Læger skal fortsat kunne foretage vanskelige skøn – som senere kan vise sig at være forkerte - uden at være bange for at begå noget strafbart. Det siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen, som en reaktion på afgørelsen i den såkaldte Carina-sag.
Personligt ansvar selv om beslutningen er fælles
Helga Angela Gulisano er næstformand i Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS) og har på nærmeste hold fulgt udviklingen og konsekvenserne af Benedicte Dahlerups sag.
Bl.a. har sagen medvirket til, at DNKS har udfærdiget en vejledning om, hvordan man vurderer sager om udsigtsløs behandling.
Var der da ikke sådan en før?
”Vi havde ikke en national vejledning før. Nogle afdelinger havde nok vejledninger, men vi havde ikke en national”.
Hvad står der så?
”Det væsentlige er jo nok, at vi er blevet mindet om, at vi ikke skal være for hurtige til at tage beslutningen om at standse behandlingen. Den anden ting er, at vi involverer flere personer i beslutningsprocessen. Det er en multidisciplinær beslutning. Det har man helt sikkert gjort i mange situationer, men vi har ikke haft det på skrift. Nu har vi fået den praksis skrevet ned, så vi er sikre på, at sådan gør vi i alle sager”.
Vil I fremover vurdere anderledes, tror du?
”Fejlvurdering af en patient kan ske for enhver. Det er et skøn. Derfor er det vigtigt, at man aldrig er skråsikker, når man udtaler sig. Man må sørge for at kunne sige, at der altid er et håb, når patienten ikke er hjernedød. Det er blevet endnu mere tydeligt efter denne her sag. At man ikke stiller det sort/hvidt op”.
Bliver læger fremover forsigtigere med at samarbejde med medier?
”Det har helt klart indvirket. En del af mine kolleger ønsker ikke at deltage efter dette her. Jeg har været med i to TV-programmer og har ikke noget imod det. Jeg føler selv, at det vigtigste i den situation er at huske at gøre, fuldstændig som man plejer. Problemet kan opstå, når man gør noget anderledes, fordi der er TV på”.
Får sagen konsekvenser for lægers juridiske stilling?
”Afgørelsen fremstiller, hvad det vil sige at være behandlingsansvarlig overlæge i forhold til det juridiske ansvar. Det var jo en konferencebeslutning, og alligevel er det åbenbart den behandlingsansvarlige overlæge, der står alene med ansvaret. Det er nu cementeret og slået fast med syvtommersøm”.
Er det rimeligt, synes du?
”Det kan risikere at give lidt en handlingslammelse i forhold til den udvikling, vi har lægefagligt. Vi bliver mere og mere afhængige af eksperterne i andre specialer, men vi har ikke noget fælles ansvar. Så ønsker man måske ikke at tage beslutningen, fordi man er bange for konsekvensen. Altså defensiv medicin. Jeg ved ikke, om det er lidt et skisme, men det er i hvert fald en udvikling i juraen, som ikke er fulgt med den kliniske udvikling”.
Personligt ansvar selv om beslutningen er fælles
Helga Angela Gulisano er næstformand i Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS) og har på nærmeste hold fulgt udviklingen og konsekvenserne af Benedicte Dahlerups sag.
Bl.a. har sagen medvirket til, at DNKS har udfærdiget en vejledning om, hvordan man vurderer sager om udsigtsløs behandling.
Var der da ikke sådan en før?
”Vi havde ikke en national vejledning før. Nogle afdelinger havde nok vejledninger, men vi havde ikke en national”.
Hvad står der så?
”Det væsentlige er jo nok, at vi er blevet mindet om, at vi ikke skal være for hurtige til at tage beslutningen om at standse behandlingen. Den anden ting er, at vi involverer flere personer i beslutningsprocessen. Det er en multidisciplinær beslutning. Det har man helt sikkert gjort i mange situationer, men vi har ikke haft det på skrift. Nu har vi fået den praksis skrevet ned, så vi er sikre på, at sådan gør vi i alle sager”.
Vil I fremover vurdere anderledes, tror du?
”Fejlvurdering af en patient kan ske for enhver. Det er et skøn. Derfor er det vigtigt, at man aldrig er skråsikker, når man udtaler sig. Man må sørge for at kunne sige, at der altid er et håb, når patienten ikke er hjernedød. Det er blevet endnu mere tydeligt efter denne her sag. At man ikke stiller det sort/hvidt op”.
Bliver læger fremover forsigtigere med at samarbejde med medier?
”Det har helt klart indvirket. En del af mine kolleger ønsker ikke at deltage efter dette her. Jeg har været med i to TV-programmer og har ikke noget imod det. Jeg føler selv, at det vigtigste i den situation er at huske at gøre, fuldstændig som man plejer. Problemet kan opstå, når man gør noget anderledes, fordi der er TV på”.
Får sagen konsekvenser for lægers juridiske stilling?
”Afgørelsen fremstiller, hvad det vil sige at være behandlingsansvarlig overlæge i forhold til det juridiske ansvar. Det var jo en konferencebeslutning, og alligevel er det åbenbart den behandlingsansvarlige overlæge, der står alene med ansvaret. Det er nu cementeret og slået fast med syvtommersøm”.
Er det rimeligt, synes du?
”Det kan risikere at give lidt en handlingslammelse i forhold til den udvikling, vi har lægefagligt. Vi bliver mere og mere afhængige af eksperterne i andre specialer, men vi har ikke noget fælles ansvar. Så ønsker man måske ikke at tage beslutningen, fordi man er bange for konsekvensen. Altså defensiv medicin. Jeg ved ikke, om det er lidt et skisme, men det er i hvert fald en udvikling i juraen, som ikke er fulgt med den kliniske udvikling”.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har netop truffet afgørelse i sagen om den unge Carina Melchior, som i efteråret 2011 blev indlagt på Aarhus Universitetshospital med svære hjernekvæstelser efter en trafikulykke. Nævnet kritiserer overlæge Benedicte Dahlerup for hendes behandling af patienten og indskærper desuden for overlægen at udvise større omhu i sit fremtidige virke.
To medlemmer af nævnet har dog erklæret sig uenige i indskærpelsen og argumenter med, at "selv om overlæge Benedicte Dahlerup havde ansvaret for beslutningerne, er det vores opfattelse, at hun søgte og fik opbakning fra de øvrige specialister på afdelingen", som der står i afgørelsen.
Desuden er Benedicte Dahlerup sigtet af Østjyllands Politi for at have overtrådt Autorisationslovens §75 om grovere forsømmelse eller skødesløshed og Straffelovens §253 om at undlade at hjælpe nogen i tilsyneladende livsfare.
Mads Koch Hansen vil ikke gå ind i den konkrete afgørelse, men han savner overordnet en forståelse for, at læger træffer svære eller hurtige skøn, som kan vise sig at være forkerte.
”Det er vigtigt for mig at sige, at man som læge godt kan begå et fejlskøn uden at begå en fejl. Skønnet er en vurdering af, hvordan det kommer til at gå, og derfor vil fejlskøn altid forekomme. Men det skal selvfølgelig give anledning til refleksion og læring,” siger Mads Koch Hansen.
<p class="para para_Citat,_navn">Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen</p>
International tendens
Ifølge Lægeforeningens formand er der en international tendens til, at lægers fejlskøn i stigende grad bliver problematiseret og endda forsøgt kriminaliseret.
”Verdenslægeforeningen melder om, at flere lande har sager, hvor læger er forsøgt dømt for forkerte skøn. Det er vi meget optaget af, for det må ikke blive kriminaliseret at lave et fejlskøn. Det kan godt være, at man som læge har været udygtig, men det skal håndteres i en faglig sammenhæng. Det må ikke ende i en retssal. Det er ikke jura, men en del af vores fag. Hvis skøn bliver kriminaliseret, vil det ikke gavne patienterne. Det vil give situationer, som læger vil afholde sig fra at gå ind i af frygt for at fejlvurdere og dermed blive dømt. Det er en læges pligt at lave skøn, og hvis man skønner forkert, må man handle anderledes næste gang. Måske er der behov for en bredere formidling af, at læger faktisk gør, hvad de kan, for at udføre deres job. Ingen begår fejl med vilje. Fejl sker, og det mest ulykkelige er, hvis man ikke lærer af dem,” siger Mads Koch Hansen.
Kritiseret overlæge udgiver bog
Hovedpersonen i sagen, overlæge Benedicte Dahlerup, er uenig i afgørelsen fra Disciplinærnævnet, og udtaler sammen med sin advokat Hanne Rahbæk i en pressemeddelelse:
”Vi er ikke enige i Disciplinærnævnets afgørelse og vil nu gennemgå den for at vurdere, om og hvordan vi kommer videre med sagen.”
Benedicte Dahlerup har efter råd fra sin advokat ikke yderligere kommentarer til afgørelsen.
Men ønsket om, at omverdenen får hele sandheden om forløbet omkring behandlingen af Carina Melchior har fået Benedicte Dahlerup til at skrive en bog med titlen ”Konsekvenser”, der efter planen udkommer inden jul. Bogen er en e-bog, som frit kan downloades fra Dagens Medicins hjemmeside.
<p>Efter afgørelsen i den omdiskuterede Carina-sag fra Aarhus, slår Lægeforeningens formand fast, at alle læger fortsat skal kunne skønne og dermed også fejlskønne. Men den internationale tendens går i den forkerte retning.</p>