Unge kvinder, der endnu ikke har født, har for små livmødre til at få hormonspiral. Det er opfattelsen blandt mange praktiserende læger. Men er det sandt?
”Man har lidt per tradition tænkt, at man ikke kan putte en spiral ind i en lille livmoder, der ikke har fået børn. Men det er et gammel dogme, en vandrehistorie,” lyder det fra overlæge, dr.med. Pernille Ravn fra Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Fredag holder hun kursus om emnet på årets Lægedage for alment praktiserende læger i Bella Center.
FAKTA:
Antallet af kvinder, der vælger hormonspiral er stigende. Fra 2005 til 2013 steg salget af hormonspiraler med 65,1 pct. fra 15.000 til 43.000 om året. Men antallet af kvinder på p-piller er stadig markant større, nemlig 377.219 i 2013.
Kilde: medstat.dk
FAKTA:
Antallet af kvinder, der vælger hormonspiral er stigende. Fra 2005 til 2013 steg salget af hormonspiraler med 65,1 pct. fra 15.000 til 43.000 om året. Men antallet af kvinder på p-piller er stadig markant større, nemlig 377.219 i 2013.
Kilde: medstat.dk
Og hendes budskab er klart: Praktiserende læger skal komme i gang med hormonspiraler og andet langtidsvirkende prævention (LARC - Long-Acting Reversible Contraception) som hormonspiral, p-stav eller p-sprøjte. Hvorfor?
“Fordi vi gerne vil have antallet af ufrivillige graviditeter ned hos de unge kvinder i gruppen 20-25. Det kræver, at vi i højere grad burger LARC, så prævention ikke er noget, de skal gå og tænke på hver dag,” forklarer Pernille Ravn.
Ifølge hende er det en myte, at unge kvinder, der ikke har født, har en øget risiko for infektion ved at få hormonspiral. En anden udbredt opfattelse er, at det er sværere at sætte spiral op i unge kvinder, der ikke har født.
”Måske er det lidt vanskeligere for en urutineret hånd. Men så kan man i stedet vælge den nye mini-hormonspiral. Det kan godt være en fordel. Især hvis det kan være et lille skridt mod, at de praktiserende læger, der ikke har mod på at lægge spiral, kommer i gang,” siger Pernille Ravn.
<p class="para para_Citat_navn">Pernille Ravn, overlæge, dr.med. på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Odense Universitetshospital</p>
En sovepude
Selvom prævention, graviditet og celleprøver er det, der fylder mest i almen praksis, bliver mange kvinder alligevel sendt til gynækolog, så snart der skal sættes spiral op. Både fordi den praktiserende læge føler sig usikker på hånden, men også fordi fejl koster.
”Tidligere gav producenterne refusion, hvis lægen ved en teknisk fejl kom til at tabe spiralen på gulvet. I dag er der ikke refusion. For at undgå fejl, er der nok en tendens til at sende patienten videre til gynækolog. Men det er lidt en sovepude. Man kan som praktiserende læge let lære det,” garanterer overlægen fra OUH.
Når Pernille Ravn så gerne vil have flere praktiserende læger til at tilbyde hormonspiral og andre langtidsvirkende præventionsmidler til de unge kvinder, er det også fordi, de ikke er forbundet med øget risiko for blodpropper, sådan som p-piller er. Hormonspiraler indeholder kun gestagen og ikke østrogen.
”Vi vil jo gerne, at det påvirker kroppen så lidt som muligt hos de unge. Og selvom pletblødninger kan være irriterende er der ingen alvorlige bivirkninger med hormonspiraler,” understreger Pernille Ravn.
Dog skal mini-hormonspiralen, som er oplagt til unge kvinder, skiftes hver tredje år i stedet for hver femte, som er tilfældet ved almindelige spiraler.
<p>LÆGEDAGE: Det er en ’vandrehistorie’ blandt praktiserende læger, at helt unge kvinder ikke må få hormonspiral. Det kan de sagtens, lyder det fra overlæge, dr.med. Pernille Ravn.</p>