En opgørelse fra Region Hovedstaden viser, at kommunerne er blevet bedre til at sørge for tilbud til færdigbehandlede patienter, så de ikke behøver ligge på hospitalernes medicinske afdelinger og medvirke til overbelægning. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Opgørelsen viser, at der i 2013 lå færdigbehandlede patienter i hospitalssenge i 30.408 dage. Mens det i 2015 ”kun” var 26.594 dage.
Selv om det er et fremskridt, er der ingen ros til Region Hovedstadens kommuner fra sundheds- og ældreminister Sophe Løhde (V):
”Region Hovedstaden udmærker sig desværre ved at have kommuner, som ligger meget højt i statistikken i forhold til de andre regioner. Andre steder i landet har man altså ikke det samme problem, og det er i sig selv bemærkelsesværdigt”, siger hun til avisen.
<p>Hovedstadshospitalerne kan registrere 12, 5 pct. færre færdigbehandlede ældre patienter i sengene i 2015 end i 2013.</p>