Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

En undersøgelse foretaget af kommunernes og regionernes analyseinstitut KORA viser, at det i gennemsnit koster 7.041 kr. mere pr. patient for sygehusene at administrere medicin, som gives ved infusion på sygehuset sammenlignet med medicin, som leveres klar til brug, og som patienterne kan tage selv derhjemme.

Meromkostningen er opgjort pr. patient i biologisk behandling for kroniske inflammatoriske tarmsygdomme – Colitis ulcerosa og Mb. Crohn – og dækker det første behandlingsår.

I rapportens konklusion hedder det blandt andet, at man for at sikre omkostningseffektivitet bør inddrage omkostninger ved at administrere lægemidler sammen med lægemidlets pris og anbefalet dosering, når man i fremtiden skal tilrettelægge den medicinske behandling på danske sygehuse.

Undersøgelsen viser, at der er forholdsvis store forskelle i sygehusafdelingernes ressourceforbrug til at administrere lægemidler afhængigt af lokal tilrettelæggelse og organisering. Det peger på, at der er et effektiviseringspotentiale på nogle afdelinger, selv om der skal tages højde for forskellige rammebetingelser på afdelingerne.

Undersøgelsen er udarbejdet på foranledning af medicinalvirksomheden AbbVie. Virksomheden står blandt andet bag det biologiske lægemiddel Humira (adalimumab), et antistof rettet mod TNF-alfa, som skal gives med injektionssprøjte eller -pen hver anden uge.

Data er indsamlet af KORA ved personlige interview med personale på de deltagende sygehusafdelinger.

Læs rapporten: "Forskelle i omkostninger ved administrering af biologiske lægemidler – Et casestudie inden for gastroenterologien" (pdf)

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
59690
Images
infusion.jpg
Subtitle

<p>Sygehusenes udgifter til medicin afhænger ikke bare af indkøbsprisen. Der er forskelle i omkostninger til at administrere lægemidlerne, som bør inddrages i vurderingen af, hvilket lægemiddel der er billigst.</p>

Authors

Klaus Larsen kll@dadl.dk

0 likes