Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) skal nu forklare, hvorfor Sundhedsministeriet sidste år fjernede en passage i redegørelsen om tilsynssagen af psykiateren Arne Mejlhede, der netop forklarede årsagen til den langstrakte tilsyns-sag.

Både sundhedsfører for Enhedslisten, Stine Brix, og sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, mener på baggrund af Ugeskrift for Lægers historie, at ministeren skal forklare sig.

”Denne sag er et udtryk for, at ministeriet ikke ønsker at diskutere ressourcer til tilsynet, og det er vi nødt til at få ministerens forklaring på. Det virker meget mærkeligt, at ministeriet fjerner en passage, som indeholder væsentlig information om, hvorfor tilsynet ikke fungerer optimalt,” siger Stine Brix.

Sidebar placering
Venstrestillet
<ul><li><p class="para para_Citat">Denne sag er et udtryk for, at ministeriet ikke ønsker at diskutere ressourcer til tilsynet, og det er vi nødt til at få ministerens forklaring på.</p></li></ul>
<p class="para para_Citat_navn">Stine Brix, sundhedsordfører for Enhedslisten</p>

Efter en række kritiske historier i begyndelsen af 2013 om psykiateren Arne Mejlhede, bad daværende sundhedsminister Astrid Krag Sundhedsstyrelsen om en redegørelse for sagen. Den endelige redegørelse blev offentliggjort den 14. maj 2013, men her var dette afsnit fjernet:

”Grunden (til den manglende prioritering, red.) hertil skal findes i de generelle nedskæringer af ressourcer, der siden foråret 2010 er pågået i Sundhedsstyrelsen, samt en prioritering af behandlingen af en række store offentlige sager, såsom bl.a. mammografi-sagen, Herlev-sagen (samtykke til genoplivning) og Omniscan-sagen samt en række sager om læger, der var til akut fare for patientsikkerheden og skulle stoppes.”

Stine Brix undrer sig, for hun har tidligere spurgt om, hvorvidt ressourcer i tilsynet var et problem, og så sent som i torsdags var hun til et internt møde om tilsynet, hvor der også blev spurgt til ressourcerne. Begge gange fik hun af vide, at der ikke var et problem.

”Det er interessant, at ministeriet ikke har viderebragt styrelsens opfattelse af, at ressourcerne var et problem og forsøgt at gemme det væk. Historie rejser grundlæggende en tvivl om, hvorvidt det er nok ressourcer til, at den nye organisering af tilsynet kan fungere optimalt,” siger Stine Brix.

Også Liselott Blixt mener, at Nick Hækkerup skal indkaldes i et samråd.

”Historien sætter et kritisk lys på, hvordan ministeriet tilsyneladende har skjult væsentlig information. Det er vigtigt, at vi får boret i, hvorfor det skete, og hvad ministeriet vil gøre fremover. Det er også et udtryk for, at flere sundhedsministre gennem årene har siddet på hænderne og ikke har slået i bordet i forhold til Sundhedsstyrelsen,” siger Liselott Blixt.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
42246
Images
stine_brix_miljoe_maj2013_andreas_bro.jpg
Subtitle

<p>Enhedslisten og Dansk Folkeparti kalder sundhedsminister Nick Hækkerup (S) i samråd om, hvorfor ministeriet fjernede et afsnit om baggrunden for den lange sagsbehandlingstid i sagen om den omstridte psykiater Arne Mejlhede.</p>

Authors

Anders Heissel, ah@dadl.dk

0 likes