Der var et bugnende gavebord. Der var kram fra ministeren og varme håndtryk fra et mylder af mennesker fra Lægeforeningens forskellige grene samt repræsentanter for stort set hele det sundhedsfaglige felt i landet.
Scenen var Domus Medica i København, hvor Lægeforeningen holdt afskedsreception for den mand, alle kender blot som "Mads" - dvs. Mads Koch Hansen, Lægeforeningens netop afgåede formand.
Han selv troppede storsmilende op i et italiensk brag af en farverig skjorte med finurlige mønstre og gav dermed det blanke marmor og de bonede gulve i Lægeforeningens domicil et uhøjtideligt modspil.
Første taler var Lægeforeningens direktør Bente Hyldahl Fogh, som lagde ud med at sige, at "det har været en fest at have dig som chef, Mads".
Mere er der næppe at sige om den sag.
<p>Ved en reception i Domus Medica i dag sagde Sundhedsdanmark farvel til Lægeforeningens afgåede formand, Mads Koch Hansen.</p>