Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

En ny undersøgelse fra Herlev og Gentofte Hospital viser, at danske småbørn op til et år får mere end dobbelt så meget antibiotika som svenske, skriver b.dk.

Det skyldes ikke mindst, at de praktiserende læger presses til at ordinere medicinen, fremgår det. Ifølge undersøgelsen oplever 74 pct. af lægerne i Region Hovedstaden, at forældre kræver at få udskrevet antibiotika til deres børn, når de kommer til konsultation, skriver avisen.

Over halvdelen af de et-årige danske børn har fået antibiotika, viser undersøgelsen, og det bekymrer forskerne.

»Forskningen er fortsat på et tidligt stadie, men det ser ud til, at antibiotikaen ud over at slå de onde bakterier ihjel også dræber en lang række vigtige bakterier i vores tarmflora. Dem får man ikke tilbage, og det har stor betydning for vores immunforsvar og mentale udvikling livet igennem,« siger overlæge på Herlev og Gentofte Hospital, Magnus Arpi, til avisen.

Magnus Arpi mener, det er afgørende at få nedbragt antibiotikaforbruget, og det kalder på »en kæmpe pædagogisk opdragelse overfor forældre og praktiserende læger«.

En sådan har vist sig virksom i Sverige, som der for 20 år siden blev ordineret 30 pct. mere antibiotika end i Danmark. Gennem en målrettet indsats rettet mod forældre og praktiserende læger, er det imidlertid lykkes at sænke forbruget markant, så Sveirge i dag har et mindre forbrug end Danmark, særligt blandt de helt små børn, fremgår det.

Indatsen for at mindske forbruget af anatibiotika er allerede startet. Således har f.eks. Rudersdal og Albertslund kommuner fra 1. november indført såkaldte vent-og-se-recepter, som gives til børn med mellemørebetændelse, forkølelse eller ondt i halsen. De gælder i syv dage, og forældrene instrueres i kun at indløse recepten, hvis barnets symptomer forværres, skriver avisen.

Og til januar vil Gentofte Kommune begynde at uddanne sundhedsplejersker til at oplyse nybagte forældre om, at det er normalt for små børn at være syge, og at tålmodighed ind i mellem er den bedste medicin.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
84552
Subtitle

<p>Forældre presser på - ofte med held - for at få deres praktiserende læge til at ordinere antibiotika, når børnene er syge. Det giver et højt forbrug i forhold til f.eks. Sverige.</p>

0 likes