Danmark er blevet lige så puritansk som Norge

Det var en meget frisindet kultur, der mødte mig, da jeg kom til Aalborg Sygehus som reservelæge i 1983. Dengang var det helt normalt, at man delte en pilsner med sine kollegaer i kantinen i frokostpausen. Det kunne man aldrig finde på at gøre i dag.

Danmark er er blevet lige så puritansk som Norge. Men det er nok mere Danmark, der har nærmet sig Norge, end det er Norge, der har nærmet sig Danmark. I Norge var man for eksempel meget tidligt ude med et alkohol- og rygeforbud på offentlige steder. Dengang grinede man af nordmændene, men det er der ingen, der gør længere. På den måde er den danske og den norske kultur kommet til at ligne hinanden.

Jeg har altid trivedes godt med at arbejde i det det danske hospitalsvæsen. Jeg synes, at systemet fungerer godt, og tænker, at Norge kunne lære en del af Danmark. Især i forhold til hospitalssammenlægningerne. Man har en langt mere stabil struktur her end i Norge, hvor der lige nu er nye udspil om nedlæggelser af akutberedskabet på de små sygehuse. Hospitalssammenlægningerne har medført en langt større utryghed hos ansatte og i lokalbefolkningen end her.

Noget andet Norge kunne lære af, er de forskellige sundhedspakker, man har i Danmark, som for eksempel kræftpakkerne. De betyder, at patienterne kommer langt hurtigere igennem systemet end i det norske sundhedsvæsen. Norge har til gengæld en langt bedre vagtlægeordning og ambulancetjeneste. Men det har jo også noget at gøre med geografien. Vi har længere afstande i Norge og udviklede derfor tidligt en ambulancetjeneste, der sikrer, at patienterne kommer hurtigt frem til sygehusene, selvom de bor langt væk. Det havde jeg stor glæde af sidst i 1970’erne, da jeg kørte som vagtlæge i Nordnorge. Takket være vores ambulancehelikopter kunne jeg ledsage patienter til sygehuset i Tromsø og være tilbage på vagt i løbet af halvanden time i stedet for de seks timer, det ville have taget med en gammeldags ambulance.

Den helt store forskel er dog, at man som patient i Norge skal betale både hos sin praktiserende læge og i ambulatorierne. Det gælder også, hvis man for eksempel skal have taget et røntgenbillede. Da jeg arbejde i Norge, syntes jeg indimellem, at det var problematisk, når der kom patienter, der ikke havde særligt mange penge. Der er en masse dilemmaer forbundet med brugerbetaling, som man undgår ved at lade det hele gå over skatten.

Jeg har ikke lyst til at komme tilbage og arbejde i det norske hospitalsvæsen. Det ville være alt for besværligt at skulle til at sætte sig ind i et andet it-system og journalsystem og nogle helt andre procedurer. Jeg elsker mit arbejde og mine kollegaer her i Danmark. Og Norge er jo ikke længere væk, end jeg hurtigt kan tage hjem for at gå på jagt i vildmarken eller besøge mine gamle forældre.