Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Med centrale hospitalsvisitationer fra 1. juni skal praktiserende læger i Region Midtjylland nu ikke mere overveje, hvor en patient skal hen ved akut indlæggelse, og samtidig lettes adgangen til at drøfte en patient med en speciallæge. Ifølge chefkonsulent Anne Brøcker fra regionens sundhedsplanlægning er det gode erfaringer fra Viborg, der nu bredes ud til hele Region Midtjylland:

”Hospitalsvisitationernes vigtigste opgave er at være med til at sikre, at den enkelte akutte patient får det helt rigtige tilbud. Det kan være noget af en jungle at finde ud af, hvor en patient skal hen, for eksempel i Aarhus, hvor der er rigtig mange afdelinger og fortsat mange akutte indgange. I visitationen får den praktiserende læge kontakt med en sygeplejerske, og hvis der er behov for det, kan lægen komme til at tale med en akutlæge eller eventuelt drøfte symptomer med en speciallæge fra en af de andre afdelinger,” siger Anne Brøcker.

Skulle ramme plet første gang

Netop muligheden for at kunne drøfte et tilfælde med en speciallæge har været et ønske fra de praktiserende læger, fortæller Søren Svenningsen, Mårslet Lægehus. Han er formand for regionens lægevagtudvalg og har siddet i den forberedende arbejdsgruppe.

Sidebar placering
Venstrestillet
<ul><li><p class="para para_Citat">Ved indlæggelse har vi hidtil gerne skullet ramme plet første gang, så patienten kom det rigtige sted hen. Med hospitalsvisitationen kommer der nu én indgang og dermed ét nummer til hvert hospital, som vi skal ringe til, når en akut patient skal på hospitalet.</p></li></ul>
<p class="para para_Citat_navn">Søren Svenningsen, praktiserende læge og formand for Region Midtjyllans lægevagtudvalg.</p>

”Der kan være tilfælde, hvor vi som praktiserende læger ser symptomer ved en akut patient, som vi gerne her og nu vil kunne drøfte med en speciallæge. Det åbner den nye ordning med hospitalsvisitering for, og det ser vi som et vigtigt element i ordningen. Ved indlæggelse har vi hidtil gerne skullet ramme plet første gang, så patienten kom det rigtige sted hen. Med hospitalsvisitationen kommer der nu én indgang og dermed ét nummer til hvert hospital, som vi skal ringe til, når en akut patient skal på hospitalet. Det giver sikker vej for patienten, og det bliver naturligvis en lettelse i såvel praksis som for vagtlægen, når ordningen er fuldt implementeret. Vi er nemlig ikke helt i mål endnu, da der bl.a. ved mistanke om blodprop i hjertet, blodprop i hjernen og akut syge psykiatriske patienter skal meldes andre steder,” siger Søren Svenningsen.

Større tryghed

Ifølge Søren Svenningsen er der i det forberedende arbejde blevet skelet til erfaringerne fra Viborg, hvor der har været hospitalsvisitation siden 2010. Afdelingssygeplejerske Mette Gammelgaard fra denne visitation fortæller, at ordningen i nogle tilfælde kan betyde, at indlæggelse kan undgås.

”I visitationen er en række kompetencer repræsenteret, og de praktiserende læger kan få sparring fra speciallæger på afdelingerne, eller vi kan stille om til akutlægen. Vi har indtryk af, at det er noget, de praktiserende læger sætter stor pris på, for eksempel er det en tryghed for vagtlægen, der kører rundt, og som måske er ude for et koldt ben eller lignende. I sådanne tilfælde stiller vi næsten altid videre til karkirurgisk”, forklarer Mette Gammelgaard.

Den praktiserende læge kan også kontakte visitationen med subakutte tilfælde, hvor der er brug for en tid i ambulatoriet så hurtigt som muligt.

”Det kan være en læge, der sidder med en gravid kvinde i ambulatoriet, og som så kontakter visitationen, hvorefter vi kan gå ind og se, hvornår der er mulighed for hurtigt at få tid hos gynækologen. Alternativet er måske indlæggelse”, siger Mette Gammelgaard, der oplyser, at hospitalsvisitationen i Viborg på den måde koordinerer en ambulanttid i 3-400 tilfælde hver måned.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
34318
Images
praklæge.jpg
Subtitle

<p>I tråd med Lægeforeningens anbefalinger har praktiserende læger i Region Midtjylland nu kun én indgang ved akut patientindlæggelse. Det indebærer både en lettelse og større sikkerhed for, at patienten kommer det rigtige sted hen.</p>

Authors

Kurt Balle, kurt@ps-presse.dk

0 likes