Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Det er almindeligt kendt, at dårlig eller utilstrækkelig kommunikation mellem læger kan føre til fejl, som i værste tilfælde kan medføre svær skade på patienter eller død.

Det amerikanske 'Accreditation Council for Graduate Medical Education (ACGME)' har valgt at optimere uddannelseslægers evne til at kommunikere bedre i forbindelse med patientoverdragelser ved at kræve at der skal være udfærdiget instrukser på området.

Nu har amerikanske forskere vist at antallet af lægelige fejl kan reduceres signifikant efter formel oplæring i vagtskifte på en børneafdeling.

Forfatterne lavede et såkaldt 'handoff program' som instruerede lægerne i hvordan de ideelt skulle kommunikere i forbindelse med vagtskiftet.

I alt 1255 patientindlæggelser blev studeret, heraf 642 som hændte før intervention og 613 der hændte efter interventionen, og som involverede i alt 84 uddannelseslæger.

Intervention førte til at antallet af lægelige fejl faldt fra 33.8 (95% CI, 27.3-40.3) før interventionen til 18.3 per 100 indlæggelser (95% CI, 14.7-21.9; P<.001) efter interventionen samt yderligere, at antallet af uhensigtsmæssige hændelser der kan forebygges faldt fra 3.3 (95% CI, 1.7-4.8) til 1.5 (95% CI, 0.51-2.4) per 100 indlæggelser (P=.04). Derudover foregik vagtoverleveringen signifikant oftere i et stille og privat rum (P=.03 og P=.007) efter intervention.

Overlæge Ulrik Gerdes, Center for Kvalitet, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet kommenterer:

"Det er tankevækkende, at en forholdsvis beskeden indsats kan have så stor effekt. Det kunne være værd at efterprøve i en dansk sammenhæng."

Starmer AJ, Sectish TC, Simon DW, et al. Rates of medical errors and preventable adverse events among hospitalized children following implementation of a resident handoff bundle. JAMA. 2013 Dec 4;310(21):2262-70. doi: 10.1001/jama.2013.281961.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
23377
Images
læge2.jpg
Subtitle

<p>"Det er tankevækkende, at en forholdsvis beskeden indsats kan have så stor effekt", siger dansk overlæge om amerikansk studie af vagtskifte. </p>

Authors

Jacob Pontoppidan Thyssen, jacob.pontoppidan.thyssen@regionh.dk

0 likes
Read time
2