6.40 Efter hurtigt bad og morgenmad fragter »ninjaen« - den lille, sorte Toyota Yaris diesel - mig til Holbæk Sygehus.
7.30 Jeg er ankommet. Forskningsrummene er trange, så jeg må flytte fra mit vanlige kontor. Men jeg har, hvad jeg skal bruge af forskningsudstyr og er klar til dagens projektpatienter - nr. 91-94. Jeg skal have 100 i alt, alle overvægtige til svært overvægtige, og hvis alle dukker op, vil jeg ramme alle i næste uge.
8.00 Den første patient ankommer. En dreng på 10 år, med begge forældre. Projektpatienterne kommer rundt på flere stationer. Hos mig får de lavet tre undersøgelser på fem kvarter: Pulsbølgehastighed, noninvasiv måling af det centrale blodtryk og bestemmelse af hjerterytmen i forskellige situationer. Han er lidt nervøs, og kunsten er at få ham til at slappe af, så jeg bløder stemningen op med en vits: Da jeg placerer elektroderne på hans bryst, siger jeg, at »det giver ikke stød, så længe du ligger stille«.
9.15 Næste patient er en pige på 15 år, og hendes mor. Man prøver at justere sit informationsniveau efter alder, men skal barnet eller den unge vindes for sagen, er det vigtigt også at sætte ind i forhold til forældrene. Der er ganske vist ingen umiddelbar gevinst for patienterne i projektet. Men hvis der bonger noget ud ved de mange undersøgelser, reagerer vi naturligvis på det. Og faktisk viser en urinprøve i dag tegn på potentiel hjerte-kar-sygdom.
10.45 Jeg når en tur i frokoststuen, hvor en af sekretærerne giver fødselsdagsboller. Om lidt har jeg dagens fjerde og sidste patient. Jeg gør det samme hver gang, så det er gentagelsernes udfordring: Hvad har jeg sagt til den ene, og til den anden? Har jeg allerede brugt min joke om elektroderne hos ham her?
13.30 Den sidste patient er gået, og alt udstyret skal pakkes sammen. Jeg har modtaget nogle urinprøver, som jeg skal aflevere ovre på biokemisk afdeling, hvor de kender mig som »AORTA-manden«. Jeg er også blevet kontaktet om en projektpatient, som jeg skal op og konferere om en ny tid til på klinisk fysiologisk afdeling. Klinisk forskning er også mængder af administration.
14.30 Jeg er lige forbi ekko-sygeplejersken, som er ved at undersøge én af mine fire patienter. Alt kører, så jeg kan gå tilbage til mit kontor til lidt tiltrængt frokost.
14.50 Jeg sikkerhedskopierer forsøgsdata. Der kommer mail fra en patient med afbud til næste uge. Det gælder hele tiden om at være nogle uger forud, så der hele tiden er fremdrift, og man ikke pludselig rammer en tør måned uden patienter og uden noget at lave. Men vi er heldigvis stadig overbooket med tre patienter. Hvis alle kommer i næste uge, er vi hjemme, godt og vel. Nu skal jeg til at udsende et standardbrev for at genindkalde de patienter, vi allerede har set.
16.45 Arbejdsdagen slutter. Jeg tager »ninjaen« hjem til Frederiksberg og kører en skål havregryn ind. Jeg når lige en lille time i træningscenteret.
19.00 Min kone og jeg kører med min svoger og hans kæreste til Louisiana i Humlebæk for at spise aftenbuffet og se fotoudstillingen af Andreas Gursky. Fotografering er min store hobby, og det er en fed udstilling.
22.00 Louisiana lukker, selv om vi sagtens kunne have brugt en time mere. Vi kører hjem, og jeg når lige at tjekke lidt mail inden sengetid, lidt før midnat.