Videreuddannelsesregion Syd har normalt pænt over 50 ansøgere til de 27 hoveduddannelsesstillinger i almen medicin, som den slår op hvert halve år. Ved den seneste runde her i efteråret var der 31 ansøgere.
Ditto med Videreuddannelsesregion Øst, som dækker hele Sjælland. Her var der ved den seneste runde 78 ansøgere til de 29 stillinger, regionen slår op to gange om året, hvor der f.eks. i andet halvår 2013 var 143. Altså næsten en halvering. Antallet af ansøgere er faldet støt de seneste fire runder.
Lægeforeningen: "Tendensen viser, at femårsfristen virker mod sin hensigt”
De manglende læger i ansøgerrækken til hoveduddannelsesstillingerne i almen medicin bekymrer nok Lægeforeningen men overrasker egentlig ikke set i lyset af femårsfristen.
”Tendensen viser, at femårsfristen virker mod sin hensigt”, siger Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning.
”De unge læger finder andre veje. De kan forske, rejse til udlandet og benytte vikariatmuligheden før KBU (klinisk basisuddannelse, red.) Jeg kan godt forstå den enkelte unge læges personlige begrundelse, men jeg synes, det er beklageligt, at de ikke kommer i gang. Det er beklageligt, at de unge læger udsætter deres videreuddannelse. Uddannelsessystemet er designet til, at de kommer friske fra universitetet og til KBU”.
Tror du, at overgangen fra fire til fem år har haft betydning?
”Det stiller jeg mig spørgende til. Noget af det, der kan tale imod det, er, hvis der også er et fald i antallet af ansøgere til introstillinger. Det kan ikke alene forklares af, at de fire år er blevet til fem. Jeg tror, det mere er et generelt tegn på, at tvangen gør, at vores kolleger finder andre måder”.
Men tvangen indfinder sig jo bare senere?
”De nyuddannedes argumentation er, at de høster sig noget erfaring, inden de tiltræder det officielle videreuddannelsessystem. De får f.eks. nogle uklassificerede stillinger, som de kan skrive på deres cv. Hvad enten det er for at høste generel erfaring eller prøve et speciale af, som de ikke senere føler, de får tid til. Der vil jeg også pege på, at det jo er Danske Regioner, der efterspørger dem i hoveduddannelsesforløbene, men det er også Danske Regioner, der ansætter dem i uklassificerede stillinger. Vi har forsøgt at få Danske Regioner til at synliggøre mængden af uklassificerede stillinger, men de siger, det er teknisk svært. De arbejder på det”.
Hvad bør der ske?
”Lægeforeningen vil gerne drøfte udviklingen med de andre parter – især Danske Regioner – både på landsplan og regionalt. Der er et generelt problem med rekruttering til almen medicin, men der kan også være lokale og regionale forskelle, som der bør fokuseres på i forhold til rekruttering og fastholdelse af yngre læger”.
Hvad kan I bidrage med?
”Vi kan bidrage med, hvad vi bl.a. ved fra medlemsundersøgelser og vores regionale medlemsrepræsentanter. Hvad er det egentlig, der rekrutterer yngre læger. Vi har behov for den åbne snak. Få de gode ideer ind”.
Hvad skal der ske med femårsfristen?
”Jo mere, vi ser dens uheldige konsekvenser, jo mere synes jeg, de skal tjene som seriøst stof til eftertanke. Da vi sad og arbejdede med det i Sundhedsministeriets arbejdsgruppe om emnet var det kun Yngre Læger og Lægeforeningen, der havde et ønske om, at reglen skulle bortfalde. Men det kan jo være, de øvrige parter bliver klogere”.
Lægeforeningen: "Tendensen viser, at femårsfristen virker mod sin hensigt”
De manglende læger i ansøgerrækken til hoveduddannelsesstillingerne i almen medicin bekymrer nok Lægeforeningen men overrasker egentlig ikke set i lyset af femårsfristen.
”Tendensen viser, at femårsfristen virker mod sin hensigt”, siger Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning.
”De unge læger finder andre veje. De kan forske, rejse til udlandet og benytte vikariatmuligheden før KBU (klinisk basisuddannelse, red.) Jeg kan godt forstå den enkelte unge læges personlige begrundelse, men jeg synes, det er beklageligt, at de ikke kommer i gang. Det er beklageligt, at de unge læger udsætter deres videreuddannelse. Uddannelsessystemet er designet til, at de kommer friske fra universitetet og til KBU”.
Tror du, at overgangen fra fire til fem år har haft betydning?
”Det stiller jeg mig spørgende til. Noget af det, der kan tale imod det, er, hvis der også er et fald i antallet af ansøgere til introstillinger. Det kan ikke alene forklares af, at de fire år er blevet til fem. Jeg tror, det mere er et generelt tegn på, at tvangen gør, at vores kolleger finder andre måder”.
Men tvangen indfinder sig jo bare senere?
”De nyuddannedes argumentation er, at de høster sig noget erfaring, inden de tiltræder det officielle videreuddannelsessystem. De får f.eks. nogle uklassificerede stillinger, som de kan skrive på deres cv. Hvad enten det er for at høste generel erfaring eller prøve et speciale af, som de ikke senere føler, de får tid til. Der vil jeg også pege på, at det jo er Danske Regioner, der efterspørger dem i hoveduddannelsesforløbene, men det er også Danske Regioner, der ansætter dem i uklassificerede stillinger. Vi har forsøgt at få Danske Regioner til at synliggøre mængden af uklassificerede stillinger, men de siger, det er teknisk svært. De arbejder på det”.
Hvad bør der ske?
”Lægeforeningen vil gerne drøfte udviklingen med de andre parter – især Danske Regioner – både på landsplan og regionalt. Der er et generelt problem med rekruttering til almen medicin, men der kan også være lokale og regionale forskelle, som der bør fokuseres på i forhold til rekruttering og fastholdelse af yngre læger”.
Hvad kan I bidrage med?
”Vi kan bidrage med, hvad vi bl.a. ved fra medlemsundersøgelser og vores regionale medlemsrepræsentanter. Hvad er det egentlig, der rekrutterer yngre læger. Vi har behov for den åbne snak. Få de gode ideer ind”.
Hvad skal der ske med femårsfristen?
”Jo mere, vi ser dens uheldige konsekvenser, jo mere synes jeg, de skal tjene som seriøst stof til eftertanke. Da vi sad og arbejdede med det i Sundhedsministeriets arbejdsgruppe om emnet var det kun Yngre Læger og Lægeforeningen, der havde et ønske om, at reglen skulle bortfalde. Men det kan jo være, de øvrige parter bliver klogere”.
Som ugeskriftet.dk skrev 14. oktober, ser det sort ud i Region Nordjylland, hvor der slet ingen ansøgere var, da de seneste uddannelsesforløb i almen medicin blev slået op. Men tendensen er også at finde i den midtjyske del af Videreuddannelsesregion Nord.
Læs også: Bundrekord for ansøgninger til almen medicin i Nordjylland
Her slås der 12-15 forløb op fire gange om året, og normalt er der over 30 ansøgere hver gang. Men ved de seneste to runder har der været 27, og det samme var tilfældet ved det sidste opslag i 2013.
<p class="para para_Citat_navn">Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning.</p>
”At der er under 30 ansøgere nogle gange er faktisk noget nyt for os, normalt ligger det på 32-35 stykker”, siger fuldmægtig Rikke Horsted Bundgaard fra Koncen HR i Region Midtjylland.
”At tallet har været nede på 27 har bekymret vores ansættelsesudvalg lidt, selv om der jo er læger nok til at få besat vores stillinger”, siger hun.
Bortset fra i Nordjylland er der også fortsat ansøgere nok til at få stillingerne besat i de øvrige regioner. Men spørgsmålet om, hvorfor der er færre ansøgere, undrer rundt omkring.
”Det er svært at få klarhed over, da vi ikke har spurgt de yngre læger. Men en af forklaringerne kan være, at nogen synes, at de får et år mere med femårsreglen og så gambler med ikke at søge alternative specialer i første eller andet forsøg. De har et år mere til at kvalificere sig til drømmespecialet, måske i uklassificerede stillinger", siger sagsbehandler Claus Østergaard fra Videreuddannelsesregion Syd.
De tre videreuddannelsesregioner melder også om et fald i ansøgertallet til introduktionsstillinger i almen medicin, og det smitter selvsagt af, når hoveduddannelsesforløbene skal besættes. Men stiller samtidig det samme spørgsmål: hvorfor der er færre ansøgere?
”Der har generelt manglet læger på grund af, at de ikke bliver færdige på universitetet i den takt, man havde forventet. Der er færre ude pr. halve år, end der skulle have været”, siger kontorfuldmægtig Mette Hansen fra Videreuddannelsesregion Øst.
Det kan skyldes, at unge læger forsøger at skyde tidspunktet for start i den kliniske basisuddannelse (KBU) og dermed det tidspunkt, fireårsreglen – nu femårsfristen – begynder at tælle fra.
”De kan udskyde KBUen i op til to år for at tage nogle ansættelser, der i sidste ende kan kvalificere dem bedre til hoveduddannelsesforløb”, siger Mette Hansen.
Mange tager ph.d.
Det lavere antal ansøgere kan også skyldes, at mange læger tager en ph.d. og dermed får forlænget tidsfristen. Som ugeskriftet.dk skrev 1. september, tager ca. hver fjerde lægestuderende på Københavns Universitet nu en ph.d.
Læs også: Hver fjerde lægestuderende tager en ph.d.
På Aarhus Universitet er antallet af lægeuddannede ph.d. studerende fordoblet mellem 2003 og 2013 og stiger fortsat - p.t. er der 335 med en medicinskfaglig uddannelse, der er i gang med en ph.d. på universitetet. Det svarer til betydeligt mere end en årgang på selve medicinstudiet, hvor Aarhus Universitet f.eks. i 2013 uddannede 299 læger.
I Odense ses samme tendens om muligt endnu tydeligere. På Syddansk Universitet er antallet af læger, der tager en ph.d., tredoblet på de ti år.
”Vi har ingen fornemmelse af hvorfor, men vi ved jo også, at fireårsreglen og nu femårsfristen har rigtig stor indflydelse. De ph.d. studerende er meget pressede. En ph.d. er normeret til tre år, og det er rigtig kort tid – forskning er noget, der tager tid og er svært at forudsige”, siger professor Nils Billestrup, der leder ph.d. skolen på Københavns Universitet.
Men på alle universiteter stiger antallet af ph.d. studerende med lægebaggrund – det må jo trække dem ud af den potentielle ansøgergruppe til hoveduddannelsesstillinger?
”Du kan også sige, at med tiden vil der komme en ny status quo, hvor den population kommer ud igen, og så skulle man tro, at antallet ville blive stabilt på lidt længere sigt. Når jeg spørger, hvad de studerende vil bagefter, så siger langt størstedelen, at de ønsker at gå tilbage til klinisk arbejde”.
Flugt til udlandet?
Endnu en forklaring på de dalende ansøgertal til hoveduddannelsesforløbene kan være, at unge læger drager til udlandet for helt at slippe for fireårsregler og femårsfrister.
Lægeforeningens opgørelse over erhvervsaktive medlemmer i udlandet – som omfatter alle læger, ikke kun de yngre - underbygger i et vist omfang den hypotese. Antallet af udlandslæger er nemlig steget de seneste tre år og er nu på 587, men tendensen er ikke entydig. I 2008 – året efter, at fireårsreglen blev vedtaget – var der endnu flere udlandslæger end i år, og derefter varierede antallet indtil 2012, hvor det igen begyndte at stige støt.
<p>Antallet af ansøgere til hoveduddannelsesstillinger i almen medicin falder over hele landet, nogle steder drastisk. Uddannelsessystemet undrer sig over, hvor lægerne er blevet af.</p>