Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Engelske hospitaler er ved at lægge sidste hånd på nødplaner, der skal afbøde de værste følger, når landets yngre læger fra i morgen tirsdag indleder en varslet 48 timers strejkeaktion.

Speciallæger fra andre afdelinger indkaldes ifølge The Guardian til hospitalernes akutmodtagelser, hvor de tirsdag og onsdag skal hjælpe med at tage noget af presset, når de yngre læger for første gang i NHS’ 68 år lange historie trækker sig fra arbejdet.

Strejken er den hidtil alvorligste arbejdsnedlæggelse i en række aktioner, der begyndte i januar. Baggrunden er sammenbrudte forhandlinger om en ny overenskomst.

Sidebar placering
Venstrestillet
FAKTA:
  • Regeringen truer med at gennemtvinge en række ændringer til den nuværende overenskomst, som skal træde i kraft til august.

  • Blandt andet vil den øge basislønnen med i gennemsnit 11 pct. og til gengæld begrænse muligheden for tillæg først og fremmest ved at omdefinere begrebet ”usociale arbejdstider”, som udløser tillæg.

  • Mest markant er, at lørdag fremover skal tælle som almindelig hverdag.

  • Lønfremgang for yngre læger skal fremover ifølge regeringen ikke være baseret på anciennitet men følge øget ansvar i jobbet. BMA frygter, at det vil øge den forskel på lønnen for kvinder og mænd, som allerede findes.

Ombryd tekst
0
Brødtekst

Strejken er varslet af den britiske lægeforening BMA og har ved afstemning fået støtte fra et massivt flertal af de engelske junior doctors.

Trussel om tvangsindgreb

Regeringen truer med at tilsidesætte den sædvanlige forhandlingsproces og gennemtvinge sit forslag til overenskomst.

En arbejdsuge på 60 timer uden ekstra betaling for overarbejde er ikke usædvanligt for yngre læger i NHS. Sundhedsminister Jeremy Hunt vil gennemtvinge en kontrakt, som hæver arbejdstiden yderligere. Samtidig vil den udvide ”normalarbejdstiden”, så f.eks. lørdag fremover skal tælles som hverdag og altså ikke udløse ekstra betaling.

General Medical Council (GMC) – en uafhængig organisation, som varetager en del af de opgaver, Sundhedsstyrelsen varetager i Danmark – samt fremtrædende læger har ifølge britiske aviser advaret om, at arbejdsnedlæggelsen kan skade såvel patienter som offentlighedens tillid til lægestanden.

Alligevel ventes et stort flertal af de yngre læger ventes at slutte sig til arbejdsnedlæggelsen, viser en rundspørge, som citeres af The Guardian. De yngre læger har allerede iværksat fire arbejdsnedlæggelser siden januar, men denne vil være den hidtil mest omfattende.

Under arbejdsnedlæggelserne vil de yngre læger ikke arbejde i akutmodtagelser og skadestuer, fødeafdelinger eller intensivafdelinger, og de vil ikke udføre akut kirurgi.

Hospitaler opfordrer patienter, som ikke er akut syge eller tilskadekomne, til ikke at henvende sig, så længe arbejdsnedlæggelsen står på. Elektiv kirurgi og ambulatorier er mange steder udsat.

Læs også: BMA Update om de yngre lægers strejke (link)

Læs mere: Yngre Læger i England strejker

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
73836
Images
london_14.jpg
Subtitle

<p>Det engelske sundhedsvæsen, NHS, rammes i morgen af en to dages strejke. De yngre læger nægter tirsdag og onsdag mellem kl. 8 og 17 at arbejde i blandt andet akutmodtagelser eller udføre fødselshjælp og akut kirurgi.</p>

Authors

Klaus Larsen kll@dadl.dk

0 likes