Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Det bliver rigtig dyrt for Region Syddanmark at tage afsked med sundhedsdirektør Jens Elkjær.

I alt godt fem millioner kroner kan Jens Elkjær tage med sig, og ”det er rigtig mange penge”, erkender regionsformand Stephanie Lose (V) over for DR Syd. ”Men det koster det, hvis man fyrer en embedsmand i den position”, siger hun.

Jens Elkjær går på tjenestemandspension med udgangen af januar måned og modtager i den forbindelse et engangsbeløb på 3,8 millioner kroner og dertil 1,2 millioner kroner til forhøjelse af pensionen.

Jens Elkjærs fratrædelse sker efter Fyens Stiftstidendes afsløring af, at han i 2011 undlod at fortælle sin administrerende direktør og regionsrådsformanden, at forhenværende sygehusdirektør Henrik Villadsen i en årrække fik 1,5 millioner kroner i overbetaling for aftenarbejde, først som ledende overlæge og siden som direktør på Sygehus Sønderjylland.

I stedet for at orientere sine chefer om forholdet lukkede Elkjær sagen. Skønt han ikke er jurist, vurderede han, at regionen næppe havde mulighed for at få pengene igen i en eventuel retssag.

Siden har en tidligere retspræsident i et juridisk notat konkluderet, at Jens Elkjærs egenrådige beslutning har kostet skatteborgerne 1,5 millioner kroner.

Aftalen med Jens Elkjær er indgået inden for rammerne af ophør i en generationsskifteaftale, skriver Region Syddanmark på sin hjemmeside. Her udtrykker Stephanie Lose trods den dyre afsked en anerkendelse af Jens Elkjærs indsats:

”Jeg vil også benytte lejligheden til at takke Jens Elkjær for hans store bidrag til et veldrevet sundhedsvæsen af høj kvalitet i vores region”, siger regionsformanden.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
68131
Images
jens_elkjr.jpg
Subtitle

<p>Region Syddanmarks sundhedsdirektør får gyldent håndtryk tik fem millioner kroner.</p>

Authors

Klaus Larsen kll@dadl.dk

0 likes