COVID-19 spænder lige fra asymptomatisk sygdom til svær pneumoni med acute respiratory distress syndrome (ARDS). Der er endnu ikke nogen international konsensus om klassifikation af sværhedsgraden af sygdommen.
De fleste mennesker, der udvikler COVID-19, har få og milde symptomer og bliver raske uden behov for behandling. Nogle vil imidlertid udvikle moderat til alvorlig eller kritisk sygdom, der kræver hospitalsbehandling. Høj alder, mandligt køn, overvægt, immundefekt og underliggende kroniske sygdomme udgør de vigtigste risikofaktorer for et alvorligt eller kritisk forløb [1].
Tester afstanden inde i en tekstparagraf, når jeg laver et almindeligt linjeskift. Tester afstanden inde i en tekstparagraf, når jeg laver et almindeligt linjeskift.Tester afstanden inde i en tekstparagraf, når jeg laver et almindeligt linjeskift.Tester afstanden inde i en tekstparagraf, når jeg laver et almindeligt linjeskift.
Virus spredes primært ved dråbesmitte, og medianinkubationstiden er ca. fem døgn [2]. I Danmark indlægges 7% af de COVID-19-positive personer, og af dem indlægges 1% på intensiv afdeling (ITA), og dødeligheden blandt alle smittede er ca. 1%. Disse estimater er højere i en del andre lande, hvilket delvist kan forklares ved forskelle i testaktivitet [2, 3].
UDREDNING
De hyppigste symptomer er feber, hovedpine, tør hoste, åndenød, træthed, manglende appetit, muskelsmerter og diarré. En del har symptomer fra næse og svælg, og nogle bemærker også hyposmi og hypogeusi [4].
Den største opgørelse af patienter med fokus på sygdomsmanifestationer stammer fra Kina [5]. Blandt 72.314 personer fandt man, at påvist smitte med SARS-CoV2 i 81% af tilfældene medførte mild til moderat sygdom, 14% af tilfældene blev betegnet som alvorlige og 5% som kritiske [6]. Denne inddeling i sygdomssværhedsgrad er formentlig for nuværende den mest udbredte og specificeres i Tabel 1 [5].
Nyindlagte patienter med formodet eller påvist COVID-19 bør som minimum gennemgå de undersøgelser, der er listet i Tabel 2. Formålet med de parakliniske undersøgelser er at fastlægge omfanget af organinvolvering og komplikationer samt give prognostisk information. Bakteriel infektion ved COVID-19 er rapporteret hos 3,5% af patienterne ved indlæggelse, og hos 15% under indlæggelse [6,7]. For at opspore eventuel samtidig infektion med anden mikroorganisme, anbefales det at udføre mikrobiologiske undersøgelser som listet i Tabel 2.
Der er stor interesse for prognostiske biomarkører, hvormed man kan forudsige det videre kliniske forløb og behandlingsbehov. I nyligt publicerede metaanalyser har man identificeret adskillige parakliniske markører, der har vist sig at være associeret med et alvorligt forløb, indlæggelse på ITA og behov for mekanisk ventilation samt død ved COVID-19 [8], f.eks. et højt niveau af laktatdehydrogenase (LDH), procalcitonin, C-reaktivt protein (CRP) og D-dimer samt lymfocytopeni og trombocytopeni [8, 9].
Mikrobiologi
Prøvematerialet og prøvetagningsteknikken er af afgørende betydning for kvaliteten af den diagnostiske test for SARS-CoV-2. Relevant materiale kan udhentes ved bronkoalveolær lavage (BAL) eller være trakealsekret, ekspektorat, podning fra oropharynx og podning fra nasopharynx [10]. Risiko for falsk negativ test reduceres ved at tage prøvemateriale fra det symptomgivende område. Alle med symptomer på eller formodet COVID-19-infektion bør testes. Der er flere forskellige testmuligheder for SARS-CoV-2
Nucleic acid amplification testing
Den anbefalede metode for SARS-CoV-2 testning er nucleic acid amplification testing (NAAT) til påvisning af virusnukleinsyre, da denne undersøgelse har størst sensitivitet [11]. Det kan være ved revers transkriptase polymerasekædereaktion eller real-time loop mediated isothermal amplification. Der kan gå nogle dage mellem eksposition, til virusnukleinsyre kan detekteres, og en enkelt negativ test bør derfor ikke stå alene ved stærk mistanke om COVID-19 [2]. Ved NAAT kan man finde virusnukleinsyre i flere uger efter symptomophør, hvilket ikke er ensbetydende med smitsom virus [12].
Den anbefalede metode for SARS-CoV-2 testning er nucleic acid amplification testing (NAAT) til påvisning af virusnukleinsyre, da denne undersøgelse har størst sensitivitet [11]. Det kan være ved revers transkriptase polymerasekædereaktion eller real-time loop mediated isothermal amplification. Der kan gå nogle dage mellem eksposition, til virusnukleinsyre kan detekteres, og en enkelt negativ test bør derfor ikke stå alene ved stærk mistanke om COVID-19 [2]. Ved NAAT kan man finde virusnukleinsyre i flere uger efter symptomophør, hvilket ikke er ensbetydende med smitsom virus [12].
- Den anbefalede metode for SARS-CoV-2 testning er nucleic acid amplification testing (NAAT) til påvisning af virusnukleinsyre, da denne undersøgelse har størst sensitivitet [11].
- Det kan være ved revers transkriptase polymerasekædereaktion eller real-time loop mediated isothermal amplification.
- Der kan gå nogle dage mellem eksposition, til virusnukleinsyre kan detekteres, og en enkelt negativ test bør derfor ikke stå alene ved stærk mistanke om COVID-19 [2].
- Ved NAAT kan man finde virusnukleinsyre i flere uger efter symptomophør, hvilket ikke er ensbetydende med smitsom virus [12].