Det forgangne år sluttede som et Peter Plys-år. I den kendte børnefortælling har Peter Plys den dårlige vane at grave huller og selv falde i dem. Analogien gælder naturligvis regeringens ventelistegaranti, der endte i et grimt styrt. Det forgangne år har også endnu en gang vist, hvor hurtigt en dagsorden kan skifte. Det skulle have været året, hvor Sundhedsstyrelsen trådte i karakter forud for realiseringen af det nye regionaliserede sundhedsvæsen. Det endte i stedet med den forudsigelige historie om svigtede kræftpatienter og chefens afgang.
Der er endnu tid til at sikre den stærke Sundhedsstyrelse. Det er helt afgørende for, at de mange gode intentioner omkring det regionale sundhedsvæsen, der bliver virkelighed fra nytår, bliver ført ud i livet. På det punkt kan regeringen regne med Lægeforeningens fulde opbakning. Til gengæld må vi konstatere, at regeringen ikke har skiftet retning omkring ventetidsgarantien. Vi skal have mere af det samme. Ikke de to måneder, som udløste miseren omkring kræftventelisterne, men én måned. Det har ikke skortet på advarsler, men regeringen graver dybere.
Det er ikke sådan, at Lægeforeningen har noget imod, at patienterne får rettigheder. Tværtimod. Vi har i forbindelse med regeringens forarbejde til en kvalitetsreform advokeret for, at man toner rent flag og giver patienterne rigtige rettigheder. Det vil sige lovfæstede rettigheder til tidssvarende behandling. De rettigheder, som patienterne har i dag, er af mere administrativ art. Når det gælder behandling, er det en ventetidsgaranti, patienterne har, ikke en behandlingsgaranti. Kræftsagen har demonstreret, hvad den er værd, når det kommer til stykket. Bortset fra de lidelser, som det har påført mange patienter, er det den manglede mulighed for at klage, altså få prøvet rettigheder, der har frustreret de ramte patienter. Fra Lægeforeningen har vi anbefalet vores politikere at se nordpå mod Norge. Når det gælder behandlingsgaranti og klagemulighed opfører de sig langt mere rationelt. Nordmændene har ret til en undersøgelse inden for 30 dage, når de bliver henvist til sygehus eller speciallæge. Hvis der er mistanke om alvorlig eller livstruende sygdom, har de ret til at komme hurtigere til undersøgelse. Derefter har norske patienter ret til en individuel behandlingsplan. Den bygger på en lægelig vurdering, og er der tale om en livstruende lidelse, er der i princippet ikke nogen ventetid. Kan behandlingen ikke klares i Norge, er der ret til behandling i udlandet. Der er i øvrigt gennem hele systemet klagemuligheder, hvor klagen først skal behandles på behandlingsstedet.
Garantien om den individuelle behandlingsplan er ikke uden problemer. Den bliver administreret forskelligt i de norske fylker (regioner). Sådan er det, når der indgår skøn. Det forsøger man nu at løse ved at opstille guidelines, standarder for, hvad patienter har krav på ved 30 forskellige sygdomme. Der finjusteres altså, men grundlæggende er det et langt mere sympatisk system, fordi det bygger på lægelige skøn og standarder, og der tages individuelle hensyn til de mest syge. Det er et godt menneskeligt princip. Glædelig jul og godt nytår.