Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerberg har provokeret ”anti-vaxxerne” – som den vaccinefjendske lobby kaldes i USA.
På sin egen Facebook-væg postede han i weekenden et foto af sig selv med den to måneder gamle datter Max i lægens venteværelse og skrev: ”Doctor’s visit – time for vaccines!”.
Det ophidsede mange vaccinationsmodstandere og førte til adskillige indlæg, heriblandt fra konspirationsteoretikere, som fremførte den diskrediterede teori om, at vaccine er årsag til autisme.
De fleste af de over 72.000 kommentarer dog positive, lige som mange gjorde nar ad vaccinemodstanderne:
”Hvad er du for en forælder. At sprøjte livreddende kemikalier ind i et spædbarn! Man skulle tro, du elskede hende, eller noget”, hed det i en kommentar.
Eller en anden: ”Hvor er hun kær!! Tak fordi du passer på dit barn (og andre folks børn)”.