I går blev sundhedsvæsenet endnu et selskab rigere. På et konstituerende møde blev Dansk Selskab for Kommunikation i Sundhedsvæsenet dannet; der blev valgt en bestyrelse; vedtaget vedtægter, og der blev fundet en formand: ph.d., cand. scient. san. Jette Ammentorp, som er forskningsleder og professor ved Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus Lillebælt.
Dansk Selskab for Kommunikation i Sundhedsvæsenet optager både ”personer, der er beskæftiget med sundhed og/eller kommunikation i sundhedsvæsenet og med interesse for professionel kommunikation”, og ”organisationer og virksomheder inden for eller med relationer til sundhedssektoren og med interesse for selskabets formål".
Selskabets formål er:
1. at fremme professionel kommunikation i sundhedsvæsenet i Danmark
2. at være et forum for videndeling og drøftelse af undervisning, vejledning, kvalitetsudvikling, forskning, med det mål at styrke professionel kommunikation i sundhedsvæsenet. Aktiviteter i selskabet kan eksempelvis være:
• Netværksmøder for forskellige interessegrupper
• Kortlægning af nationale aktiviteter inden for professionel sundhedskommunikation
• Seminarer rettet mod praksisudvikling, forskning, kvalitetssikring og vidensformidling
• Afholdelse af nationale konferencer
• Kurser
Bestyrelsen består af syv personer, herunder er der p.t. tre læger – for øvrigt alle kvinder – repræsenterende såvel almen praksis som ortopædkirurgi og psykiatri.

Det er Jette Ammentorp, som sammen med overlæge, dr. med. Marianne Lau, der er psykiater, har taget initiativ til i første omgang et netværk for interesserede i emnet, som har holdt halvårlige møder siden 2011, og nu altså et egentligt selskab.
Netop tværfagligheden ligger den nyvalgte formand meget på sinde.
”Typisk vil man ellers sidde i nogle fora kun for forskning, kun for ledelse og kun for uddannelse. Men det er helt afgørende både at få kommunikationen forskningsmæssigt baseret og ledelsesmæssigt implementeret”, siger hun.
Hvorfor ville I have et selskab?
”Der bliver lavet rigtig mange projekter, og det er vigtigt at få forenet kræfterne, så man ikke skal starte fra scratch hele tiden. Vi skal videndele og arbejde videre inden for ledelse, forskning og uddannelse”.
Hvilke projekter er det?
”På Sygehus Lillebælt har vi f.eks. projektet ”Klar Tale med Patienterne”, hvor alt personale er blevet uddannet i patientcentreret kommunikation og løbende opdateres. Ligesom vi har rigtig gode resultater fra et større studie, hvor vi har undersøgt betydningen af at tilbyde patienterne lydoptagelser af deres konsultationer. Det skal vi arbejde videre med”.
Hvad påtænker I ellers af aktiviteter?
”Vi har f.eks. snakket om konferencer, kurser og forskellige seminarer rettet mod udvikling af praksis, forskning og kvalitetssikring. Og vi påtænker at nedsætte underarbejdsgrupper – lidt inspireret af, at nogle af os har erfaring fra en international sammenslutning for kommunikation i sundhedsvæsenet. Det er vigtigt, at det ikke kun er bestyrelsen, der er i arbejdstøjet”.
Hvordan vil I kommunikere udadtil?
”Dels via hjemmesiden og de sociale medier, og så vil vi invitere bredt både til netværksmøder og måske også til workshops. Patientorganisationerne vil også blive inviteret ind.
Læs også: Kommunikationsundervisningen i Danmark er nået langt
<p>Læger, sygeplejersker, ledere, kommunikatører og andre med interesse for kommunikation i sundhedsvæsenet har fået et nyt hjemsted. Det nye selskab vil satse på både forskning, ledelse og uddannelse.</p>