Irland
I Irland har man praktiserende specialistsygeplejersker eller -jordemødre (ANP). De beskrives som sygeplejersker, der fremmer sundhed og en sund levestil i samarbejde med andre sundhedsprofessionelle. I 2007 fik sygeplejersker også mulighed for at udskrive et begrænset antal definerede præparater efter en specifik efteruddannelse og udelukkende i visse ansættelser, hvor der er en overordnet lægelig ledelse.
En ANP har flere års erfaring med klinisk behandling og er uddannet på masterniveau eller højere. Som grunduddannelse skal de være sygeplejersker eller jordemødre eller være uddannet på et område, som er relevant for praktiserende specialister. Forberedelse til uddannelsen skal omfatte uddannelse, der har vægt på kliniske bestanddele fra relevante områder af en praktiserende specialist.
Der ligger også i den irske model en forsknings- og udviklingsforpligtelse. For at få autorisation (som gælder fem år ad gangen) skal vedkommende have en bestemt type ansættelse, som skal anerkendes af et nationalt råd. Ansøgningen skal endvidere underskrives af chefsygeplejersken som garanti for ansøgningens indhold.
England
Nogle sygeplejersker samt jordemødre, farmaceuter, fysioterapeuter, kiropraktorer og radiografer har ordinationsret til nogle bestemte lægemidler.
De kan udskrive recepter inden for en aftalt ramme, hvilket næsten svarer til det danske begreb om rammeordination, men de kan udskrive egentlige recepter. En sygeplejerske kan opnå ordinationsret inden for et særligt afgrænset fagligt område under forudsætning af, at vedkommende har en relevant klinisk erfaring af mindst tre års varighed inden for området. Hertil kommer en del selvstudier. Sygeplejersken skal være tilknyttet en læge som vejleder.
Såfremt sygeplejersker tager yderligere efteruddannelse, kan de opnå fuld ordinationsret.
Den uddannelsesmæssige baggrund for sygeplejersker, der har fået ordinationsret, er ikke ensartet og heller ikke lovmæssigt reguleret. Sygeplejerskerne skal registreres til at ordinere medicin, og i forbindelse med deres tilbagevendende recertificering skal der redegøres for efteruddannelse o.l.
Holland
Holland har såkaldte kronikersygeplejersker i almen praksis, som primært skal have fokus på specielle forløb på baggrund af protokoller eller forløbsprogrammer.
Kronikersygeplerskerne har en 1-årig deltids specialuddannelse i behandling og kontrol af kronisk syge. Der stilles en række krav til de praksis, der ønsker at ansætte kronikersygeplejersker, hvis de skal have tilskud fra forsikringsselskaberne til ansættelserne.
Ordinationsret er ikke forbundet med funktionen som kronikersygeplejerske, og lægen har fortsat det overordnede ansvar. Det vil sige, at kronikersygeplejerskerne arbejder efter delegation fra lægen. Dog diskuteres det i øjeblikket at indføre en egentlig ordinationsret af visse præparater til den slags sygeplejersker.
Australien og New Zealand
Her har man nurse practitioners, som er registrerede sygeplejersker, der arbejder i et team, og hvis rolle inkluderer avancerede selvstændige kliniske vurderinger, tolkning af diagnostiske test, inkl. røntgenbilleder og behandling af personer. Funktionen giver dem ret til at henvise patienter direkte til andre sundhedsprofes-sionelle, udskrive specifikke lægemidler og bestille visse diagnostiske undersøgelser. Registreringen kræver en nærmere beskrevet efteruddannelse på masterniveau.
Nurse practitioners benytter sig af deres færdigheder som sygeplejersker og af færdigheder, som de har fået gennem videreuddannelse og klinisk erfaring i et specielt område af sygepleje. Deres virksomhedsområde er begrænset af deres ansættelsesforhold.
Sverige
I Sverige har man for distriktssygeplejersker (mellemting mellem en dansk hjemmesygeplejerske og en sundhedsplejerske) indført ordinationsret til nogle nærmere bestemte lægemidler.
Man har i få tilfælde givet ordinationsret til sygeplejersker, der har en anden specialuddannelse, og som arbejder inden for den primære sundhedstjeneste. I 2004 havde 583 (5 pct.) af i alt ca. 12.000 primærsektorsygeplejersker fået ordinationsret. Der er hovedsagelig tale om mulighed for at ordinere forbindingsmateriale og håndkøbsmedicin, som dermed bliver tilskudsberettiget.
Ordinationsretten udstedes af Socialstyrelsen. Det kræves, at sygeplejersken har gennemgået et specifikt videreuddannelseskursus i farmakologi og sygdomslære.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2009