Danske EU-parlamentarikere frygter, at blandt andet kræftforskning kan få ringere vilkår på grund af nye regler om datasikkerhed.
Afsløringerne af omfattende amerikansk overvågning har ifølge Politiken kastet dele af Europaparlamentet ud i en hård kamp om databeskyttelse, der kan forringe forskning i blandt andet kræft.
Sådan lyder advarslen fra danske EU-parlamentarikere fra både Socialdemokraterne, Venstre og Konservative. Alle er utilfredse med det store kompromis om nye regler for databeskyttelse, som parlamentet ventes at stemme ja til i dag, onsdag
”Som forslaget ser ud nu, kan det føre til, at sundhedsforskningen i lande som Storbritannien, Danmark, Sverige og Holland går en svær tid i møde«, siger medlem af sundhedsudvalget Christel Schaldemose (S) til avisen
I Danmark og en række andre EU-lande nyder forskere godt af en relativt liberal holdning til databeskyttelse.
Under en vis kontrol giver det dem mulighed for at grave i mangeårige oplysninger om befolkningens sundhed eller mangel på samme i f. eks. Cancer-og Landspatientregisteret.
<p>Danske EU-parlamentarikere frygter, at blandt andet kræftforskning kan få ringere vilkår på grund af nye regler om datasikkerhed.</p>