Dårligt nyt: Markant flere alvorlige infektioner

Sideløbende med den gode nyhed om, at antibiotikaforbruget til både mennesker og dyr i Danmark er faldet flere år i træk, er der også en meget dårlig nyhed i DANMAP 2017, der udsendes i fællesskab af Statens Serum Institut, DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet.

Den dårlige nyhed er, at antallet af alvorlige bakterieinfektioner er steget markant i de seneste otte år.

Bortset fra et mindre dyk i 2010 steg antallet af invasive bakterieinfektioner fra 8.277 i 2009 til 10.795 tilfælde i 2017. Det er en stigning på 30 procent – og for E coli ser tallet endnu værre ud: Her steg antallet af infektioner med hele 45 procent.

Samtidig viser rapporten, at andelen af resistente bakterier i de fleste blodbane-infektioner ikke har ændret sig væsentligt. Og fordi det samlede antal infektioner stiger, betyder det, at antallet af infektioner med resistente bakterier også går i vejret.

Markant udvikling

Det er en meget markant udvikling, siger overlæge Ute Wolff Sönksen, Statens Serum Institut (SSI)

Hvad skyldes stigningen i antallet af alvorlige infektioner?

”Det spørger vi også os selv om. Men vi ved, at den demografiske ændring i Danmark bidrager. Det, at vi har en stadigt ældre befolkning, øger i sig selv risikoen for, at man får flere infektioner. Og ældre i dag lever længere, end ældre gjorde før. Mange er sunde og raske, men mange er kronisk syge, og det vil også trække antallet af infektioner i vejret”.

Kan man forvente, at det faldende forbrug efterhånden fører til, at antallet af alvorlige infektioner falder?

”Det er vores håb”, siger Ute Wolff Sönksen. ”Forsøget på hele tiden at skrue ned for forbruget må ikke ende med, at der er nogen, vi ikke behandler. Det kunne i værste fald betyde, at der kom flere infektioner, og det må ikke ske. Men vi håber, at antallet af resistente bakterier falder som følge af indsatsen”.

Hvad kan lægerne gøre mere - i almen praksis og på sygehusene?

”Der pågår allerede en god indsats i Danske Regioner, hvor de nationale lærings- og kvalitetsteams har taget antibiotika og resistens som et af deres fokusområder. Her forsøger man at sætte ind på de hospitalsafsnit, som har et særlig højt forbrug, så man på baggrund af evalueringer herfra kan komme med anbefalinger til sygehusene”.

Den enkelte læge kan selv være opmærksom på flere konkrete ting, forklarer Ute Wolff Sönksen.

”Først og fremmest kan man i hvert enkelt tilfælde overveje, om der overhovedet skal gives antibiotika. Det er naturligvis mere relevant hos den praktiserende læge end for hospitalslægen – for når du kommer på hospitalet med en infektion, er der jo ikke så meget tvivl om, at den skal behandles”, siger hun.

”Og når man vælger at behandle med antibiotika, kan man overveje at vælge det, som vi ved er forbundet med mindst risiko for resistensudvikling – nemlig de smalspektrede penicilliner”.

Endelig anbefaler Ute Wolff Sönksen, at man så hurtigt som muligt i behandlingsforløbet revurderer indsatsen.

”Er du begyndt med at give en forholdsvist bredspektret behandling for at være sikker på virkningen, skal du på anden eller senest tredje dag overveje, om du nu, da man ved, hvad patienten fejler, kan smalne behandlingen ind, så man i fremtiden bruger noget, der er så smalspektret som muligt”.

I det danske overvågningsprogram DANMAP bliver antibiotikaforbrug til dyr og mennesker samt resistensforekomsten i bakterier fra dyr, fødevarer og mennesker registreret. Dette er et samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut som udgiver en fælles årlig rapport.

DANMAP står for Danish integrated antimicrobial resistance monitoring and research programme.