var kommet til personalets mad. Både kvaliteten af den, de får - og sikring af, at de overhovedet har tid til at spise.
<p>Lægerne i Regionsrådene hører til på højrefløjen. En enkelt medicinstuderende kom også ind - på den anden fløj.</p>