Fast læge på plejehjem: Det handler om tryghed

Det er mandag formiddag, og praktiserende læge Rasmus Dahl-Larsen møder ind på Lokalcenter Rosengård i Odense klokken lidt i 10. Hans praksis ligger et par hundrede meter derfra, så beboerne på plejehjemmet og i de beskyttede boliger i lokalcentret er en naturlig del af hans patientgrundlag. Derfor besluttede han allerede i efteråret 2015 at oprette en fast konsultationstid en time om dagen på plejehjemmet.

»Det var et forsøg, og både jeg, personalet og beboerne blev hurtigt glade for det«, fortæller han, mens han tømmer sit dueslag i kontoret bag receptionen.

I oktober 2016 havde forsøget kørt et år, og Rasmus justerede frekvensen til, at han i stedet kommer hver mandag og torsdag i halvanden til to timer.

»Det har vist sig mere effektivt for alle parter, at jeg kommer på den måde. Så samler personalet sammen til mig, hvad de synes, vi skal se på. Og jeg følger selv op på de patienter, jeg så for et par dage siden, hvis jeg skønner, det er nødvendigt«, forklarer han.

Første stop er hos sygeplejerske Karin Ordell, som briefer ham om de mest syge. En kvindelig beboer har haft alvorlig åndenød, og hun har selv mindet om, at hun lider af hjerteflimren, så hun skal have taget ekg to gange årligt. En mandlig beboer klager over smerter i skulderen – han skal nok have endnu en blokade. Begge dele bliver skrevet på huskesedlen samt journalført på Rasmus’ bærbare computer.

Næste stop er personalerummet i Afdeling Nord. Personalet her sender ham straks hen til en akut patient. Hun er meget svag, og Rasmus har aftalt med de pårørende, at hun ikke nødvendigvis skal have livsforlængende behandling. Lige nu er hendes tilstand kritisk, og han lindrer hendes ubehag bedst muligt.

»Det er en meget stor tryghed for os, at vi ved, Rasmus kommer, så han kan hjælpe os med lige at tjekke en ekstra gang, om vi gør alting rigtigt«, siger afdelingsleder Dorte Andersen.

Hurtigere ekspedition

Hun og to sosu-assistenter briefer nu Rasmus om de fem ikkeakutte patienter, som de har på deres liste.

Kunne man eventuelt ændre på dosis eller rytmen i den medicin, som en forvirret og urolig patient får, så hun sover lidt bedre om natten? Rasmus afkræfter. Den medicindosis kan desværre ikke splittes op.

En anden patient lider af sår i hovedbunden, og den hidtidige behandling har tilsyneladende ingen virkning. Rasmus anbefaler behandling med en stærkere dosis svampedræbende shampoo i en uge. Så vil han se på hende igen.

»Noget af det, jeg også gør, er at se på, hvilken medicin patienterne her får. Nogle af dem har taget det samme i 20 år. Præparatet er måske for gammeldags eller slet ikke nødvendigt mere«, forklarer han.

»Engang – i en helt anden sammenhæng – opdagede jeg for eksempel, at en patient, der havde haft brækket hoften, stadig tog 60 mg morfin om dagen mod smerter et helt år efter«, tilføjer han.

Behandlingen af både urinprøver og blodprøver er også blevet langt mere effektiv. Tidligere brugte personalet lang tid på at ringe til den enkelte beboers egen læge og bestille tid til undersøgelse af prøven. Dernæst måtte de bestille en taxa og instruere chaufføren i at aflevere den hos lægen. Det kunne nemt tage en halv times tid pr. prøve. I dag har Rasmus lagt rør til opbevaring af prøverne frem på plejehjemmet. De øger holdbarheden og bringes dagligt over til hans konsultation, hvor de undersøges omgående.

Kortere vej til lægen

På Afdeling Nord har Rasmus alle 28 beboere som patienter, mens han har knap halvdelen på Afdeling Syd.

»Det er naturligvis frivilligt, om en beboer vil beholde sin "gamle" læge eller have Rasmus. Men det er yderst nemt og praktisk, hvis de bruger ham. Det gør det simpelthen lettere for os at yde en bedre service«, siger Dorte Andersen.

Den lettere adgang til lægen betyder nemlig, at personalet har mulighed for at konsultere ham med små skavanker, inden de bliver store.

»Det er lettere at forebygge, når man kommer her regelmæssigt«, siger Rasmus, mens han tjekker en forbinding på et hævet ben hos en kvindelig beboer i opholdsstuen.

Han er nu på sin runde ud til de mindst mobile beboere. Dem er der fem af i dag. En meget afkræftet mandlig beboer får tilset et sår på brystet, en kvindelig beboer får besked på at huske at træne, så hun stadig selv kan rejse sig op, og herren, der skal have en blokade i sin skulder, får den.

»De beboere, der selv kan gå eller cykle, skal selvfølgelig stadig komme over til mig i min praksis i Rosengårdcentret. Denne ordning er kun for dem, der er for syge eller dårligt til bens til at komme ud«, tilføjer Rasmus.

En hurtig optælling viser, at han har haft 13 patienter på de to timer, han har været på Lokalcenter Rosengård i dag. Det svarer ret præcist til, hvad han ellers ville nå at se af patienter på to timer i sin egen konsultation.

»Min sekretær er også glad for det. Jeg fører journaler løbende og rydder op i det administrative omkring hver patient, mens jeg er herovre. Så når jeg forlader plejecentret klokken 12, er jeg færdig med de patienter, jeg har haft her«, fortæller han.

Ud over at mange ting er mere effektive ved at komme fast på plejehjemmet, sætter Rasmus også pris på, at han har en tættere kontakt til patienterne.

»De kender mig, og jeg kender dem. Det betyder større fortrolighed og mere tryghed for dem, at jeg er et kendt ansigt; én de ofte møder på gangen«, fortæller han.

Og for en bestemt gruppe patienter, nemlig de døende, har det en helt særlig betydning, at de kender lægen godt.

»Her føler jeg virkelig, jeg kan gøre en forskel. Jeg kan simpelthen bedre være der for dem, både med samtaler, smertelindring og en god afslutning på livet«, siger Rasmus.