Historien er kernen
»Medicin, der er praktiseret med narrativ kompetence og udmærket ved en forståelse af de narrativt yderst komplekse situationer, der udspiller sig mellem læge, patient, kollegaer og det offentlige«. Sådan definerer Wikipedia den narrative medicin.
Praktiserende læge, dr.med. og medlem af Det Etiske Råd Lotte Hvas er en af de læger, der herhjemme er begyndt at interessere sig for den narrative medicin:
»Historierne, som folk har med sig, åbner og peger på nye muligheder. For mig er det en resursetankegang, og det er det, jeg vil bruge resten af mit liv som forsker på«, siger hun og erkender i øvrigt, at det narrative er dybt forankret i lægegerningen, og man på sin vis godt kan tale om gammel vin på nye flasker:
»Historierne er kernen i vores fag. Det er dem, der gør, at vi vil være praktiserende læger. Det er vi meget bevidste om, og vi forsøger alle sammen at være empatiske. Men det er ikke altid, det fungerer, og vi er måske ikke altid så gode til at fortælle om det. Nu har vi et begreb for det«.
Se mere på www.regionh.dk/gribomlivet
Historien er kernen
»Medicin, der er praktiseret med narrativ kompetence og udmærket ved en forståelse af de narrativt yderst komplekse situationer, der udspiller sig mellem læge, patient, kollegaer og det offentlige«. Sådan definerer Wikipedia den narrative medicin.
Praktiserende læge, dr.med. og medlem af Det Etiske Råd Lotte Hvas er en af de læger, der herhjemme er begyndt at interessere sig for den narrative medicin:
»Historierne, som folk har med sig, åbner og peger på nye muligheder. For mig er det en resursetankegang, og det er det, jeg vil bruge resten af mit liv som forsker på«, siger hun og erkender i øvrigt, at det narrative er dybt forankret i lægegerningen, og man på sin vis godt kan tale om gammel vin på nye flasker:
»Historierne er kernen i vores fag. Det er dem, der gør, at vi vil være praktiserende læger. Det er vi meget bevidste om, og vi forsøger alle sammen at være empatiske. Men det er ikke altid, det fungerer, og vi er måske ikke altid så gode til at fortælle om det. Nu har vi et begreb for det«.
Se mere på www.regionh.dk/gribomlivet
»Vi har det jo godt, når det er sommerferie. Der kommer kaffe og småkager rundt hver eftermiddag, når vi er ude at sejle. Men man kan jo nøjes med at tage kaffen og holde fingrene fra småkagerne. Det er jo ikke en naturlov, at hver gang fadet går rundt, så skal man række hånden frem«.
Sådan lyder de første replikker i den lille film »Oles liv med type 2-diabetes«. Den 52-årige Ole Vistrup har i åbningsscenen lige slået sig ned ved spisebordet i kabyssen på det gamle træskib Anna Elise, som han har sammen med 16 andre. Som illustration rækker han ud efter en kage og lægger den med det samme tilbage igen.
Det er nu 13 år siden, Ole Vistrup fik stillet diagnosen type 2-diabetes og syntes, at »det var helt forfærdeligt.« Han fandt dog hurtigt ud af, at det ikke var så slemt endda.
»Der var faktisk en hel del, som jeg kunne spise, og som også smagte godt«, siger han, efter at have taget seerne med en tur op på dækket og ned i maskinrummet på den gamle fiskerkutter.
Identifikation
Den lille film om Ole varer lige godt tre minutter og er en af i alt 45 små film om at leve med en kronisk sygdom produceret af Region Hovedstaden. Alle filmene er samlet på portalen Grib om Livet.dk, der begyndte som et projekt under Region Hovedstadens kronikerprogram 2010-2012 og siden er blevet en fast bestanddel af Region Hovedstadens Patient Empowerment-indsats.
Som sit fornemste formål har portalen at gøre kronisk syge bedre til at mestre deres egen sygdom, og til det er film særlig velegnet. For, som Lone Holm, kommunikationskonsulent i Region Hovedstaden og leder af Grib om Livet, forklarer:
»Film er utrolig gode til at kommunikere følelser, bringe os tæt på et andet menneske og til at skabe identifikation«.
Fokus på resurser
Grib om Livet gik i luften ved et arrangement i Cinemateket i Filmhuset i København i februar 2012. I alt 170 borgere, repræsentanter fra patientforeningerne og sundhedsprofessionelle, deltog og fik forevist de film, der på det tidspunkt lå på portalen. Som det fremgår af den seneste evaluering af projektet blev filmene dengang rost for deres anerkendende tilgang og fokus på den enkeltes resurser. Lone Holm uddyber:
»Det er svært at skabe forandringer, og det tager tid. Og folk har forskellige afsæt og forskellige resurser. Det er ikke vores opgave at sygdomsinformere. Til gengæld har det været og er det vigtigt for os at møde målgruppen, der hvor den er, anerkende at man nogle gange skejer ud, og tale ind til de resurser, alle mennesker bærer på«, siger hun og peger på Ole.
Han er selvstændig erhvervsdrivende. I travle perioder kan det være svært at få presset den daglige motion ind i programmet. Og så springer han ganske enkelt over. Og, som han selv siger i filmen:
»Hvis jeg tager mig sammen, giver den en skalle og spiser fornuftigt, så kan jeg ret hurtigt få vægten ned og styr på mit blodsukker«.
Flere film på vej
»Oles liv med type 2-diabetes« er en ud af 11 film på portalen, der alle sammen handler om at leve med type 2-diabetes. De øvrige 34 film handler om at leve med KOL, hjerte-kar-sygdom og demens.
De medvirkende er voksne kronikere eller pårørende med etnisk dansk baggrund, men snart følger en række film, hvor de medvirkende er voksne fra etniske minoriteter.
»Grundtanken er jo den, at livet går videre, og at du ikke er alene, men der er andre, der også har prøvet det. Derfor er det vigtigt, at man skal kunne identificere sig. Og Ole med diabetes 2 på et sejlskib er ikke den, en pakistansk kvinde med type 2-diabetes identificerer sig med«, siger Lone Holm.
55.850 visninger
For at nå ud til så mange som muligt har Region Hovedstaden udstyret filmene med deres egen Facebookgruppe, hvor filmene genudsendes hvert halve år, og hvor der ifølge Lone Holm er »en fantastisk debat«.
Også på youtube.com kan filmene ses, og her havde filmen om Oles liv med type 2-diabetes den 1. september i år været vist 1.528 gange. En anden film, Et Liv med KOL, om den 80-årige Erik Fænøe, der har været KOL-patient i seks år, havde den 1. september 6.051 visninger, mens Grib om Livet-filmenes samlede antal visninger ifølge Lone Holm var 55.850.
»Det er et rimelig stort tal«, siger hun og fortæller, at Grib om Livet i øvrigt også er nævnt i Patienthåndbogen.
Endelig har Region Hovedstaden udleveret 6.000 dvd’er med filmene til patientforeninger, hospitalsafdelinger og nogle af de andre regioner, og Lone Holm har kendskab til i hvert fald tre praktiserende læger, der henviser til filmene fra deres hjemmeside.
Også for læger
Og filmene er ikke bare til glæde for patienter og deres pårørende. De medvirkende er eksperter i noget, som en læge eller en sygeplejerske ikke nødvendigvis har erfaring med: Nemlig hvordan man får hverdagslivet til at fungere med en kronisk sygdom. På den måde kan filmene være med til at styrke lægernes indsigt i patientens dagligdag og håndtering af sygdommen i hverdagslivet.
»Det er samtidig rart for lægerne at kunne henvise til filmene som et tilbud om mere information til patienten på lige fod med patientpjecer og andre informationer«, siger Lone Holm og understreger, at det selvfølgelig forudsætter, at lægerne sætter lidt tid af til at se filmene selv, så de kender indholdet og kan bruge det i kontakten med patienten.
Endelig giver filmene et helhedsbillede, som man som læge eller sygeplejerske dårligt har en chance for at få, når man møder en patient på afdelingen eller i konsultationen.
»Vi har gjort meget ud af at vise de medvirkende som mennesker og ikke som patienter. Det giver et mere alsidigt og nuanceret billede, som også kan være til gavn for lægen«, siger Lone Holm og citerer en læge, der efter at have set filmene sagde: »Det er nu meget rart at høre, hvordan de har det, når de kommer hjem«.
<div class="story story_intro" id="B74A45A3-1A5E-4289-8F64-A8D2CA5E97A5"><p>I 45 små film fortæller forskellige mennesker om hverdagen med en kronisk sygdom. Filmene er samlet på portalen GribomLivet.dk, som ikke bare patienter kan have glæde af.</p></div>