I september 2016 skrev 50 yngre læger og specialpsykologkandidater i børne- og ungdomspsykiatrien et opråb i Dagbladet Information om deres arbejdsforhold. Efter udredningsgarantien er trådt i kraft i psykiatrien siden 2015 (i Region Syddanmark og Region Sjælland implementerede man den allerede i 2014), og de dermed er pålagt at udrede og stille diagnose i løbet af højst en måned, oplever de, at de har svært ved at udføre deres arbejde tilfredsstillende. Det går selvsagt ud over patienterne og deres pårørende. Men det betyder også, at flere og flere unge læger søger væk fra psykiatrien.
Birgit Elgaard, der er landsformand for Bedre Psykiatri, er enig med psykiaterne. Hun mener, at udviklingen risikerer at gå hårdt ud over kvaliteten af behandlingen i børne- og ungdomspsykiatrien.
»Det er vildt bekymrende. Som det er nu, så risikerer systemet at producere flere syge børn, fordi de ikke får den rette behandling«, siger hun.
»Før var ventelisterne alt for lange. Men nu, hvor alle patienter i børne- og ungdomspsykiatrien skal udredes i løbet af maks. en måned, er vi bekymrede for, at de udredes for hurtigt, og at behandlingen derfor sker på for tyndt et grundlag«.
Flere patienter
I børne- og ungdomspsykiatrien er antallet af patienter vokset med en tredjedel fra 2011 til 2015. Det betyder, at udgifterne pr. psykiatrisk patient under 19 år reelt er faldet med 13 pct. i løbet af de fire år. Så selvom hele psykiatrien har fået tilført 2,2 mia. kr. gennem satspuljen for 2015-2018, forslår det ifølge fagpersoner i psykiatrien som en skrædder i helvede for børne- og ungdomspsykiatrien.
For det første skal de række i fire år. Og de er afsat til både voksen- og børne- og ungdomspsykiatrien. Heraf er 0,7 mia. kr. øremærket til byggeri, som ikke står færdigt endnu, og 0,2 mia. kr. er givet til tidsbegrænsede indsatser som for eksempel uddannelse. De resterende penge er fordelt via bloktilskuddet til regionerne. Så det er altså helt anderledes små beløb, der til slut bliver tilbage til børne- og ungdomspsykiatrien, nemlig 11 mio. kr. årligt i 2015, 2016 og 2017 og 17 mio. kr. i 2018. Til deling mellem alle fem regioner.
Anne Marie Råberg Christensen, der er overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden og formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark, mener, at tallene forklarer de ansattes oplevelse af, at der er kommet flere patienter, mens økonomien ikke er fulgt med.
»Når der bliver færre kroner og flere patienter, så kan man effektivisere forløbene til en vis grad, og det har vi også været igennem. Men det er klart, at man når et smertepunkt. Det er ikke holdbart, hvis det bliver ved«, siger hun og tilføjer:
»Vi kommer nok til at lægge et mere finmasket filter for, hvem vi ser i børne- og ungdomspsykiatrien. Børn og unge med mistrivsel og lettere psykiske symptomer som angst, depression eller adfærdsforstyrrelse må fremover behandles i det nære sundhedsvæsen og i kommunalt regi«, mener hun.
»De 2,2 mia. kr. har umiddelbart givet muligheden for en god begyndelse til at få ryddet op på hele psykiatriområdet. Men det er slet ikke nok. Det svarer faktisk til at pumpe luft i et dæk, der er fyldt med huller«, siger Birgit Elgaard.
Det gode ved det er, at det har givet øget politisk fokus på området. Men der skal mere til, mener hun.
»En model svarende til det, man har gjort på kræftområdet med en trinvis plan, kræftpakke 1, 2, 3, 4 osv., er nok det, der skal til. Psykiatrien er stadig ikke ligestillet med somatikken rent økonomisk og har aldrig været det. Men hvis man vil have området til at fungere, er det det, der skal til«, mener Birgit Elgaard.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark har ligeledes foreslået en børne- og ungdomspsykiatripakke, der kan sikre koordinering af indsatsen for børn og unge på landsplan.
Mangel på psykiatere
Hos Yngre Læger ser man alvorligt på udmeldingerne fra de 50 læger:
»Det er bekymrende, at arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien er så ramt af besparelser og kompromiser, at det går hen og bliver et fagligt problem«, siger Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger.
»Når arbejdet i så høj grad ikke er fagligt tillokkende, starter det en negativ spiral. Det har før været et problem, men specialet var faktisk kommet på god kurs igen, og der var stigende interesse for det. Det er synd, hvis man nu sætter det over styr. Det er jo et alvorligt problem på den lange bane, hvis der ikke er psykiatere nok«, siger Camilla Rathcke.
Blandt partierne bag psykiatriplanen er man også bekymrede over meldingerne fra de unge psykiatere. SF kaldte derfor kaldt sundhedsministeren i samråd om det den 24. oktober. Se boksen her på siden.
Det er ikke kun udredningsgarantien, der giver øget pres på børne- og ungdomspsykiatrien. Manglende ressourcer og uens opgørelsesmetoder fra region til region gør området uoverskueligt. Og det skal der ryddes op i, var konklusionen på et samråd mandag den 24. oktober, hvor en bred vifte af problemer på feltet blev diskuteret.
SF havde kaldt sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) i samråd om forholdene i børne- og ungdomspsykiatrien. Baggrunden var det opråb, som 50 yngre læger og specialpsykologkandidater i børne- og ungdomspsykiatrien offentliggjorde i Information i september om deres arbejdsforhold. Den udredningsgaranti, der trådte i kraft i 2015, indebærer, at de skal udrede og stille diagnose i løbet af højst en måned. Men det betyder, at de ofte kommer til at stille forhastede diagnoser, og at patienterne derfor hyppigt vender tilbage i systemet, påpeger de.
Til dette sagde Sophie Løhde, at udredningsgarantien ikke skal tages helt så bogstaveligt. De 30 dage skal overholdes, hvis det er muligt – medmindre det ikke er fagligt forsvarligt, påpegede hun.
Ligesom mange andre af de tilstedeværende var hun chokeret over at høre en ung børne- og ungdomspsykiater fortælle på tv, hvordan hun af og til – for at overholde udredningsgarantiens rammer – overtager en andens patient og nogle gange må stille diagnose på et barn, som hun ikke har mødt.
»Der vil være mange tilfælde, hvor der ikke kan udredes på 30 dage. I de tilfælde, hvor man ikke kan, skal der laves en udredningsplan«, tilføjede ministeren.
Hun hæftede sig ved, at størstedelen af underskriverne er fra Region Hovedstaden, og har derfor bedt regionen om en skriftlig redegørelse for, hvad man vil gøre ved problemet. Desuden vil hun følge op på, hvordan det går med udredningsgarantien i hele børne- og ungdomspsykiatrien om et halvt år.
Æbler og pærer
Hun påpegede, at hun ikke er tilfreds med at høre så kaotiske udmeldinger, efter at der er afsat 2,2 mia. kr. i satspuljemidler til psykiatrien.
»Regionerne har fået frie rammer til at forvalte pengene. Men det kan gøres bedre«, påpegede hun.
Derfor har hun indkaldt formanden for Danske Regioner til et møde i begyndelsen af november om, hvordan pengene er fordelt. Der skal skabes større ensartethed i regionerne. Som det er nu, er opgørelsesmetoderne inden for psykiatrien lige så forskellige som æbler og pærer. Det betyder, at forløbene ikke kan sammenlignes. Det skal der rettes op på, sagde ministeren.
»Jeg kan ikke komme tanke om noget andet område i sundhedsvæsenet, hvor man sammenligner så mange ting i én stor pærevælling«, sagde hun.
Trine Torp, psykiatriordfører for SF, havde indkaldt til samrådet. Hun udtalte bagefter:
»Det er positivt, hvis der tages initiativ til en drøftelse af styring af psykiatrien, hvis det kan betyde, at det skaber større fokus på kvalitet – for behandlingen skal gøre en forskel for barnet, den unge og familien«.
Det er ikke kun udredningsgarantien, der giver øget pres på børne- og ungdomspsykiatrien. Manglende ressourcer og uens opgørelsesmetoder fra region til region gør området uoverskueligt. Og det skal der ryddes op i, var konklusionen på et samråd mandag den 24. oktober, hvor en bred vifte af problemer på feltet blev diskuteret.
SF havde kaldt sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) i samråd om forholdene i børne- og ungdomspsykiatrien. Baggrunden var det opråb, som 50 yngre læger og specialpsykologkandidater i børne- og ungdomspsykiatrien offentliggjorde i Information i september om deres arbejdsforhold. Den udredningsgaranti, der trådte i kraft i 2015, indebærer, at de skal udrede og stille diagnose i løbet af højst en måned. Men det betyder, at de ofte kommer til at stille forhastede diagnoser, og at patienterne derfor hyppigt vender tilbage i systemet, påpeger de.
Til dette sagde Sophie Løhde, at udredningsgarantien ikke skal tages helt så bogstaveligt. De 30 dage skal overholdes, hvis det er muligt – medmindre det ikke er fagligt forsvarligt, påpegede hun.
Ligesom mange andre af de tilstedeværende var hun chokeret over at høre en ung børne- og ungdomspsykiater fortælle på tv, hvordan hun af og til – for at overholde udredningsgarantiens rammer – overtager en andens patient og nogle gange må stille diagnose på et barn, som hun ikke har mødt.
»Der vil være mange tilfælde, hvor der ikke kan udredes på 30 dage. I de tilfælde, hvor man ikke kan, skal der laves en udredningsplan«, tilføjede ministeren.
Hun hæftede sig ved, at størstedelen af underskriverne er fra Region Hovedstaden, og har derfor bedt regionen om en skriftlig redegørelse for, hvad man vil gøre ved problemet. Desuden vil hun følge op på, hvordan det går med udredningsgarantien i hele børne- og ungdomspsykiatrien om et halvt år.
Æbler og pærer
Hun påpegede, at hun ikke er tilfreds med at høre så kaotiske udmeldinger, efter at der er afsat 2,2 mia. kr. i satspuljemidler til psykiatrien.
»Regionerne har fået frie rammer til at forvalte pengene. Men det kan gøres bedre«, påpegede hun.
Derfor har hun indkaldt formanden for Danske Regioner til et møde i begyndelsen af november om, hvordan pengene er fordelt. Der skal skabes større ensartethed i regionerne. Som det er nu, er opgørelsesmetoderne inden for psykiatrien lige så forskellige som æbler og pærer. Det betyder, at forløbene ikke kan sammenlignes. Det skal der rettes op på, sagde ministeren.
»Jeg kan ikke komme tanke om noget andet område i sundhedsvæsenet, hvor man sammenligner så mange ting i én stor pærevælling«, sagde hun.
Trine Torp, psykiatriordfører for SF, havde indkaldt til samrådet. Hun udtalte bagefter:
»Det er positivt, hvis der tages initiativ til en drøftelse af styring af psykiatrien, hvis det kan betyde, at det skaber større fokus på kvalitet – for behandlingen skal gøre en forskel for barnet, den unge og familien«.
»Psykiatriplanen er skabt i den bedste mening, og det er godt, at man har fået gjort noget ved de alt for lange ventelister«, siger Trine Torp, der er psykiatriordfører i SF, og tilføjer:
»Men flere års effektivisering og standardisering har altså også en bagside. Det ser ud til at være gået ud over kvaliteten i arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor diagnosticering og medicinering sker uden en bred helhedsorienteret undersøgelse og behandling. Det svarer til at smide barnet ud med badevandet«.
Formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing supplerer:
»Det nytter ikke noget at have en garanti på et område, hvor kapaciteten ikke er høj nok. Det giver nogle helt utilsigtede problemer, som vi har set eksempler på her. Udredningsgarantien i sig selv er god nok men er ikke meget værd uden de nødvendige ressourcer og øget kapacitet. Psykiatrien har jo flere årtiers efterslæb rent økonomisk i forhold til at blive ligestillet med somatikken.
Det er dybt bekymrende, hvis mange unge læger forlader specialet. Det giver nogle helt uoverskuelige problemer for psykiatrien på længere sigt.«
Læs også: »Jeg savner arbejdsglæden!«
<p>Udredningsgarantien på en måned presser børne- og ungdomspsykiaterne til at stille forhastede diagnoser. Det er så utilfredsstillende, at mange af dem efterhånden kaster håndklædet i ringen og søger væk.</p>