Når universiteterne om et par dage indgår nye udviklingskontrakter med Uddannelses- og Forskningsministeriet, skal de forpligte sig til at optage flere såkaldte mønsterbrydere. Det vil sige studerende fra baggrunde, der ikke har nogen akademisk tradition.Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
Meningen er at øge den sociale mobilitet i uddannelserne, fremgår det.
Medicinstudiet er et af de områder, hvor den nye politik kan få mærkbare konsekvenser. En videnskabelig artikel i Ugeskrift for Læger viste således i 2010, at 81 pct. af de medicinstuderende ved Københavns Universitet tilhørte socialgruppe I og II - dvs. de højeste.
Og i 2013 viste en undersøgelse fra universiteterne i København og Aalborg, at unges valg af uddannelsesretning i høj grad hænger sammen med deres sociale baggrund.
"Studerende, som vælger at læse medicin, arkitektur, økonomi og sociologi har ofte højtuddannede forældre, mens studerende fra erhvervsøkonomi og farmaceutuddannelsen oftest er børn af arbejderklassen", som både Aalborg Universitet og Københavns Universitet skrev på sine hjemmesider om undersøgelsen.
Uddannelses- og Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) håber med de nye kontrakter at "få alle talenter i spil", som der står i pressemeddelelsen.
<p>Medicinstudiet er præget af studerende fra de højere sociale grupper i samfundet, men det mønster skal universiteterne nu bryde ved at tage flere mønsterbrydere ind.</p>
<p></p>