Det Etiske Råd til lægerne: Hold igen med antibiotika

"Dem, der ved noget om det her område, er dybt bekymrede, mens dem, der ikke er bekymrede, dybest set ikke har set problemet i øjnene. Endnu".

Sådan lyder det fra professor Gorm Greisen, der er formand for en arbejdsgruppe under Det Etiske Råd, der i dag kommer med en udtalelse om antibiotikaresistens.

Groft sagt ønsker Det Etiske Råd at skifte fokus fra den enkelte patient, som læger udskriver antibiotika til, over til samfundshensynet.

Hold igen

Alle læger opfordres derfor til – helt generelt – at holde igen med al udskrivning af antibiotika – også selvom den større tilbageholdenhed vil være forbundet med en øget risiko for patienten.

"Alle 17 medlemmer af Etisk Råd er enige om, at det klogeste fremover er, at vi tænker mere på, hvad der er i fællesskabets interesse end den enkelte patients. Vi har at gøre med en meget stor problemstilling med antibiotikaresistens nu, men det er intet i sammenligning med det, som vi frygter for fremtiden. Effekten af antibiotika er en knap ressource, derfor skal den bruges til dem, der har allermest gavn", siger Gorm Greisen og fortsætter:

"Vi opfordrer derfor læger til at holde igen med ordination af antibiotika, også i tilfælde, hvor man normalt ville udskrive det. Det kan medføre flere sengedage og flere besøg hos lægen. Men på sigt skylder vi hinanden at passe på, at vi ikke fremmer resistensproblemet".

Mener Det Etiske Råd virkelig, at læger skal holde igen med receptblokken, selv hvor behandling er velbegrundet?

"Ja – for velbegrundet er en elastisk størrelse. Eksempelvis kan man ofte undlade behandling og se tiden an og se, om patienten ikke kan klare det selv. Ligesom man bør bruge den smalspektrede antibiotika i første omgang og så løbe den lille risiko, der er, at patienten måske ikke får den rigtige behandling i første omgang. Men det skylder vi hinanden", siger han.

Lægeforeningen forstøtter udmelding
Michael Dupont, formand for Lægeforeningens lægemiddeludvalg, støtter vedtagelsen fra Det Etiske Råd:

"Jeg er helt enig i budskabet om, at vi alle dybest set skal skærpe opmærksomheden om brugen af antibiotika. Derfor hilser Lægeforeningen det velkomment, at vi som læger i alle tilfælde skal tage stilling til, hvor alvorlig en sygdomstilstand vi har med at gøre. Det er jo en skærpelse af gængs praksis, men fornuftigt", siger Michael Dupont og fortsætter:

"Vi ved også, at der er nogle tilstande, hvor man kan overveje andre midler til eksempelvis acne, luftvejslidelser hos børn og den slags. Der er eksempelvis sket et øget forbrug fx af visse medikamenter til akne. Vi bør nok diskutere, hvor tærsklen går for, hvad der skal behandles med antibiotika".

Gorm Greisen er enig og påpeger, at rådet har drøftet, at vi som samfund bør diskutere, om forfængelighedsproblemer bør behandles med antibiotika, når resistens udgør en trussel for hele samfundet. Hvis patienten er plaget af acne er behandlingen jo velbegrundet, så det er et rigtigt etisk dilemma Det Etiske Råd har taget stilling til.

Desuden har Det Etiske Råd drøftet, hvordan vi skal forholde os til folk, der er resistente over for antibiotika, så de ikke bliver stigmatiseret.

Læs mere på Det Etiske Råds hjemmeside.

Her er Det Etiske Råds anbefalinger:

• Myndighederne bør i vejledninger anerkende de etiske dilemmaer, læger, dyrlæger, landmænd, og almindelige borgere stilles i som følge af bestræbelsen på at rationere antibiotika og begrænse udbredelsen af antibiotikaresistente bakterier

• Myndighedernes indsats mod antibiotikaresistens bør forstærkes i sundhedssektoren med henblik på at mindske problemet både nationalt og internationalt. Specielt skal der lægges vægt på faglige retningslinjer for brug af antibiotika og deres implementering

• Myndighederne bør minimere den stigmatisering, isolation og diskrimination, der kan være knyttet til at være bærer af antibiotikaresistente bakterier. Smitterisikoen bør først og fremmest begrænses ved forbedring af den almene hygiejne

• Brug af antibiotika ”for en sikkerheds skyld” eller for at reducere ubehag bør undgås i et samspil mellem læger og patienter

• Myndighederne bør forstærke indsatsen mod antibiotikaforbruget i landbruget. Det kan f.eks. ske ved at fremme og stille større krav til sunde produktionsformer og begrænse brugen af fl okmedicinering

• Myndighederne bør nationalt og internationalt arbejde på at fremme forbrugernes mulighed for at vælge produkter, der er frembragt ved begrænset forbrug af antibiotika